27.01.2014 Attentat på åben gade !!

Jeg ved godt det lyder dramatisk, men den skønne og jeg blev udsat for et voldsomt attentat sådan lige pludselig på den næste tur vi skulle på.
Nu havde vi set det der lå længere væk hvor vi kørte i songthaew og var lidt mættet af al den udstødning der kommer fra de store rør de alle monterer så det larmer mest muligt, denne gang skulle vi ud til King Narasuan små 20 kilometer væk, så vi bestemte at tage knallerterne derud nu der ikke var så langt.

Jørgen sad bag på min knallert mens hans kone Ying blev placeret bag på Tip der kører på en 10 år gammel ikke særlig velholdt knallert, men afsted det gik i den ikke så helvedes varme luft med mig i front nu jeg vidste hvor vi skulle hen. Men vi nåede ikke så langt før Tip og Ying forsvandt fra bakspejlet der fik os andre til at stoppe mens de garanteret lige skulle sætte håret eller noget andet kvindeligt grej, men de kom sgu ikke de klaphatte. Så Jørgen stod af så jeg kunne køre tilbage og lede efter dem, det var nok at jeg kørte imod trafikken på det stykke der hvor der bliver kørt stærkt og ikke kunne komme over til den anden side for at følge trafikken, men at have Jørgen bagpå der er bange for trafikken bare man kører ligeud, var det vist bedst at jeg kørte alene.
De holdt lige så nydeligt stille efter det første sving og var punkteret på baghjulet, og det selvfølgelig sket på et stykke vej hvor der ingen forretninger er overhovedet, og ikke nok med det var det også søndag, så vi havde et problem. Ying kom op på danskerens knallert og Tip begyndte så langsomt at køre hængende ud over styret for at fjerne så meget vægt som muligt fra baghjulet. Nogle lokale var blevet spurgt hvor langt der var til en biks der havde åben og havde svaret at det var lige der henne om hjørnet !!
Og det var det også, altså 6 kilometer længere ude hvor det lykkedes os at overtale en gut til at åbne hans forretning og fikse problemet. Dækket var selvfølgelig blevet helt ødelagt efter de alt for mange kilometer uden luft i dækket, så der blev sat både ny slange og dæk på der kom til at koste 420 Bht da han endelig var færdig, jeg kunne godt se at det var mange penge for Tip der bekymret stod og fulgte arbejdet, så galant som jeg er, kom jeg til at betale for hende for ikke at ødelægge hendes dag (eller måned??).
Nu gik det rigtig godt da vi fortsatte gennem Ban Nong Kao og kun havde et par kilometer tilbage inden vi var der, jeg var stadig forrest og blinkede af så de andre kunne se at vi skulle dreje og kørte ned af den kilometer lange indkørsel ind til området. Jørgen benyttede sneglefarten da vi ventede på at de andre kom til at fortælle mig at han sad behageligt på mit nye sæde jeg havde monteret om morgenen, det blev jeg selvfølgelig glad for at høre fordi det også for mig er meget mere behageligt end det originale sæde, så de 2.200 Bht var ikke helt spildt J
 
