Godmorgen Dagbog.
Jeg var ikke færdig med ferien, så jeg tog en ekstra feriedag!!
Det var helt galt i går, det antiklimaks det er at komme hjem til Samui tog fusen gevaldigt på mig. Og jeg fik lige lavet et eller andet med stilladset jeg ikke sku ha gjort, så dagen bleve tilbragt vandret.
Jeg tror jeg tager en uge til en øde ø på ett tidspunkt for at komme helt ned på jorden igen, for jeg er stresset over alt her. Selv da jeg kom ind med færgen til Nathon i forgårs var det ved at gå galt, en songthaew holdt på kajen og prajede kunder. Men eftersom jeg på det tidspunkt var den eneste der skulle mod Lamai, måtte jeg pænt vente og se om der kom flere, ellers havde alternativet været en taxi bike.
Men klokken var jo blevet 20.00 og det var mørkt, og så sker der noget med Thaierne her på øen, taxibikes og songthaew bliver pludeselig det dobbelte værd. Så ham her fjolset der udmærket kender mig, sagde 100 Bht. Og så gik det galt, jeg selvantændte og sagde han kunne rende mig noget så grusomt, han kunne få de normale 60 Bht sagde jeg. Sådan stod vi og skændes til der kom 2 mere der skulle min vej, og hjem skulle jeg jo. Så da jeg satte mig op i bilen, kom han hen og sagde, du betaler 100 Bht ikk ?
Hmrhf… sagde jeg og vi kørte. De er simpelthen så kolde de her gutter der arbejder for den lokale mafia eller store familie, kald det hvad du vil. Men de har magten på Koh Samui og gør lige præsis hva de har lyst til, så jeg var rødglødende. Da vi så nærmede os hvor jeg skulle af, besluttede jeg at gå det sidste stykke for at køle lidt ned. Jeg trykkede på knappen så han stoppede, og gik hen mod forruden for at betale. Og han havde ikke glemt alle de ting jeg havde kaldt ham, så han sagde, you have bad speaking, not god, og troede det kunne stoppe mig. Så jeg sagde bare til ham, you have bad buissness and steal my money, thats not god. Og så kylede jeg 100 Bht i hovedet på ham og skred. Og jeg gjorde det eneste jeg ikke skal gøre herude, jeg skældte ham ud og svinede ham til og kaldte ham tyv, fordi jeg følte mig uretfærdigt behandlet.
Men det var som at falde ned fra månen, alle de dejligt uspolerede mennesker jeg havde været sammen med den sidste uge, kunne jeg stadig huske. Om det var matrosen på den gamle båd fra Ko Tao eller chaufføren i baht taxien fra Chumpon til Ranong, gør ingen forskel. De prøvede ikke at snyde mig selv om de har haft alle muligheder, tværtimod var de alle så flinke og rare. Og jeg havde ikke glemt at jeg kørte lidt over 100 kilometer fra Chumpon til Ranong for 110 Bht, og det antændte vel bålet !
Så det var en rigtig dårlig hjemkomst denne gang, og det gjorde jo osse at jeg hørte alle de toptunede tingester der drøner forbi mit hus, og min løvrive jeg bruger til min rengøring af stranden var blevet ødelagt af Somchai gartneren mens jeg var væk, bad luck :-O
Men livet går videre til trods for alle de forhindringer Buddha strøer på vores vej, så efter mange timer vandret gik jeg igang med rengøringen af stranden. Men det blev nu ikke så grundigt som det plejer nu værkstøjet var i stykker, men lidt har også ret ikk ??
Og jeg havde aftalt en besigtning af båden med fletmatrosen klokken 17, så det blev en time med at gennemtænke og diskutere ideer og forslag til ændringer. Men vi blev enige om at lade hende ligge i 14 dage nu, Jannik trænger til en pause, og jeg skal være færdig med den lille båd. Jeg skal nok tage et par billeder så i kan se hvordan hun ser ud nu, totalt skrællet og nøgen 🙁
Så for at blive lidt positiv igen, har jeg indsat nogle af de bedste billeder fra turen jeg lige har overstået. Jeg trænger til og savner roen og freden der omgav mig derude i det blå !!!

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.