Godmorgen Dagbog.
Dagbogen er stadig ramt af protester fra stilladset og kommer når der er små pauser !!
For Fredagen blev meget mere aktiv end jeg var klar til, min tur til templet tog hårdt på mig og bestemte farten derefter. Men som jeg skrev i går var det en god dag alligevel, man vænner sig til at sætte pris på selv de små ting i livet når man er svag SMIL
Efter at have skrevet Dagbogen, kørte jeg ud for at finde noget mad og for at forhåbentlig kunne hæve nogle tiltrængte penge!
Og her begyndte forhandlingerne med Da som nu var kommet hjem fra templet, og nu jeg er sådan en fredselskende gut, kørte jeg hjem til hende for at tage tyren ved hornene. Men det europæiske forsøg på at snakke om tingene, virker slet ikke her. Tværtimod bevirker det at man så snakker om nogle ting det ikke er godt at snakke om, og som fik Da til at vende sig om!! Så det var nogle hårde forhandlinger og samtaler resten af dagen.
Men de endte som jeg forventede her hjemme, siddende på terrassen og lytte til og nyde regnen der silede langsomt ned og samtidig rensede luften, prøvede vi at fjerne de sidste forhindringer der var tilbage. Det lykkedes desvære ikke helt som jeg havde planlagt, så det endte med at jeg måtte tvinge Da til at gå i seng. Hendes Campingtur havde suget al kraften ud af hende, så hun sad og sov i stolen.

Men hendes arrigskab over at jeg ikke var kommet for at besøge hende i templet hver dag var også meget anstrengende for hende, jeg kunne desværre ikke snakke med, for hun havde glemt at fortælle at hun forventede det af mig, Så igen blev en misforståelse fejet af banen ved at snakke, for hun havde jo glemt at fortælle mig at det var hvad hun ville. Så jeg sad til halv 1 og nød stilheden, og den kølige luft der var kommet med regnen, min tur som nærmer sig med raske skridt tager meget af min opmærksomhed jo nærmere og nærmere jeg kommer den 25 Juni som jeg har sat som afgangs dato. Jeg er stadig lidt i tvivl om Nationalparkerne, hvilken skal jeg vælge? Med i mine overvejelser er også at gøre det stik modsatte.
For Peter har planer om at tage en uge til Bali, Java og nogle små så godt som øde øer. Og jeg kan vel lige så godt lave mit visarun den vej som mod nord. Men jeg og Peter overvejer stadig mulighederne og afventer.

Dagen bød også på et par timer på stranden med John, hans bungalow ligger tæt på mig og har som eneste strand her i området sandbund. Så han ville lige bruge et par timer på at slappe af, han har måtte sande at livet som pensionist kan være hårdt. Så der blev snakket Dansk igen som var rart, måske kan det hjælpe på mit sprog når jeg snakker i søvne som Da siger jeg gør. Men jeg snakker Engelsk siger hun, og det vil jeg gerne have ændret til Dansk hvis jeg kommer til at kvaje mig. Og det var her Da fandt mig en halv time senere, liggende på en solseng helt alene. Men desværre sendte den tomme solseng John havde brugt hende et signal om at jeg havde haft damebesøg.
For hulen da osse, jeg havde for et par timer siden været hjemme hos hende, og nu mente hun så at jeg havde haft tid til samtidig at score en Lady !! Gale kvindemenneske.
Og de her anfald er årsagen til vores krise, blandet med misforståelser på grund af sproget, giver det hende nogle ideer som så gør at kriserne opstår som med den tomme solseng. Så der gik lige en time inden, hun efter at være kørt 2 gange i vrede tror jeg, endelig faldt ned på jorden igen. Så efter en masse snak anser jeg krisen for værende overstået. Jeg har dog ikke overgivet mig helt og tænker stadig hvad jeg skal gøre med hende !

Og så har hun accepteret at jeg er nysgerrig! for mens vi snakkede kom jeg til at sige til hende at det var på tide med en pause, hvor hun passende kunne trække vejret et par gange og gi mine ører en pause. Der troede jeg ærligt at 3 verdenskrig var ved at bryde ud, for hendes små kinesiske øjne der normalt skinner blødt i lyset, begyndte langsomt at lyse gult som en tigers øjne samtidig med at pupillerne blev smalle sprækker der langsomt var ved at vende sig så de blev lodrette. og hun så alvorligt gal ud da hun sagde vredt til mig, you want to know, yes ? Så nu er ønsket om en båndoptager eller diktafon blevet større nu hun målrrettet fortæller om sit liv, og en længere proces er nu gået i gang med at overbevise hende om at sige tingene på en mere forstålig måde så vi ungår de her næsten krigstilstande.

