Godmorgen Dagbog.

Billede 5004

Endelig åbnede biksen så jeg kunne få min morgenkaffe og sende Dagbogen, men det var lidt et mareridt i dag fordi der var så mange billeder at tage af! Jeg behøver vel ikke at fortælle at der ligger over 100 billeder mere fra Songkran i Ranong??

Mens jeg ventede på morgenmaden, nudlesoup med kylling til 40 Bht, fik jeg set mig lidt omkring i de forskellige tråde på Thai-dk. Og jeg blev sgu lidt rød om ørene, for der er ikke mange der er specielt tilfredse med Songkran som mig kunne jeg se, så bær over med mig hvis i syntes jeg er for åndssvag :-O

Nå, men jeg skulle jo videre og pakkede rygsækken. Jeg slog plat og krone om destinationen og valgte Koh Panyang, en lille ø der ligger tæt på Ko Chang. Og grunden er såmænd den medfølgende gratis Wifi :-O Og der findes IKKE internet på Ko Chang.

Nå, Lei som matronen der styrer og ejer biksen her hedder, kørte mig ned til færgen kun for at finde ud af at der igen var solgt for mange billetter. Mine tanker gik straks til de billeder og historier om færger i Indonesien der går ned på grund af for mange passagerer, der var desværre ikke mulighed for at tage billeder, men jeg skal med båden klokken 14, så der tager jeg revanche……… En anden falang som også overnattede her, sendte Lei af sted fordi hun ikke kunne lide ham. Han tjekkede ind i aftes, og har irriteret hende siden. Først med den rabat han ville have, han mente 250 Bht for et værelse var for meget, men med en størrelse som Emma i Huset på Christianshavn, og næver som en brolægger, sagde hun lige ud at han kunne betale eller fise af. Så den købte han :-O

Han havde også købt billet til Koh Panyang og skulle med samme minivan som mig, og klovnen havde så travlt med at tage sædet bag chaufføren, at han løb efter bilen den idiot. Så han stod som sagt ikke i særlig høj kurs her !! Jeg skal da også lige fortælle, at vi kun var 5 mennesker der skulle med den her minivan med plads til 10 personer ! Så han fik den sidste ledige plads på båden, og Lei sagde at jeg som tak for min tålmodighed ville blive kørt ud til et tempel, 5 kilometer fra Kiwi der hedder Bang Non. Det er et tempel for Myanmar folket her i Ranong som i den festival der er nu, var meget besøgt som det osse fremgår af billederne.

BILLEDE 4988 /4990—5022—-5029 —5030—-4996

Og ja, jeg ved godt jeg tidligere har skrevet at jeg ikke er så interesseret i templer, da de for mig ligner hinanden. Men at se alle disse mennesker i deres traditionelle sarong og dragter var en stor oplevelse, Lei som har en mor fra Burma og en far fra Isaan var turguide og kunne fortælle mange sjove og interessante ting omkring Burma, og da hun taler sproget og kender en masse mennesker, fik hun godt nok snakket igennem. Og jeg må indrømme at jeg godt nok syntes at pigerne her er betydelig kønnere end de Thailandske piger, og jeg fik taget et par billeder igen (38:-O) for at være helt præcis. Alle de her meget farverige dragter var det rene guf for min aftrækker finger, men jeg fik et problem som jeg ikke havde regnet med?? Her var simpelthen så mange mennesker at det var meget vanskeligt at tage billeder, og de illegale ønskede bestemt ikke at blive fotograferet, meget meget ærgeligt i så smukke omgivelser.

Nå videre til kajen igen klokken 14 for at tage færgen, og denne gang var der ingen problemer, der var rigtig god plads som i kan se. Turen herud tog godt og vel 2 timer. Om det er den planlagte tid ved jeg ikke, for vi måtte sejle en i stor bue uden om nogle fiskenet der strakte sig flere kilometer tværs over sejlruten. Men en hyggelig tur under et kæmpe solsejl, og med vinden på grund af farten var det utroligt dejligt. Så klokken 16 kom vi til Koh Panyang, en lang mole strakte sig ud i den lavvandede bugt. Og her var der ingen som helst der plagede dig om det ene eller det andet, nej jeg måtte selv spørge en gut om en taxi, så det var en behagelig overraskelse. Men det var prisen ikke, 70 Bht måtte jeg bøde for turen om på den anden side af øen. Vejen der ikke var større end en cykelsti var på visse steder totalt ødelagt og betonen lå hulter til bulter, men gutten klarede det fint. Modsat Samui, satte han sørme farten ned J

