Godmorgen Dagbog.
Jeg er ked af det, men jeg har ikke haft Internet siden Søndag klokken 18!
Så igen i dag kommer Dagbogen meget sent desværre, men den kommer:-O
Dagen slog godt i gang med super godt vejr og godt humør, selv de mærkelige ned lukninger af PC’en kunne ikke ødelægge humøret. Så det var en glad gut der gik i gang med stranden, og den var hurtigt overstået. For jeg har været grundig de sidste par dage, og vandet er på vej mere tilbage.
Men jeg fik jo gæster og kunne ikke ha en beskidt strand at vise, så lidt nusseri blev det da til.
Og så er det ikke sjovt at være mig i øjeblikket, stilladset brokker sig konstant og duer ikke til så meget, så jeg måtte ned at ligge igen. Men med en god bog og god musik er det ikke så slemt alligevel, tiden går godt nok langsomt, men den går. På et tidspunkt fik jeg øje på en ude i baren, og plaget kedsomhed og nysgerrighed skulle jeg jo lige se hvem det var. Og det var såmænd Peter (nabo) på trænings tur, en kæmpestor forbinding på hans venstre fod forhindrer ham i at gå normalt, så han humper lidt, men frem kommer han.
Og efter hvad han siger, mangler der ikke så meget i at hele på foden. Det store krater jeg viste billider af er ved at lukke stille og roligt så han kan smide forbindingen. Men han er meget positiv og glad, så det er kun et spørgsmål om tid før han er rask igen med den holdning, for det er utroligt vigtigt at tro. Vi fik snakket lidt om løst og fast og endte med at snakke om manglen på turister og hvordan det går han lille enmandsfirma. Og som jeg forstod det, går det stadig godt for ham. Hans kunder kommer stadig fra Polen for at opleve Thailand, og Peter gør hvad han kan for at give dem forskellige oplevelser.
Men nu gik han og tænkte på om han kunne gøre noget anderledes eller forbedre for sine kunder, og vi snakkede om flere forskellige ting man måske kunne gøre. En af hans ideer handlede om Kao Sok, hans kunder var utroligt tilfredse med at besøge parken og Peter tror at de vil være interesseret i en ekstra dag der. Men det korte og det lange i den her snak blev at Peter inviterede mig med uden beregning for at besøge nye steder på søen, finde ting i området at besøge og i det hele taget finkæmme området for oplevelser for hans kunder.
Jeg indrømmer blankt at jeg ikke er så god til at modtage, normalt ville jeg nok afvise sådan et tilbud og selv betale mit. Men som tingene er nu, sparer jeg på alt jeg kan få øje på og er jo tosset med oplevelser og nye ting at fotografere, så jeg tog ydmygt imod tilbuddet i håbet om nogle gode oplevelser og gode billeder. Nu Peter er uhelbredelig Formula 1 fan, er jeg sikker på at vi ikke skal derover før efter Lørdag hvor der bliver kørt i Monaco :-O
Ups…..
Så jeg lå og fes husleje af da Conny og Markus kom, men fik hurtigt pakket noget udstyr til strandturen så vi kunne starte turen:-O De seje 20 meter blev overstået i skyggen fra palmerne i haven før det azurblå hav og den meget blå himmel overtog udsynet. Og jeg fik hørt udtrykket naej og ååh mange gange over stranden som ligner et postkort, uanset hvem der rydder op er det da en fornøjelse at kunne lægge sig i sandet uden at skulle gennemtrawle sandet for at fjerne affald først. Vi havde 3 hyggelige timer sammen der på stranden inden solen fortalte os at dagen var på vej i seng, klokken var blevet 5, og Conny begyndte at snakke om at køre. Men Markus og jeg nåede da lige at aftale at mødes på min stam restaurant klokken 6, og så ellers køre herhjem og se Formula 1 fra Barcelona. En hyggelig aften fulgte med et rigtig godt ræs, sjov og ballade over kørene og hvem vi mente skulle vinde og tabe gav mange sjove disksutioner.
Men hvad har jeg dog gjort ?
Næsten færdig med løbet tikkede den første i en lang række sms’er ind fra Da, hun startede som sædvanligt med at spørge om jeg var okay inden hun kom frem til kernen. Men det er altså som at bestige Mount Everest tror jeg, bare at forstå 4% af det hun skriver. For hulen det er svært, og jeg er igen nødt til at skrive at jeg ikke forstår hende, et frygteligt engelsk blandet sammen med modernede forkortelser gør det til en pine nogle gange. Udover at det er irriterende skaber det også nogle misforståelser mellem os, og det er altså svært at rede trådende ud med en der ikke forstå engelsk.