Dagen i dag som er store Buddha dag, Blackmoon !! starter markedet i Lamai Tempel der i 8 dage indtil den 20 Juni sælger dig alt det skrammel du ikke har brug for XXXXXX Tøj selvfølgelig, og det uundgåelige plastik, fra klemmer til vandtromler til vovet undertøj til piger, blander de sig med de utallige små madboder der ligger spredt mellem boderne og udsender varme fremmede dufte. Her og på andre markeder har jeg brugt meget tid, ikke at jeg mangler noget, men jeg kører gerne derhen om aftenen for at suge alle de her indtryk til mig.

Det er det rigtige Thailand man finder sådan nogle steder, men at jeg kører derhen om aftenen er mere for stemningens skyld, For de er ikke nærige med lyset her. Med tusindvis af lys i alle afskygninger, kan det være meget varmt i de smalle gange mellem boderne, området kan ses meget tydeligt på nattehimlen og på lang afstand. Og det gælder også musikken man kan høre flere kilometer væk som drøner ud fra de meterhøje højtalere der altid er en del af sådan et marked, de gør alt hvad de kan fra formiddag til tidllig morgen for at overdøve alt, og det går faktisk rigtig godt,men en fantastisk oplevelse hvergang.
Og slikmunde vil have en god tid her til en billig penge, fra 5 Bht og op koster de forskellige søde sager. I skrigende farver der får mig til at tænke på sundheden, ligner det kemisk affald i alle mulige og umulige afskygninger som det ligger der på rad og række. Derfor har jeg ikke smagt noget af det endnu, jeg er sgu ræd for det selvlysende neonfarvede noget.

Markedet, som fylder pladsen foran templet i Lamai helt ud med boder, så tæt på templet at de nærmest er smeltet sammen, dominerer hele tempelområdet med lys og larm i rigtig Thai stil. Som i kan se, er der billederne af Buddha hovedet som Da og jeg bad til midt i menneskemængden. Lidt grænseoverskridende med alle de turister der går omkring her, men en god oplevelse hvor munkene som jo nu kender mig, smiler og viser og fortæller sammen med Da hvordan jeg skal gøre.Så jeg stod der i bare tæer og lagde bladguld på buddha hovedet sammen med Da, og nu da jeg havde fundet ud af hvordan man gør det, lagde jeg 10 stykker på mens Da den fanatiske og meget smilende lagde 40 til 50 stykker guld på, og som belønning fik jeg et lille smykke med en afbildning af Buddha.
Og her gik der kludder i det igen, for man må IKKE lægge noget helligt i bukselommerne, og det kom jeg selvfølgelig til med alt det andet jeg slæbte på. Selv om Da helt frivilligt tilbød sig som slæber af indkøbene, havde jeg stadig en masse syntes jeg, og tænkte ikke videre over det da jeg stak den i lommen. Men så er det da godt at jeg har en lærermester med mig der straks uddeler dummebøder og ser noget stram ud i masken.
Og jeg må her bagefter indskyde at der alligevel var noget jeg manglede, så 2 par flip flopper til 75 Bht stykket og 2 par piratbukser til 170 bht stykket blev ligeledes lagt i poserne nu Da ikke mente jeg kunne leve uden dem. Men det er til meget fornuftige priser, så det er okay. Normalt koster bukserne mellem 300 og 500 Bht på øen, men på markederne kan man hvis man er hård, få prisen ned til 150 Bht.
Og det er også ugen hvor der bliver afholdt Koh Samui Bike week, flere hundrede brølende store motorcykler fiser rundt på min lille ø og larmer afsindigt meget. De er så gejlede at det næsten er for meget, sort og krom dominere overalt. Meterlange forgafler, hvor det ser ud som om føreren næsten hænger fast i styret og så sænkede bikes, at de skal løftes ombord på færgen til og fra Samui fortsætter af en eller anden grund med at køre rundt om øen. Så med de 52 kilometer der er rundt om øen, når de rigtig mange omgange på en dag, så mange at det ligner Tour De France lidt. Men det er fredelige mennesker og alt foregår fredeligt. sidste år mødte jeg på færgen til Donsak, et gang fra Surrathani. Lederen som desværre har glemt navnet på, er politimand i Surat. En hyggelig fætter der sammen med sin søster, en skønhed i beskidt bikertøj fik overfarten på 1.5 time til at vare 5 minutter.
De fortalte mig om alle de arrangementer de kørte rundt i hele Thailand for at deltage i, og de fortalte om deres Mountain Trip til Nakon Si Thammarat. Og det lød som et dejligt fritidsliv som søsteren der var indretningsakitekt fortalte, jeg har desværre mistet hendes visitkort, for de ville komme og besøge mig næste gang der var træf på Samui, og det viste sig at vi har fælles bekendte, så det kunne have været hyggeligt at se dem igen.
Men måske er det meget godt alligevel at jeg ikke møder dem igen, for jeg er sikker på at mit alt for korte bekendskab med søsteren, ikke bliver godkendt som en handling i fredstid af Da.
Jeg har nu i 2 dage glemt at fortælle om jetskiejerne. Opholder i jer i på Lamai Beach i øjeblikket og har lyst til en tur enten på jetski, eller i speedbåd. Så kan i lige så godt glemme det, for de 4 turister der går rundt på stranden får ikke jetskiejerne til at komme, så endnu et tegn på krisen på Koh Samui.  Dagbogen som dækker Fredag og Lørdag er meget ens og er derfor skrevet som en !
Så Lørdag aften kørte vi til templet for at jeg kunne tage billeder til Dagbogen, og jeg skal også have taget det billede af det færdige Buddhahoved som jeg tog billeder af for et par uger siden under opbygningen. Ellers er dagene brugt på langs undtaget for små ture for at handle eller spise, film jeg hentede på nettet blev set for at få tiden til at gå. Mit tilbagevendte internet var så ustabilt at jeg kun kunne nå at skrive 3 mail der ventede, og så skete der jo lige noget igen selvfølgelig. Den lille laptop blev tændt fordi jeg skulle have overflyttet min billeder fra sidste visarun, og det gik da også godt, men så meldte Microsoft Antivirus om en orm. Så nu kan jeg ikke se hvad der er på den eksterne harddisk længere. forhåbentlig bliver det løst, for på den ligger alle mine lidt over 4000 billeder !
I morgen Søndag har jeg aftalt med John, at vi tager vores bikes for at jeg kan vise ham de forskellige billige og gode steder afhængig af hvad man skal have. Så vi skal forbi en tysk eller østrigsk slagter, en bådforhandler, Tesco i Shaweng sammen med en bådforhandler her osse og en forretning hvor vi kan finde anlægget til ham, og ikke mindst et tysk røgeri.  Så vi starter turen med at køre mod Nathon hvor der er en bådforhandler, og spiser så morgenmad i Nathon eller lige uden for Nathon, for her ligger et skønt lille Thai sted næsten på stranden. Vanvittige søde piger der serverer utrolig velsmagende billig Thai mad.
BILLEDE NATHON BILLIGT STED PÅ STRANDEN
Så jeg håber mit besøg i templet i aften hos Buddha giver mig en god dag med ryggen i morgen.
Da skal jo i skole fra tidlig morgen, og nu jeg er tidligt oppe (klokken 6) kan vi lige så godt køre den tur så John kan få lidt musik i huset, så det er dagens opgave inden Da kommer tilbage igen. Jeg er faktisk rigtig glad for hendes studeren, for det giver mig et pusterum og fred til at skrive Dagbogen. Selv om det da er lidt kedeligt at hun kører hjem hver morgen nyder jeg det på samme tid. Da nyder det også og bruger sit rum som klasselokale hvor hun kan maneøverere sin energi mod lektierne. Er jeg i nærheden, kører jeg forbi og siger hej som hun gør hos mig når hun har lyst. Så jeg er glad for den løsning, Da har brug for ro og ensomhed til at tænke lige som mig, kanon.
Nå, templet kalder. Jeg håber det holder tørvejr.