Men jeg nåede frem til bestemmelsesstedet hel og i god form, tag et kig her :
http://www.bamboo-bungalows.com/
Men jeg stødte ind i et problem her, for de havde ikke flere hytter til de 250 Bht som jeg havde betalt for hos kiwi, så jeg måtte vente på rengøringen i en større hytte med to køjer der normalt koster 600 Bht. Men det var okay, for med den udsigt der er i restauranten var jeg ikke ked af det. Kilometer lange strande går til begge sider og ser meget indbydende ud. Og da stranden her vender ud mod det stor hav, brækker bølgerne i en meters højde 10 meter fra vandkanten. Helt anderledes fra det jeg er vant til derhjemme, men flot er det …… Det blev desværre så sent at jeg ikke kan tage billeder af hytten nu, så dem tager jeg i morgen nu jeg alligevel skal vente på at de tænder generatoren. Mage til skrammel skal man sgu lede længe efter, og jeg er overbevist om at ikke engang en illegal burmesisk arbejder ville bo der :-O

Nogle bambusmmåtter er banket op på hjørnestolperne for små 50 år siden tror jeg, og igen som jeg oplevede i Khao Sok, kan døren heller ikke her lukkes !! Og her er ingen fan eller aircon af nogen art, så jeg har lige brugt en halv time på at bede til Buddha om lidt blæsevejr i nat. Og skal man på potten, foregår det bag hytten igen bag en bambusmåtte, meget primitivt men det virker da….

Den største hurdle er manglen på biler og støj, og jeg ved da ikke om jeg kan sove i den stilhed. Mig der er vant til brølende udstødninger 24/7 i døgndrift :-O

Nå, det går nok bare vi får det blæsevejr jeg har bedt om. Og helst ikke den Tsunami jeg drømte om i nat, det var ikke særligt muntert at vågne og stadig kunne huske drømmen. For jeg skal jo på opdagelse i morgen, øen er slet ikke udviklet som andre øer. Og jeg har læst at der er et meget stort dyreliv her og på Ko Chang, og med nye batterier i kameraet kan det ikke gå helt galt. Som i Khao Sok er strømmen begrænset til visse tidspunkter, så skriveriet foregår i etaper som er lidt svært. Men for at fejre at jeg nu ikke har drukket øl i en måned ( og har pisse ondt i ryggen ) har jeg købt en lille flaske Sam Som og et par colaer for at fejre det :-O

Da jeg har spist, har jeg masser af tid til at kigge og studere det der sker i restauranten. Og hold op hvor folk hygger sig her, på de mange sprog jeg forstå lidt af kan jeg forstå at folk tror de er i paradis. Et eller andet sted passer det meget godt, på turen med båden herover sad jeg ved siden af nogle Canadiere der fortalte med store armbevægelser om den fedeste strand på øen som hedder Aow Yai. Og er jeg ikke bare heldig, for det er præcis her hvor jeg er. Og jeg kan godt følge dem, for et mere fredeligt sted skal man lede længe efter, og jeg glæder mig til i morgen hvor der er lidt mere ro på, så skal jeg jorde Thor Heyerdal og alle de andre amatører der påstår de har oplevet noget specielt :-O

Badedyret leger igen Voldborg :-O, men nu er det okay, for de temperaturer han snakker om nu er mere menneskevenlige J Og du har 100 % ret omkring det hensyn man bør tage til børn, men inden jeg drog ud i den store verden, syntes jeg at nytårsaftenen var skruet op i et leje hvor ikke alle kunne følge med, og børnene ikke pr automatik fulgte med forældrene på aftenen. Derfor bliver jeg så glad når jeg ser den kærlighed og omtanke børnene får herude.

Lad os indfører en sådan dag hjemme i August måned, så ska du se løjer og glade smil !!

Inden jeg bliver alt for klog at høre på efter at have snuset lidt til Sang Som !!! Må jeg helle lade Pc’en op, for der skulle ikke komme strøm før ved 10 tiden i morgen formiddag, og jeg mangler stadig arbejdet med billederne.

Så jeg siger godnat her fra paradiset hvor strømmen forsvandt klokken 23 og den eneste lyd nu er bølgerne og cikaderne, pragtfuldt :-O

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.