BILLEDE BÅD
Og godmorgen til mit 3 måneders jubilæum uden øl 😉
Men jeg savner det nu ikke, tværtimod er jeg sgu nok blevet lidt hellig, for lugten af øldrikkere er ikke speciel rar tæt på. Og jeg forstår nu hvorfor så mange piger der normalt ikke drikker øl, pludselig tager en tår, simpelthen fordi de ikke kan fordrage lugten nu den her falang vil kysse hele tiden.
Nå, dagen startede tidligt med morgenkaffen på terrassen, mens jeg fik Dagbogen og de tilhørende billeder op også. Solen som allerede her klokken 6 er på vej op på sin plads på himlen, sender et skarpt lys og giver lange skygger mellem palmerne. Og uhyggeligt varmt er det også, i snit havner vi på 35 grader i dagtimerne i øjeblikket, og alle puster og sveder. Så det var en varm tur John og mig begyndte på klokken 9 hvor vi kørte mod Nathon, det første besøg blev hurtigt overstået, og vi skyndte os at finde et madsted til John’s pludselige meget slunkne mave. Så vi endte på mit sædvanlige spisested i Nathon hvor vi fik noget dejlig billig Thaimad.
Så bunden var nu lagt og der faldt lidt ro på, men vi skulle jo videre og steg op på biken igen. Jeg skal lige huske at sige at John havde en Thai Lady med på turen. Meget handy med en der forstår sproget og kan tale det samtidig. 3 kilometer uden for Nathon mod Shaweng, altså den anden vej rundt om øen, ligger der en desværre meget forsømt Sala med en fantastisk udsigt. Så der var vi nødt til at bruge en halv time på os selv mente vi.
BILLEDER
Men nu er det jo ikke en feriekoloni det her, så afsted igen mod Mae Nam hvor der var nogle ting vi skulle kigge på. Solen som bankede ned fra en selvfølgelig skyfri himmel gav en meget varm tur, selv om jeg er meget brun, efterlod dagen sit tydelige spor, nemlig røde arme og ører.
BILLEDE FLISER
Så det var helt rart at sidde i skyggen og drikke noget isvand efter besøg nummer 2, som var et bådebyggeri som jeg kender godt. Beliggende bag et modernet 3 etagers hus, gemmer den her slum sig blot 20 meter fra vores forhastede verden, og som sædvanligt fik det mig til at tænke på ulighederne i livet!
BILLEDER AF FRA BÅD
Den næste butik som ventede, var der hvor john måske kunne finde noget musikanlæg han var tilfreds med. Og sikke en god overraskelse da John fortalte at han mente at kunne finde hvad han søgte her, for der var den mest pragtfulde aircondition der fik kropstemperaturen ned på normalen igen. Jeg tror vi blev der en lille times tid inden John fik valgt anlæg, og betalingen blev overstået. forretningerne her bringer det købte gratis ud, men som altid går der alvorlig ged i den når adressen skal forklares. May som Thai damen hedder tegnede et meget detaljeret kort og forklarede hvor nemt det var at finde bungalowen, sælgeren som fulgte meget interesseret med nikkede flere gange og genkendte åbenbart området, så det var jo en lykkelig slutning på den historie !!
Men Men, nu er det jo Thailand. Så panikken brød selvfølgelig ud for de stakler som for et par timer siden gav udtryk for at de selvfølgelig kendte området. De ringede 3 gange tror jeg til damen for lige at spørge hvor det var, inden det lykkedes dem at komme med varene.
Men de er jo flinke og rare de gutter der leverer varene rundt omkring på øen, de smiler og fortsætter ufortrødent med installationen lige indtil de opdager at der mangler et strømstik i hytten. Men det problem blev klaret ved at de fik penge for at køre ud og købe et i den nærmeste 7 Eleven. Og musikken kom til bungalowen, jeg havde taget min Ipod med der i mine øjne indeholder en masse god musik, den blev sat til at spille mens vi sad på balkonen og fejrede dagen med en kølig Sang Som som varede det meste af aftenen.
Men han får meget mere musik den gode mand, for jeg er ved at fylde en 160 Gb Ipod jeg købte hjemme inden jeg tog herud med en skøn blanding af alle genrer. Den ligger jo bare i skuffen og kan lige så godt bruges, så fint nok….. Og her sluttede dagen for mig efter endnu en uheldig oplevelse med Da der i stedet for at gå i skole, kørte rundt for at se hvad jeg lavede XXXXXX (2 gange så jeg hende da vi kørte rundt, men hun kom ikke for at sige hej eller snakke. Nej hun fortsatte som om intet var hændt og fortsatte!!) Jeg havde sendt hende en sms der fortalte at jeg sad og drak med John, og at hun ikke skulle komme!! Men hun svarede selvfølgelig ikke på den, så for en sikkerheds skyld gensendte jeg den men igen uden svar…
Men det må være det !
Jeg har så svært ved at forholde mig til det faktum, at jeg reelt snakker med en 12 årig pige. Ikke nok med det, opfører hun sig ligesom alle de andre piger her også utroligt barnligt som jo ellers har moret mig gevaldigt over, men når det barnlige bliver brugt i forsøget på at opbygge noget, står jeg sgu af. Og de her ting blandet med min meget lille viden om kulturen gør, at vi ikke kan snakke om tingene. Og jeg er sgu for gammel til alt den tumult, så giv mig for pokker en almindelig pige jeg kan snakke med. Men jeg er sikker på at hun nok skal dukke op igen for at prøve endnu en gang, så godt kender jeg hende!! Men jeg har nået smertegrænsen for hvad jeg vil byde mig selv, og mener derfor at det bedste er at lade hende løbe.
Men jeg har det fint med det, no hard feelings overhovedet. Hun er jo blot som alle andre i det land hvor jeg er gæst, så når forsøget med at prøve at indordne sig under forholdende ikke lykkes, er det jo MIG og ikke hende der har et problem.
Så det er hvad der sker her på Koh Samui i mit lille paradis der giver mig nogle gode og selvfølgelig også dårlige oplevelser, jeg tager det hele med uden undtagelse og har lært noget af mit bekendskab med Da. Og jeg er faktisk rigtig glad for at det sluttet på så tidligt et tidspunkt, for øretævene havde nok været en del værre hvis vi boede sammen eller havde gjort noget andet dumt, så fint nok.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.