Godmorgen Dagbog.
En dag revet ud af kalenderen.
For jeg er da vist ikke vant til at drikke mere gudskelov, så på den led er det et godt signal. Men for hulen det er ikke sjovt at være kvæstet hele dagen, kun en lille tur ned for at se om Patt var okay, hvilket hun kun var med neglene.
Pigerne og Patt var lige kommet ned til baren for at gøre alvorligt rent efter festen, og der var ikke så forfærdelig meget gang i dem. De lignede tømmernænd alle sammen, og havde det også ifølge flere af dem selv. Så der blev listet forsigtigt rundt og ingen sagde noget, og da jeg endelig fik set hvor slemt der så ud, besluttede jeg at sige pænt nej tak til at spise med.
Hjem på briksen igen og spise noget af den frugt jeg havde købt for at blive menneske igen, som lykkedes stille og roligt i løbet af aftenen til larmen fra templet!!
Samme tid sidste år boede jeg som nabo til templet, og da det var ved at være tid til den her årlige tilbagevendende fest, kom min landlady og advarede mig. Men jeg mente ikke at det var noget problem, for jeg var blevet advaret da jeg lejede bungalowen og syntes derfor ikke jeg kunne ændre holdning. Så jeg klistrede det store smil på og lod som ingenting selv om det larmede som en raket affyringsrampe fra morgen til aften. Lokale bands varmede op i timevis, især trommeslagere er glade når strømmen bliver sat til forstærkerne. Og guitaristerne er ikke meget bedre, de speciel fremstillede forstærkere, i ved dem uden volumen knap bliver tilsluttet, de er fra fabrikken sat til at spille alt de kan, så de larmer voldsomt.
Og selv om det er et band der spiller traditionelt musik, bliver guitaristen så ivrig at han begynder at hive i strengene i forsøget på at spille blues, at lyset blinker i lufthavnen 14 kilometer væk. Bilernes tyverialarm i Lamai hyler op, og larmen er inertfalsk høj og folk der har stillet sig op for at kigge nysgerrigt, flygter hurtigt. Men indimellem er det til at holde ud og meget interessant at se på, for der er også lokale piger der øver i noget dans. Og får de øje på én, vinker de og smiler og glemmer de er ved at øve sig :-O
Men det værste da jeg var nabo, var dog storskærmen som hver aften blev stillet op neden for templet på stranden. Lige ud for mine vinduer og kun 7 meter væk blev de tilhørende kæmpestore højtalere stillet op, og præsic klokken 23 begyndt den thai synkroniserede film med fuld kraft. Den sidste uge blev smilet lidt anstrengt, men jeg sagde stadig mai pen rai og mente det!!
Men nu er det i dag, og jeg brugte stilledagen i går på at give mig selv dårlig samvittighed. Det er for dårligt at jeg ikke får lavet noget på båden, og har prøvet at stresse mig selv!! Så jeg vil tage mig sammen og få slebet det sidste jeg lagde på den så jeg kan få den malet.
Nå vil jeg lige afvente og se hvad vejret har lyst til, det er overskyet med heldigvis vindstille efter næsten en uges hård vind. Det sluttede af med i aftes at storme godt og grundigt, så meget at en af speedbådene havde revet sig løs og drev. Men rederiets både klarede skærene :-O

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.