Vådt og vådt truer de os med, men der kommer kun ganske lidt regn. I morges hørte jeg i nyhederne at Mekong floden er faldet 10 meter i vandstanden og at situationen i nord er meget alvorlig og regeringen er meget bekymret over den udeblivende regn. Store reservoirer der kan rumme 20 millioner kubikmeter vand, har nu en grumset udrikkelig sump af bakterier tilbage og kan ikke en gang bruges til at vande kvæg med, fortalte nyhederne. Jeg er jo interesseret i miljøet og ser af en eller anden årsag spildet, og det fik mig til i går at snakke med min Land Lady. For når hun kommer om morgenen, vander hun naboens planter og blomster, hun gjorde det samme hos mig indtil jeg sagde at jeg nok selv skulle klare ærterne. Lige så meget for at stoppe hendes nysgerrighed der hver morgen fik hende til at glo i ad vinduet, naboerne har haft samme problem med hende.

Nå, hun vander som sagt planterne hver morgen på sin rundtur. Og gartneren Somchai som også kommer hver dag, vander deres planter. Men det er slet ikke nok, for når naboen så vågner, sjosker Thaidamen rundt og vander sine planter mens hun klør sig i skægget. Og det syntes jeg er vandspild, vi kan allerede mærke at vandtrykket i badet og vandhanerne ikke er så kraftige mere, så det måtte siges.
Så da min Land Lady satte sig på stranden og kiggede ud over havet, tog jeg mod til mig (hun er jo i størrelse stor) XXXXX og fortalte hende hvad jeg havde på hjertet. Og jeg ved sgu ikke om Da og hende er i familie, de er begge ud af kinesiske indvandrere ved jeg. Men at de begge to ikke fatter en dyt af hvad jeg prøver at sige, er sgu for meget af en tilfældighed. Men nu håber jeg at det virker, for hun var ikke helt med min Land Lady. Hun begyndte helt upåvirket at snakke om sin bror som sælger Durian, og prisen på dem er eksploderet siger hun. 100 Bht kiloet er meget dyrt for en Thai.
Respekt for alt det, man hvad hulen har det lige at gøre med overvanding af planter ???
CENTRER Det er Thailand CENTRER

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.