Pludselig gik solen ned og fjernede enhver rest af glæde, en lyd fra baghjulet fortalte at jeg havde fået et eller andet op i dækket. Vi stoppede straks for at fjerne stenen eller hvad det nu var, og hvad så ??
Et helvedes langt søm havde på en eller måde sneget sig op i dækket og sad nu og grinede af mig stakkel der med det samme huskede hvad Noi oppe hos Honda havde sagt til mig, garantien forsvinder hvis du bruger andre værksteder end Honda fortalte han mig da jeg købte den skønne, det havde jeg nu heller ikke tænkt mig fordi jeg ikke er sikker på at de ved hvordan man skruer på sådan en knallert der ikke kører så mange af her.
Men her ude på Lars tyndskids marker var det sgu ikke særligt muntert med hans ord kørende rundt i hovedet, men der var jo ikke noget at gøre ved det nu. Jeg ville ikke trække sømmet ud her hvor der også var langt til alting, så jeg bestemte at fortsætte nu jeg ikke kunne gøre noget, så vi fortsatte lidt langsommere og ventede hvert øjeblik at luften ville forsvinde, men vi nåede frem og havde kun tabt en smule luft ifølge danskeren der havde studeret baghjulet mens vi kørte.
Skide ærgeligt at gå og tænke på mens vi gik rundt og kiggede, der var tilfældigvis en festival af en eller anden slags, så der var banket små madboder og boder med søde sager op alle vegne til pigernes store glæde nu de havde, måtte undvære mad i en hel time. To store scener og underligt nok store kanoner og tanks nogle soldater holdt vagt ved var placeret ude i siderne, i midten af pladsen var der udstillet gamle kanoner, geværer, sabler og uniformer der var meget interessant at gå og kigge på.
Vi fik set det vi kom for som Jørgen filmede ivrigt som han havde gjort alle de steder vi havde været, på grund af punkteringen på udturen var vi kommet sent og klokken var nu omkring halv fire, så det var tid til at køre hjem igen inden frosten tog magten der sker når solen forsvinder lige bag bjergene.
Den skønne havde tabt lidt mere luft nu dog uden at det var kritisk, men jeg kunne godt regne ud at vi nok ikke kom helt hjem uden hjælp som også skulle vise sig at holde stik. De første kilometer gik okay uden problemer undtagen når jeg kom til at køre på de hvide striber der virkede som  grøn sæbe og fik den skønne til at slingre voldsomt, en lyd fra baghjulet og siden skærmen da vi kørte fik mig til at tro at sømmet var smidt af igen, men det var bar løgn!!
For pludselig fik jeg travlt med at holde tungen lige i munden, vi sejlede fra side til side der gjorde det ekstremt svært at styre inden jeg fik bremset forsigtigt ned, slået støttebenet ud og så eller kigge på det nu totalt luftløse bagdæk. Den skønne havde tabt kampen mod sømmet der ikke som jeg troede var faldet af, men tvætimod havde bevæget sig gennem dækket to steder, så vi var groundet godt og grundigt.
Men gudskelov havde vi tøserne med der uden at skamme sig begyndte at råbe til nogle unge gutter der i en indkørsel, skruede på en bil. I løbet af 5 minutter var en gammel faldefærdig rusten pickup bakket hen foran den skønne der forsigtigt blev løftet op og surret fast, og vi blev kørt hjem, mig med bristet hjerte over attentatet og Jørgen der sad ved siden af mig på det diminutive bagsæde med venstre øre kun 8 centimeter fra en højtaler der skreg en sindssyg høj musik ud i det lille førerhus.
Han og jeg var yderst tilfredse med at turen var slut da vi høreskadet med en skinger tinnitus hylen i ørene næsten kom op at slås i vores iver for at komme væk fra den terror aktion vi havde været udsat for på turen, den skønne blev forsigtigt sat ned og trillet ind på plads så jeg næste morgen kunne finde ud af hvordan jeg fik den til Honda. Jeg betalte taknemmeligt 300 Bht for hjælpen og glædede mig over hvor venlige folk er herude når man har et problem, Tip havde fået hjælp da hun havde et problem, og den skønne blev vingeskudt transporteret 10 kilometer af nogle totalt fremmede mennesker, dejligt at det kan lade sig gøre J
 
Jeg iførte mig sørgebind og gik med bøjet hoved mod den nærmeste drinks oase for at drukne sorgen hvilket også lykkedes mens de andre i timevis hånligt fyrede usmagelige vittigheder af uden at tænke på mine følelser, ikke meget venner i dem L
 
 
 
Næste morgen skulle den skønne så på værksted, Noi sagde at jeg ikke måtte skubbe den da dækket så ville blive ødelagt, så jeg skulle finde en anden pickup til turen. Og det var slet ikke noget problem fandt jeg hurtigt ud af, en af mine venner havde tilfældigvis sådan en, og en anden jeg kender forlod sit job i restauranten for at hjælpe med at slæbe. Han sad stolt på den skønne da vi kørte mod Honda hvor jeg besluttede at han som den første havde fortjent en prøvetur nu han var så flink at hjælpe, men først skulle den skønnne lige hjælpes.
Aftalen med Noi var at de sendte dækket til en ekspert for at reparere det, men det prøvede nogle andre ansatte at spænde ben for, de rystede voldsomt på hovedet da jeg sagde at Honda skulle klare sagen og pegede hen ad vejen mod eksperten for at få mig til at gå derhen.
Der blev jeg sgu knotten, for på grund af garantien er det kun Honda som må afmontere baghjulet hvor motoren er integreret omkring, og jeg havde jo lige aftalt med Noi der selvfølgelig ikke var i forretningen da jeg kom. Så jeg kom til at snerre selv om jeg ved det ikke er høfligt og gik min vej igen, så var der jo ikke så meget de kunne gøre ved detJ
 
