Godmorgen Dagbog.
En trist dag ventede mig som hver gang mine udflugter er forbi!!
Den sidste morgenkaffe blev drukket til udsigten ud over havet mens solen steg højere og højere op på himlen, og ærgrelsen over ikke at have tilbragt 2 uger her meldte sig. Men jeg skal jo hjem, så jeg blev afhentet af en taxi bike klokken 8, og turen gik mod pieren. Vejen som jeg har forsøgt at tage billeder af er ikke eksisterende, og slet ikke noget jeg ville prøve kræfter med på en bike. Men chaufføren var vant til det og klarede det meget flot.
Og igen var jeg smart syntes jeg, bagbord side blev valgt på grund af solen, og vi lagde fra kaj. Og det var en rigtig dejlig tur til Ranong, små palmeklædte øer, nogle beboet og andre ikke, gled langsomt forbi os på vejen. Vandet som har samme farve som mudder giver en flot kontrast til det meget grønne tæppe øerne er pakket ind i. Og svagt begyndte bjergene som ligger som en kulisse for Ranong at dukke op i morgendisen, et meget flot syn, men samtidig meget trist for mig. For jeg var jo på vej tilbage til civilisationen i mere end en forstand, enten jeg ville eller ej!! Menneskeskabte ting begyndte at flyde forbi os og gjorde mig som har det skidt med sådan noget, ked af det. For da vi nærmede os Ranong, var der overvældende meget, og selv folk på båden skilte sig af med affaldet ved at dumpe det i vandet !
Og jeg sad også og tænkte på hvorfor jeg har sådan en uro i kroppen, at jeg absolut hele tiden skal se og opleve noget nyt?? Min start på eventyret begyndte da jeg var 13 år, 2 gange rundt om jorden blev det til inden jeg stoppede med at sejle. Og fra jeg var 18 og små 30 år frem, var min arbejdsplads hele Europa og norden. Indimellem har jeg været på ferie rigtig mange steder i Europa også. Så jeg har oplevet noget nyt fra barnsben, og jeg kan sgu ikke undvære det !!
Men jeg er meget taknemmelig for denne gave det er at opleve og nyde som jeg er beriget med nu, prisen er selvfølgelig noget høj med den dårlige ryg, men det kan ikke ødelægge oplevelserne for mig. Og gudskelov for det, for hvor er der dog mange ting at se endnu. Og mit næste visarun i Juli måned er allerede ved at blive planlagt selvfølgelig, og hvis jeg holder mig til mine ideer jeg har nu, bliver det en helt anderledes tur, og drømmene kan ingen tage fra os vel ! Med alt det i tankerne startede den sure tur hjem, vel ankommet til Ranong igen. Men jeg gjorde lige en god gerning først. Da jeg om morgenen tjekkede ud lød regningen kun på 650 Bht, det var inklusive min mad som bliver skrevet på bungalowen hvis man ønsker det. Det tænkte jeg over på turen ind til Ranong, og snakkede med Jai på Kiwi om det, og vi kom frem til ved at ringe til ressorten, at de havde glemt at tage betaling for bungalowen. Så jeg blev dagens mand i skysovs, og fik tilbudt en gratis overnatning hvis jeg kom tilbage som tak for min ærlighed !!
Og det ved man jo aldrig, om ikke andet gjorde jeg nogle mennesker glade, og fik et kæmpe knus af Jai, hende på størrelse med Emma i Rottehullet :-O Tak for kaffe mine ribben er ømme nu :-O
Men jeg ved jo hvor mange penge det er for dem, og jeg er altså osse ærlig..
En billet med en minivan til Surathhani til 200 Bht blev købt, og jeg havde en halv time at spise i inden den kørte. Helt fyldt op med 12 personer og en aircon der ikke kunne følge med gjorde turen på 3 timer til et mareridt, og det er derfor jeg hader de her små biler, men man kommer hurtigt frem. Så jeg var i Surathhani klokken 15.30 og blev sat af lige ud for en biks der solgte mig en billet hjem for 350 Bht. Forbandede svindlere siger jeg bare, men stilladset var så brugt nu at jeg ikke magtede at vade rundt for at finde en anden. Og ikke nok med det, da den her old gamle minivan så var fyldt op med Thaier og mig, legede vi taxi i Surathhani og omegn. Og som den sidste blev jeg sat af ved færgen klokken 17.30.
Så kan i ikke finde rundt i Surat, ringer i bare til mig :-O
Med solnedgangen til højre for mig sidder jeg agter på færgen til Koh Samui, og glæder mig til at komme hjem til et bad og noget rent tøj, for det har været en lang dag, og jeg er brugt og beskidt. Desværre kan de piller dyrlægen har solgt mig slet ikke hjælpe mig. Jeg bliver lidt rundtosset, men har sgu stadig ondt i ryggen, så det er skidt. Men nu kan jeg komme til at ligge ned igen når det passer mig, læs (stilladset).
Og det var dejligt at træde ind af døren, stille det beskidte tøj bag døren og tage et bad. Selv om det var lidt besværligt at skrabe møget af XXXXaf en gang, og jeg måtte bade 2 gange før missionen lykkedes :-O
Klokken var blevet 20.30 og det havde været en lang tur, 12 timer og 30 minutter ialt, derfor kan jeg bedst lide at rejse langsomt, for man bliver sgu irriteret til sidst. Så det var utroligt rart at læse at i havde skrevet nogle pæne ord til mig, så nattesøvnen var reddet :-O

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.