Kategorier
Dagbog

05.06.2010 – Buddha kalder

Godmorgen Dagbog.

Godmorgen til en meget anderledes morgen rent vejr mæssigt.

For da vi vågnede omkring halv syv, var alt oplyst som at projektører. Da kiggede underligt på uret og ud af vinduet og kunne ikke forstå hvorfor solen skinnede som en gal, for ‘normalt’ er solen ikke oppe på den tid, og slet ikke så strålende som nu. Så det var tæt på at at jeg skulle have solbriller på til trods for tidspunktet, da jeg gik i gang med Dagbogen.

Måske var det et signal fra Buddha til mig, for i dag er dagen hvor tager vi til templet i Lamai for at stoppe de uheldige oplevelser jeg har i den senere tid !! For ‘normalt’ er himmelen ikke så blå på grund af skyerne der truer med regnvejr, så hvorfor lige det dejlige vejr i dag ?

Men først er der jo alle de sædvanlige ting at lave i min travle hverdag 🙂

Da kørte som sædvanligt hjem for igen at se om kattekillingen skulle være kommet tilbage igen, men det håb er slukket snart og jeg tror Da ved det. Men hun er stadig meget ked af det og er så småt gået i gang med at jage de katte der går rundt her hvor jeg bor. Men de skal vist kende folk først, for det er tæt på småløb når hun prøver at kæle med en kat.

Og stranden har været så venlig IKKE, at kræve nogen form for rengøring overhovedet på grund af det stille vejr. Men den skal have en lille overhaling i morgen har jeg besluttet, men rart med et par fridage 🙂

Stilladset som stadig er påvirket af min maraton søgen efter båden, bestemmer farten og dagens program, og ordsproget om at man ikke er stærkere end det svageste led, holder stik kan jeg fortælle. Og det gør så at jeg slet ikke er bare nær eller tæt på det aktivitetsniveau jeg er vant til, så jeg fortager mig nogle andre ting, som at læse det Ekstrablad John gav mig. Og den avis fik mig til at være noget tankefuld det meste af dagen, fordi avisen og dens indhold overhovedet ikke passer til min hverdag mere!

Nyheder om bøsser der bliver snydt og bilister der kører sig ihjel, blandet med historierne om de politiske fadæser i Danmark, stikker lidt i hjertet fordi jeg ikke kan forholde mig til alle de ting der er som en rapport fra en anden planet, gør mig mere og mere bevidst om min udrejse fra Danmark og mit tilhørsforhold ? En meget underlig situation syntes jeg, for den ultra tynde lokale avis der fortæller om rationering af vand på Koh Samui, er mere aktuel. Til trods for at kæmpe store bassiner spredt ud over øen er dimensioneret til et ‘normalt’ forløb med regn og forbrug er de skrigende tomme, for folk vander stadig blomster og veje med brandslanger.

Selv min nabo Martin, en engelsk gut med Thaikone og barn fatter ikke en dyt. Til trods for sproget i den lokale avis er Engelsk og manden snakker flydende Thai efter 11 år herude, ser det ikke ud til at røre ham, så når ungen igen har spildt noget mad ned over sit tøj, jamen så vasker vi det da bare. Så hver dag bruger de nok et par hundrede liter vand eller mere i stedet for at bruge deres vaskemaskine. Og sådan kunne jeg blive ved med at fortælle om hvad jeg ser af vandspild, sjovt nok ser jeg utrolig mange falanger som jo burde være lidt mere orienteret end Thaierne, svine med den smule vand vi har tilbage på øen. Myndighederne spår at slutningen på måneden vil være tidspunktet for en total udtørring af vandreservoirerne, men de har jo af naturlige årsager ingen råderet over regnvejret som alle tigger om snart vil komme, så situationen er alvorlig !