Så jeg bruger en del energi på at svare på en måde der ikke støder hende, jeg forstår jo ikke en dyt af hvad hun siger, så har mine problemer.
Nå, men hun spurgte om jeg kom til Lamai og spiste med hende. Hun var på besøg i en bar hvor en af hendes venner arbejdede og de skulle ud at spise, og hun mente jeg skulle møde hendes ven!! Og her kom misforståelserne igen ind på en førsteplads. For hun skrev at jeg skulle komme og sige ja eller nej til hendes veninde ! Igen skulle jeg passe på og skrev at jeg ikke ville ha nogen dame. Og tak skal du ha hun blev god til engelsk, for nu kom der en besked om at jeg sgu ikke skulle finde nogen anden dame, jeg skulle bare komme og være sammen med hende.
Puha det er ikke nemt at være mig Sank, så giv mig bare noget røg 🙂
Så efter at have droppet Markus af ved Amity,kørte jeg ned i byen for at finde dem. Men på grund af vanskelighederne med sproget blev vi enige om at jeg stillede mig og ventede på at hun fandt mig. Og de 5 minutter blev brugt på at kigge på de par turister der går rundt i byen, en del forretninger er lukket ned og andre er tømt i den senere tid, og folk er ikke så positive. Nå, jeg blev hentet af Da, og det er lidt sjovt med hende og Thaier. Hun fik øje på mig og vendte numsen til og begyndte at gå tilbage, ikke så meget hej og hallo som vi bruger. Men jeg har vænnet mig til det, så ingen problemer i det. Og vi kom hen til baren hvor hendes ven ventede, hold da op siger jeg bare, mit valg af motorik terapeut er vist ikke så tosset alligevel.
For god ordens skyld købte jeg en Smirnoff Ice efer en dag med 23 flasker vand, og nu jeg var et nyt sted skulle jeg selvfølgelig se så meget som muligt. Så mens de to høns spillede pool, fik jeg kigget på de omkring 100 piger der vimsede rundt i de forskellige barer her. Hold da op det her var/er bunden, en lille gade i midten af Lamai er fyldt med barer bygget op af noget gammelt skrammel og minder om tilstandende på en festival derhjemme!!
Jeg sad selvfølgelig og tænkte på om Da havde skumle planer med mig, jeg ved jo at selv om jeg siger nej, forsøger hun lige en gang til for en sikkerheds skyld. Men ingenting, hun betalte sit og jeg betalte mit. Men nu begyndte hun at sige hej til mig nu vi var vel fremme, små tilnærmelser og berøringer kom forsigtigt, og hun ville gerne holde i hånd og klemme lidt. Det er super rart, men jeg er ked af at være nødt til at gå og være skeptisk for om hun har planer med mine penge eller om det er hende der har lyst til mig, men jeg nyder det da.
En noodle soup til 50 Bht på Nightmarket blev spist ved et af de borde der er der, igen var her ingen mennesker og der var dejlig stille. På vejen derhen forsøgte den her lille sag at holde i hånd flere gange af en eller anden grund og smilede voldsomt samtidigt mens kajen ikke stod stille på hende. Ørene blev bombarderet med ord der ikke lignede noget af det engelsek jeg kender, og jeg var nødt til at svare, som igen gav problemer fordi Da som sædvanligt mener det modsatte af hvad hun siger 🙂
Men en hyggelig lille date der endte da vi var færdige med maden, klokken var blev næsten midnat og jeg var brugt. Så jeg modstod alle forsøgene på vente på Da,efter hun havde kørt veninden hjem ville hun komme tilbage sagde hun. Men jeg har sgu ikke lyst til at leve i downtown Lamai, det er jeg ikke vant til, og har aldrig gjort det før. Hun snakkede osse om at hun tog tilbage til hendes rum, men på grund af sprog vanskelighederne forstod jeg ikke hvad hun mente og var stadig på vej hjem.
Så jeg lå endelig i min seng midnat, stilladset var taknemmelig for det og belønnede mig med fred! Men den fred holdt kun et par minutter, Da sendte en sms, sov godt og vi ses i morgen, hyggeligt 🙂
Hvad har jeg dog rodet mig ud i !

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.