Godmorgen Dagbog.
Dagen derpå.
Jeg var lidt spændt da jeg gik hen for at hente båden, ville de stadig smile alle sammen eller ville det være anderledes nu politiet ikke var der mere??
Men jeg kunne have sparet mig de tanker, for der var ikke en sjæl nede ved båden. Selv om jeg var der til aftalt tid, var jeg der helt alene. Så jeg begyndte at slæbe båden ned mod vandet alene, det var en tung omgang som blev lidt lettere til sidst da en gammel gut kom luntende og hjalp mig de sidste par meter.
Og så roede jeg ellers lige så stille og roligt ud til mine krabbenet i morgensolen, og det var en dejlig tur der tog lidt ekstra tid fordi jeg havde mere travlt med at kigge ned i vandet end at ro. At se på koraller, og at se det liv der er, kan jeg aldrig blive træt af. Somme tider lader jeg mig bare drive mens jeg hænger ud over siden af nysgerrighed.
Om det var fordi de havde ligget ude i 2 døgn, eller om nogen havde tømt dem ved jeg ikke?? Men der var ikke en eneste krabbe i nogen af nettene, maddingen var væk i samtlige 25 bure men ingen krabber. Så jeg tror nogen har været så venlige at tjekke dem for mig, det er sket et par gange før desværre, og er et tegn på at der har været krabber. Så det var bare at hive dem alle indenbords og ro og drive langsomt ind igen.
Men som sagt nød jeg turen og gav mig god tid, lige så meget for at vise muslimerne der sagtens kunne se mig, at jeg ikke havde travlt :-O
Og båden blev igen fortøjret på sin plads uden for mine vinduer, de 2 knuder der som sædvanligt holder på båden, selv i dårligt vejr blev slået.
Og så kørte jeg ellers til Shaweng for at sige goddag og farvel til Canadierne der nu først skulle flyve fra Samui ved 5 tiden. Herlige mennesker som havde nydt deres 3 uger i Thailand og som havde brugt nogle af mine oplevelser til at bestemme hvor de skulle tage hen herude. Det blev en hyggelig eftermiddag med en masse snak, og jeg blev skam budt på gratis frokost som tak for mine råd :-O
Det kunne da godt gå hen og blive en god fidus med de gratis måltider !!
Og det var helt rart at komme lidt væk fra de vante omgivelser, og prøve at glemme det negative. Men jeg var jo i Shaweng, en tro kopi af en spansk badeby med alt hvad dermed følger, så det var ikke helt tilfredsstillende at sidde på stranden der. For det sidste man fik lov til, var at sidde i fred og ro.
Her stoppede strandsælgerne ikke ved indgangen eller trappen til restauranterne, nej man blev forstyrret konstant af alle de sælgerne der stillede sig op og gloede dig lige ind i ansigtet og ikke respekterede at man sad og snakkede. Så jeg var endnu mere glad for at jeg bor hvor jeg bor, langt væk fra alt det her cirkus! Men alting har en ende og de her mennesker skulle afsted, men de ville meget gerne komme tilbage igen, for 3 uger var slet ikke nok mente de. Så tiden vil vise om de kommer, bare flyturen ville sgu afskrække mig. 24 timer til Canada fra Bangkok og hvis de ikke skulle spendere 12 timer i Seattle ville de komme hjem før de forlod Thailand??
På grund af datozonen der bliver krydset, kan de komme hjem et døgn før de flyver herfra, lidt skørt. Shaweng blev lagt bag mig igen, og jeg er så glad hver gang jeg gør det, der er altså for meget tumult for mig der !!!
På min vej hjem hentede jeg min strømpistol som var blevet købt til mig på fastlandet for 600 Bht, så nu kan de bare komme kan de :-O Nej jeg håber selvfølgelig ikke jeg får brug for den, men er god at have for en sikkerheds skyld!
Og så havde Patt ringet til mig så jeg da jeg kom hjem, og jeg måtte lige køre ned og sige hej for første gang i 6 uger. Hun ville såmænd invitere mig til hendes fødselsdag som foregår nede i baren, og jeg sagde selvfølgelig ja nu jeg blev inviteret. Men nu har jeg et problem, hvad hulen gør man herude når man kommer til fødselsdag, og hvad køber man i gave og til hvor meget ??
Det ville jeg blive glad for hvis i ved noget om og vil fortælle mig det, for jeg er blank på det område.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.