Dagen som ligner de andre dage lige nu vejr mæssigt, er vanvittigt fugtige og klamme, og det var det min Land Lady mente forleden da hun sagde at hun ikke kunne huske at vejret nogensinde havde været sådan. Fugten nærmest driver ned af væggene og alt er klamt og fugtigt og luftfugtigheden har det sidste stykke tid ligget et pænt stykke over 90. Alle, og det gælder sgu osse Thaierne sveder så vandet driver af dem, selv uden at røre en muskel, som Thaierne jo er verdensmestre i, ser jeg meget usædvanligt for dem store svedpletter på folk selv om de sidder i skyggen. Men desværre får vi ikke den regn, selv om store tunge skyer i løbet af eftermiddagen drev langsomt ind over Samui og truede med både bål og brand, fik vi kun en lille times stille regn. Jeg havde ellers monteret min krop i strandbaren for at følge udviklingen, og som billederne viser, ligner det et kæmpe uvejr. Men som sædvanligt kan man næsten sige, drev det igen ud over havet og døde ud.

Så det blev en meget varm tur til templet, varm og svedende på grund af det påkrævede tøj pustede jeg som en hvalros mens ørebøfferne var slået helt ud 🙂

Da som ved en hel del om procedurerne i templet og guidede mig igennem forløbet var meget tålmodig, hun ved nu at jeg er interesseret i hvad hun fortæller og ikke bare stiller et spørgsmål fordi jeg er nysgerrig. Så der gik en lille time med de forskellige ceremonier inden vi kunne gå over på den anden side af vejen for at købe en kæde til min nu beskyttende amulet.

Om det er til grin eller ej, er jeg sådan set ligeglad med. Men med den tiltro og respekt Thaierne viser templerne og munkene kan jeg da godt tænke over om der måske er et eller andet? Mine snart rigtig mange timer med spørgsmål og svar omkring buddhisme sammen med Da er spændende for mig, og giver svar på mange af mine spørgsmål. Det sværeste for mig er nok den okkulte indblanding buddhisme har selv om den er meget almindelig for thaierne fortæller Da mig. Og hun fortæller også mange historier jeg lige skal tygge lidt på inden jeg beslutter mig for om jeg acceptere dem eller ej.

Men jeg var glad for oplevelsen og sætter min lid til at troen flytter bjerge !

Så jeg er nu indehaver af 3 amuletter som jeg købte i templet, og den unge munk som i dag solgte dem kendte udmærket Da som fes huskendt rundt mellem montreren med amuletterne og hev dem frem som hun mente var interessante for mig uden at han løftede et øjenbryn, så jeg fik bekræftet hendes fortællinger om alle hendes besøg og gøremål i templet. Som en lille krølle, viste hun mig amuletter der bliver solgt for helt op til 30 millioner Bht og mere, og som er investerings objekter for mange Thaier.

Den store amulet skal forestille King number 5 som Da siger begejstret, den her konge var en meget stærk profil og en dyrket næsten gud på højde hvis ikke over, med den regerende konge ! De to andre forestiller 2 forskellige højagtede munke. Den ene fra Koh Samui som skulle hedde noget i retning af Luang Po Dang, og den anden er en nu afdød munk fra Aratthya ? Hvis navn skulle være Luang Po Sham.

BILLEDER

Alt det her fortalte hun mig undervejs og bagefter da vi kørte hjem til hende, igen fortalte hun tålmodigt hvordan jeg skulle gøre, og især hvad jeg ikke skulle 🙂 Men hun kigger ikke genert mere når hun beder til Buddha mens jeg er der, for hun ved at jeg er oprigtig interesseret. Siddende der og snakke om amuletterne, rejste hun sig pludselig op og rodede ved et af de 5 husaltre hun har. Meget forsigtig som var det en skål skoldhed suppe satte hun sig ned og viste mig sine skatte. Et ‘forgyldt’ flot dekoreret fad fyldt til randen med amuletter fra hele Thailand blev forsigtigt sat på sengen og hun begyndte langsomt at fortælle om hver enkelt. Dem hun sætter mest pris på og dem hun starter med at fortælle om, er dem hun har fået af sin nu afdøde far, meget forsigtig tog hun dem i hænderne og vendte og drejede dem i hånden, inden jeg fik lov til at røre dem ! Og her kommer det okkulte ind i billedet, for nu begyndte hun at fortælle om sin far der siger hun, har været hos hende mange gange for at passe på hende og hjælpe hende.