Der ville gå 2 til 3 dage fik jeg at vide om morgenen der gjorde ondt at høre, hvem skulle dog nusse om den skønne og ligge i udstødningsrør som hun er vant til, frygtelig besked at få. Men gudskelov ringede Noi allerede et par timer senere og fortalte at en reparation ville koste 1.200 Bht og måske kun ville holde 5 måneder mens et nyt dæk ville koste 1.500 Bht, så det var ikke så svært at tag beslutningen om at sætte et nyt dæk på, jeg har jo planer om at køre langt og har ikke brug for et svagt bagdæk nu jeg er piske nødt til kun at bruge Honda, så en time senere kunne Tip som tak for hjælpen med hendes punktering køre mig til Honda så jeg kunne fjerne den skønne fra de sjofle øjne der lystent og sultent begloede hende, dumme svin J
 
Nå, uheldet havde givet os en hviledag der dælme var velkommen, jeg havde været i gang i 4 dage og havde sgu problemer i maskinrummet der krævede lidt ro, så det eneste aktive den dag med de andre var en kanon middag vi indtog i en flydende restaurant hvor man selv kan udpege den fisk, hummer eller ferskvandsreje man vil spise.
Jeg bestilte lon pla in sea og pla nuing manao der er en fantastisk velsmagende sovs der bliver serveret med en masse friske grøntsager jeg elsker at gnave i, vi havde alle bestilt forskellige retter vi delte med hinanden, en kanon hyggelig aften med os tre danskere og de tre tøser der ikke fattede en dyt af hvad vi sagde gudskelov, der blev fyret vittigheder af der vist ikke var helt stuerene, men vi havde det sjovt J
 
Næste dag ventede den sidste tur med Jørgen og frue der næste dag skulle videre til Koh Samui med toget, det var et meget lille program der egentlig kun indbefattede en tur ud til det store træ hvor vi skulle sidde og slappe af med en kølig. Som sædvanligt skulle vi have en tur over floden med den lille pram som jeg i dagens anledning kaldte for en færge, den faldt Jørgen pladask for til trods for at den kun tager et par minutter, sådan en ting havde han aldrig prøvet i Thailand og filmede som en gal på turen og var glad for oplevelsen. Mere glad blev han da vi nærmede os træet der i dag havde et gult bånd omkring stammen, han er tømrer og har på alle turene interesseret studeret alt hvad der har med træ at gøre, så hans øjne lyst op over synet af det enorme træ og konstant udbrød, hold da op.
Jeg elsker at gøre folk glade og blev sgu helt rød i kinderne over den glæde og interesse han viste mens han gik rundt og filmede og senere lyttede til oversættelsen der fortæller om træets omfang, højde, vægt og så videre, så det blev et par hyggelige timer derude i stilheden, og syntes jeg en god afslutning på hans og konens ophold her i byen der havde holdt mig beskæftiget de sidste 5 dage. Som altid elsker jeg at møde nye mennesker og vise dem rundt, og jeg elsker når man falder i hak med det samme som vi havde gjort, et dejligt bekendtskab der gav mig nye venner igen J
 
En ven har jeg også fået i Tip der nu i tre dage har ringet og sagt at det var spisetid, hun har ikke glemt at jeg hjalp hende, så nu giver hun det tilbage hun er i stand til. En tillægsgevinst er at jeg udover at få noget i maven også får lært noget mere Thai jeg er rigtig glad for, hendes engelske er ikke helt i top der gør at vi snakker blandet Thai og Engelsk sammen, herligt.
Efter et par hviledage hvor jeg også fik skiftet venstre forskærm ud på grund af en lille ridse jeg fik da jeg stillede den skønne for tæt på danskerens havelåge, har fået skrevet det ned jeg har oplevet og kæmper en ulige kamp med at holde huset rent for al flyveasken der ligger som et sort lag allevegne og kommer ind alle vegne, venter jeg så på Dalton der er på vej tilbage til Bangkok og har lyst til en køretur igen. Men på grund af en utrolig forbindelse fra Laos hvor vi kæmpede med en mindst 15 sekunders forsinkelse der gjorde at vi ikke kunne aftale noget, så den tager vi når han kommer hjem til Thailand igen, så indtil da vil jeg sgu holde fri og slappe lidt mere af og få styr på ryggen der ikke er så stolt over kulden der er ekstrem men forhåbentlig snart forsvinder igen, ifølge meteorologisk institut.
Pen.

 

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.