Godmorgen Dagbog.
Endnu en dag.
For en gangs skyld, virkede internettet tidligere end normalt så jeg kunne komme i gang med stranden nu jeg fik besøg. 2 trediedele blev det til inden jeg opgav ævret og tog et bad i stedet og var klar til genudsendelsen af Giroen, men Buddha spændte ben for mig og viste kun flimmer på alle kanalerne, så lidt træls.
Vi havde også en timelang strømafbrydelse i aftes og famlede rundt i mørke, men samtidig var der så heller ikke strøm til højtalerne rundt omkring, så absolut positivt. De strømafbrydelser kæmper vi med hver gang det er regntid, nogle kortvarige og andre halve dage, på alle tidspunkter af døgnet. Min dag var præget af at de her mennesker skulle komme, så der var ikke så meget tid til at få handlet og spist. Så jeg fik læst meget bog i går i min venten, og efter en hård men uretfærdig kamp, faldt jeg i søvn klokken halv 5. Og det fik selvfølgelig de her mennesker til at dukke op 1 minut inden telefonen valgte at ringe.
Så jeg var helt rundt på gulvet efter kun et par minutter og sendte dem alene til Wat Kunaram så jeg kunne vågne lidt inden jeg tog et forfriskende bad. Conny og Markus vendte tilbage med hvert sit armbånd og undskyldte mange gange for ikke at have overholdt aftalen vi lavede i går.
Og det er sgu utroligt at jeg altid falder i, som før bliver der gjort lidt ekstra ud af stranden nu vi skal bruge den, og en venten begynder. Flere dage har jeg ventet forgæves på folk som hævder at selvfølgelig kommer de, jeg kan jo ikke tillade mig at køre ud og handle når jeg får gæster, vel ? Men det er okay, vi er jo ikke herre over hvad som sker. De skulle sige farvel til nogle unge mennesker de havde brugt lidt tid på, og fred være med det. Som jeg sagde til Conny var de jo ikke kommet til Samui for at besøge mig !
Så vi hyggede en time inden de skulle videre og jeg indtog min sædvanlige plads i hængekøjen, lysten til at fise rundt i byen var forsvundet, så det passede mig fint at blive hjemme.
Og det var en fornuftig ting at gøre fandt jeg ud af, for ved 7 tiden begyndte et voldsomt stigende regnvejr at hamre mod Koh Samui og blæse en halv pelikan.
Eftersom strømmen gik, kunne jeg ikke foretage mig noget elektronisk, så jeg begyndte at tænke på mit næste Visarun som er i Juli. Mon ikke, og det er et spørgsmål. Mon ikke det er sikkert at rejse i Nord med bus og tog til den tid ?
Jeg kunne godt tænke mig at se noget i Nordvest Thailand denne gang inden visa i Laos, men alt afhænger af sikkerheden på tidspunktet. Men det ser da positivt ud nu politisk, regeringen syntes jeg gør et godt stykke arbejde og venter på et udspil fra de røde for at kende deres hensigt. Så som sædvanligt er jeg positiv og tror på fred og ro.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.