27.01.2019 – Frosten er på vej

Men først til mit hospitalsophold der lader vente på sig !

Forrige lørdag kørte min nabo mig ind til hospitalet så jeg kunne slippe for mine sygdomme, jeg havde forberedt mig med mad, tøj, laptop og hvad der skal til for et månedlangt 2 dages ophold der fyldte 2 tasker.

Men ak, igen var der ingen pladser og modet sank lidt nu jeg endelig havde taget mig sammen efter måneders sygdom, vi kunne ringe morgen og aften fik vi at vide eller jeg kunne sætte mig på en stol i venterummet og håbe på det bedste jeg dog afslog da personalet lidt opgivende og travle ikke kunne give garanti for noget som helst.

Så vi traskede ud til bilen og snakkede om hvad så, Henry der er en meget hjælpsom person foreslog at vi kunne tage ind til et andet hospital han ‘kendte’ der selvfølgelig også var kristent for at se om de havde plads, jeg havde store problemer den dag og tænkte ikke så meget over det og indvilligede hurtigt der fik os ud i myldretrafikken og ind mod centrum i hans store klodsede 4×4 Mitsubishi tank der blev noget af en oplevelse fordi han brugte den forkerte fod til at bremse med !

I en automatic bruger man kun højrefoden både til speeder og bremse, men han brugte venstre fod til at bremse med der kun kan frarådes da opbremsninger bliver meget kraftige og ikke særligt behagelige, så det var a lá Ulf Pilgaards fuld fart frem og træd på bremsen for resten af pengene 🙂

Men, og sådan blev resten af formiddagen på de 4 hospitaler vi forsøgte os ved, alt var optaget og en horde af folk på venteliste over det hele, ja selv Davao doctor hospital blev modvilligt prøvet. Jeg husker stadig priserne fra mit uheld i December og var modvillig da Henry var helt sikker på at man her ikke blev flået som jeg oplevede, det her er et godt hospital og her tager man almindelige priser sagde han mens vi kæmpede os frem til lugen for nye patienter. Men piben fik en anden lyd da den ellers søde dame forlangte et depositum på 20.000 P for den første dag vel at mærke der fik Henry til at bakke væk fra skranken godt rystet og hviske at vi vist hellere måtte gå, den historie snakker man stadig om her på vejen 🙂 🙂

Så her sidder jeg en uge efter og venter på en ledig plads og venter på at Henry der ringer konstant til hospitalet for at tjekke om der er gode nyheder, ringer og siger nu så jeg kan gribe de pakkede tasker og løbe ud til bilen, men indtil nu har vi ikke været heldige så hoster videre !

Det har så gjort at jeg ikke har oplevet noget som helst siddende her og vente på et opkald der er røvkedeligt men nødvendigt, og for at det ikke skal være løgn sniger vinterkulden sig ind på Davao og mig der sidder og fryser selvom jeg er godt pakket ind i forsøget på at modstå de isnende 21 grader der er her. Det har regnet uafbrudt nu i 3 dage og fortsætter et godt stykke tid endnu og har bestemt at fredag hvor der er lovet opklaring mellem 15 – 16 hvis vi er heldige, tager jeg den sidste slæde ud af landet hvis isen er holdbar 😉

Alt det her har givet mig god tid til at spilde tid på internettet hvor jeg fandt noget der bestemt ikke er spild af tid og som jeg håber deltagerne på turen til Manila vil deltage i !

Efter at have læst og ikke mindst set den her video, har jeg besluttet at bidrage med 1 Peso pr kørt kilometer på turen Davao – Manila til

Yellow Boat of Hope Foundation

http://yellowboat.org/

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There are 3 comments on this post
  1. Frank Pedersen
    januar 28, 2019, 6:27 pm

    aiii men er jo heller ikke total i form igen…det handled om at få mig stabiliseret…
    så tager en snak med lægen igen i denne uge…mit luft er ikke ok
    vapsen

  2. Pen i Filippinerne
    januar 28, 2019, 12:27 pm

    Lyder sgu godt Frank og er noteret 😉

    Ja jeg ser også frem til at blive tjekket men syntes godt nok det tager lang tid, så var din omgang godt nok hurtigere skal jeg love for og er den eneste grund til at jeg savner DK en gang imellem, velfungerende system og ikke noget med barfodslæger – men jeg har selv valgt så klager ikke og slet ikke over priserne på de kølige 🙂 🙂

  3. Frank Pedersen
    januar 27, 2019, 8:08 am

    Charity run..SURE im in 🙂
    og masser af held og lykke med det skide hospital…hva fanden er det for noget…
    ja det er rart at lige få tjekket op på kadavert..det fandt jeg jo selv ud af…kæææft vi er nogle skvat 🙂
    go bedring…ned med en kølig og op med dampen !!

    Vapsen…

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.