Jeg tror den generelle holdning for u indviede ville været smil på læben over den dyrkelse og respekt for alt hvad der har forbindelse til Buddha, for nogle af historierne lyder noget fantastiske. Men igen respektere jeg hende og lytter interesseret, samtidig med at jeg kigger nysgerrigt på amuletterne. Meget nådigt gav hun mig lov til at tage 2 billeder, men da jeg forsigtigt spurgte om jeg måtte tage billeder af alle hendes altre, smækkede hun kassen i 🙂

Hendes frygt for at de skal blive stjålet, nu billederne kan ses på internettet lyser ud af øjnene på hende. Så det glemmer vi lynhurtigt igen, selv om jeg endnu engang har lyst til at prøve at forklare hende at det jo kun er mig der ved hvor hun bor ?  Om det var min retræte der gjorde at hun nu tog et andet fad ned jeg ikke måtte fotografere, ved jeg ikke. Men hun sad længe og studerede indholdet af det her fad der som det forrige var fyldt med amuletter og smykker og tog en amulet og. Hænderne blev foldet i bøn og hun sagde nogle ord, kiggede længe på mig og gav mig den her amulet !
ILLEDE

Der var jeg sgu ved at blive blød i knæene, for jeg ved hvor meget de betyder for hende og var rørt over gaven. Endnu mere held fra Big Buddha og løftet om et godt liv fortalte hun mig, vil nu følge mig hvis jeg gør som hun har fortalt mig 🙂 I må sgu undskylde hvis i syntes det bliver for meget af et gode, men min nysgerrighed har igen givet mig en dejlig oplevelse som jeg er lykkelig for at have oplevet. Og jeg ser de gode sider af Da som jeg selvfølgelig nu hun har lagt sin skæbne i mine hænder er meget glad for at se, og min påstand om at hun ikke tilhører den hårde kerne bliver bekræftet !!

En sindssyg dejlig interessant eftermiddag gik på den måde indtil jeg kørte hjem igen for at ligge lidt ned. Og som fred siger, skal jeg gøre alt for at hun ikke ryger tilbage i fælden igen. Men det tror jeg nu ikke bliver noget problem for hende, for hun vil simpelthen ikke !

Så i dag starter mit nye liv, Buddha vil for fremtiden holde øje med mig og sørge for mig resten af livet håber jeg. Det sværeste bliver nok når jeg skal i templet, den skide skamfølelse vi falanger har overfor det ukendte og frygten for at gøre noget pinligt, gør at jeg som i dag, lige skæver rundt for at se om der er nogen der kigger. Og jeg syntes allerede at jeg kan mærke påvirkningen, for mens vi var i templet blev biken repareret. Benzin dryppede fra den, og den var ikke så villig til at starte. Så jeg blev noget overrasket over prisen nu jeg jo er falang, sølle 150 Bht for 2 ½ times roden med biken var alt jeg blev afkrævet.

Men det vigtigste er nok at være positiv så langt som muligt, det negative er jo ikke længere væk end en tanke ??
Så igen en dejlig dag her i mit paradis der igen blev afsluttet med en hyggelig aften på terrassen med prinsessen der fortalte historier om hendes familie. En for mig spændende historie jeg håber en dag at have så meget styr på at jeg kan få samlet stumperne og få skrevet om dem. For det er en grov blanding af gode og bestemt ikke gode oplevelser fra en ganske almindelig lille fattig by i nord der samtidig fortæller om livet som Thai og om livet i Thailand.

Leave a Reply