Godmorgen Dagbog.
Uhh…. Det tog noget længere tid at sove end jeg havde regnet med :-O
Og tordenvejret her gør at Internettet ikke har virket siden jeg stod op klokken 9.
Men jeg startede i går med at ordne stranden, flot og fin blev den efter 3 timers masen og pusten. Men alle de små olieklumper kunne jeg ikke gøre noget ved desværre, så de ligger spredt ud over det hele og er irriterende at se på.
Desværre kostede det meget at ordne stranden i går, for jeg måtte gå rigtig mange gange med spanden, som ikke er så godt for ryggen. Så fra klokken 12 til 16 lå jeg lig på sofaen, sgu en skam der ikke var formel 1 nu jeg alligevel lå der, men det var der ikke. Men for en gangs skyld havde jeg en sjov oplevelse mens jeg gik der, en af naboerne har en speedbåd der nomalt sejler med turister fra Lamai stranden. Men i forgårs blev båden pakket med en masse grej, fiskeudstyr, surfboard og en masse kølebokse og 6 – 7 stykker sejlede over mod Ko Matsum.
Nå, men de her mennesker kom så tilbage mens jeg gik der i mine egne tanker om den idiot der er begyndt at gå tur på stranden når jeg renser den. Den ene vej går det såmænd godt nok, men når han så har passeret mig, hiver han de her blå badebukser helt op i frokosten fra i går, fandme ikke noget kønt syn.
Jeg kom væk fra den båd her, den kom langsomt sejlende ind med alle de her mennesker og nærmede sig stranden. Men nu kom der fra bungalowene en ung Thai pige løbende ned mod båden der var ved at lægge til. Det var da dejligt tænkte jeg, hun har savnet sin kæreste. Men tak skal du ha jeg tog fejl, den her lille spirrevip fandt en lang tynd gren og begyndte samtidig med at hendes fyr fik læst teksten at slå ham med den. Jeg havde sgu svært ved at beherske mig, det var så muntert at se på at det reddede min dag totalt :-O
Så jeg lå og gnækkede gevaldigt nu jeg lå der og fes husleje af, og lovede mig selv at huske at skrive det. Alt imens jeg sparede på kræfterne og afventede aftenen med John som jo havde inviteret, fik jeg set lige så meget intelligent tv som der bliver vist derhjemme. Nogle der skaber sig totalt tosset, og andre programmer der ligner det der synge program. Nå, men det korte og det lange blev jo at der ikke skete en dyt hele dagen, sån liggende på langs er det ikke noget aktionpræget liv der forstyrrer mig. Så jeg var faktisk glad da der blev meldt klart skib, og jeg kunne begynde på lidt rengøring. Igen gjorde god musik det hele meget nemmere, og lagde ligesom bunden for aftenen som nærmede sig.
Men inden det, skete der det uventede men rigtig gode, at Peter kom hjem igen.

Sammenvoksningen i foden gik så godt, at lægen havde sagt at en operation måske ikke var nødvendig. Så pludselig gik han rundt på terrassen til sit hus, det må være herligt efter så lang tid at kunne gå rundt igen og være hjemme 🙂 Og velkommen hjem igen 🙂
Og så begyndte aftenen. Jeg kørte ind til John’s hotel hvor vi sad på terrassen og nød det gode vejr inden vi skulle ud og spise. John havde jo meldt ud at det var alt godt fra havet der havde hans fulde interesse, så jeg havde en restaurant i tankerne som vi kørte ned til ved 8 tiden. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke kan huske nogle præcise tidspunkter, så det er cirka tider i får :-O
Og hvor var det pragtfuldt at være med til at brænde en måneds kost forbrug af på en aften, “kæmpestore’ hesterejer og nogle mindre af samme slags, blev hevet op af vandet og vejet før de blev tilberedt og vi satte os og ventede. Og her glimrer korttidshukommelsen igen med sit fravær, jeg aner simpelthen ikke hvor længe vi sad der, men lige pludselig blev de utroligt veltilberedte hesterejer serveret med en karry sauce. Og jeg skal love for vi fik spist rejer, der er jo til en lille negerlandsby i sådan en. Så allerede halvt inde i projektet syntes jeg at jeg begyndte at blive mæt, men det var simpelthen for lækkert til ikke at spise op, slikke fingerne godt og grundigt på en selv og på folkene der sad ved de nærmeste naboborde. For intet må gå til spilde her, du godeste jeg blev mæt og tanken om en morfar var lige oppe at vende.
Men så fik jeg øje på John der gik ved siden af mig og glemte det igen 😮
Condom Bar blev brugt til de udskejelser der nu ventede os, pigerne var sjovt nok klædt i sort som jeg havde fortalt John godt kunne lide, så stilen var lagt. Og straks nærmede et lille nips sig og hun blev der hele aftenen . Vi hyggede os, drak en masse og snakkede med Patt som i dagens anledning klistrede sig til os som fluer på en hundel… Det var den eneste bar der var åbent af en eller anden årsag, men jeg kan huske at både John og jeg gjorde alt vi kunne for at holde humøret højt:-
Men, og nu er jeg ærlig. Jeg glæder mig til han tager hjem igen, for puh hvor jeg dog er træt af at være fuld. Tag bare i går, min svage holdning blev brugt (misbrugt) af et styk sød pige. Hvad kan man dog gøre siddende der med et fjoget smil på barstolen der truer med at kaste en af igen. Rigtigt, ingenting.
Så jeg blev kørt hjem af denne her lille sag, og gudskelov for det, for jeg var rystet efter de meget hårde omgange jeg havde været i. Men hun tog det med ophøjet ro og var en rigtig glad person.
Så inden jeg gik igang med Dagbogen klokken 9, blev hun kørt tilbage til civilisationen igen med et stort smil på læberne, sådan nogle glade mennesker er jeg så glade for at være iblandt.
Tak for det Buddha.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.