Godmorgen Dagbog.

Hvor jeg dog elsker at se noget nyt :-O

Men jeg vil starte med at sætte et billede ind der fortæller hvordan turen blev nydt hele vejen for Jespers skyld, vi kan ikke ha det høje blodtryk han fortæller mig om. Med de usikre og totalt ukendte forhold jeg tumler rundt i, må i bære over med mig hvis Dagbogen ikke udkommer til sædvanlig tid , men tro mig, jeg gør hvad jeg kan PLEASE

Og jeg ville ønske der fandtes en slags teknologi så i kunne være med på turen, opleve og føle det samme som mig. Med de par varmegrader i har hjemme ville i få en fantastik oplevelse, og ville ikke hjem igen. Men jeg må nøjes med at fortælle, og håbe i kan se mine oplevelser hvis i lukker øjnene??

BILLEDE

Fantastisk godt vejr fulgte os hele vejen, havet var som et stuegulv og vanvittigt flot. Færgen gik som planlagt klokken 11, og var på Koh Phangan klokken 12. Nu jeg kender de her skibe, ved jeg det er nødvendigt at stå først på landgangen for at få en god plads. Ikke i stævnen som man måske skulle tro, men i bagbord side hvor man er beskyttet mod solen, 3 timer er alt for meget direkte i solen, og man bliver forbrændt, så jeg havde en klar fordel.

Jeg har prøvet at tage billeder af vandet som ser fløjlsblødt ud, og håber det lykkes??

Af en eller anden grund skulle vi skifte færge i på Koh Phangan, den båd vi kom med returnerede til Nathon , og den vi skiftede til, sejlede tilbage til Ko Tao??? Hvorfor ved jeg ikke. Men det er nu også lige meget, vi kom jo frem alligevel :-O

Min Ipod var blevet fyldt med god afslappende musik der blev nydt hele vejen, færgerne her larmer så meget at man kun kan snakke ved at råbe højt, så jeg foretrak musikken :-O Og som sædvanligt sad jeg og kiggede ud over havet, og ærgrede mig lidt over at det ikke lykkedes mig at tage billeder af alle de flyvefisk vi så i dag så i kunne se det. Men det sker jo så hurtigt at man ikke kan nå noget

Som forventet kom vi hertil klokken 3, og også her bankende en hamrende varm høj sol, så jeg søgte hurtigt ind i skyggen. Billetten til den næste sejltur til Chumpon blev købt, Så indtil nu har turen kostet mig 710 Bht. 60 for songthaew til Nathon, 350 for turen til Ko Tao, og 300 for turen til Chumpon.

Og her på øen er alt lidt dyrere en på Koh Samui, så jeg kom af med 130 Bht for Green curry chicken og en flaske vand, så meget dyrt!!

Nu har jeg efterhånden været på Ko Tao 6 gange, så jeg har opholdt mig næsten hele dagen, i en stor sala nede ved ‘havnen’ . Pragtfuldt sted at sidde og følge alt det liv der følger med den måde de transporterer ting på mellem øerne, alt bliver håndlæsset af nogle gutter der ser noget trætte ud. Små biler bliver brugt til at transportere det væk på, og med de størrelser bådene har, er der en vældig trafik :-O

Så min første feriedag er blevet brugt på seriøs afslapning, selv når jeg går lidt rundt, går jeg så langsomt at det vil være svært at lave en film med mig, det ville bare ligne et still billede :-O

Færgen sejler ikke før klokken 23, så der har været meget tid at slappe af i, men det gør ikke noget for jeg nyder hvert sekund. Klokken er nu her 20, og jeg skal vise mig ved færgen klokken 22, så det varer ikke så længe endnu. Da jeg skulle købe billetten blev det lidt sjovt, for jeg blev jo straks tilbudt billetter til katamaraner og andre hurtigbåde. Og det tog lidt tid for hende at forstå det, for hun blev ved at sige at jeg jo fik aircon til samme pris, og at jeg ville være i Chumpon klokken 18. Og hun troede jeg ikke kunne forstå hende siden jeg sagde nej tak til alle hendes tilbud.

Hun spurgte selvfølgelig hvor jeg skulle hen efter Chumpon, og kom med rigtig mange forslag og priser da jeg fortalte det, ‘kun’ 600 Bht herfra til Ranong, men det afviste jeg selvfølgelig osse, jeg er jo på tur.

Men til sidst lykkedes det, hun forstod mig endelig og vi kunne sludrer lidt. Også her er pigerne meget interesserede, så tilbuddet om at hun ville gøre alt for mig kom også her, og det kun efter 5 minutter på øen :-O

Det irriterer mig som i ved, men jeg tager det stille og roligt og nyder det. Men noget af det jeg bestemt ikke nyder her på Ko Tao, er de aggressive taxichauffører der stiller sig op og spærrer vejen for dig. Normalt skal man bare lade som om de ikke eksistere og gå videre, men ikke her. De er hamrende ligeglade uanset hvad du gør, så det her er det eneste sted i Thailand indtil nu, hvor jeg simpelthen går lige imod dem så de er nødt til at flytte sig. Og igen fordi jeg har været her så mange gange, sætter jeg et galt ansigt op for at jage dem væk, og det virker sgu :-O

Nå, strømmen fiser ud af det her stykke skrammel af en laptop, fuldt opladet siger den at der er strøm til næsten 2 og en halv time. Men hvis jeg er heldig, holder den en time L

Jeg ‘kom’ til at tage et par billeder igen :-O Og ja, jeg ved godt at jeg har tæppe bombet jer med billeder herfra, men jeg kunne ikke nære mig. Så lidt billeder af de små både, og nogle fra solnedgangen som er utrolig flot her, døm selv !!

Det må være det fra den første dag, i kan være sikre på at jeg nok skal fortælle om turen med krydstogtskibet her. Jeg tager et lynhurtigt varmt bad i kahytten og går op i restauranten og nyder en 3 retters menu.

Jannik som har knoklet med at tømme båden for vand og sand i dag, og har flyttet den hen foran min bungalow næsten, har så godt som givet mig en blankocheck. Bare gå til den gamle sagde han, så det udnytter jeg fuldt ud, og tar nok osse en tur i casinoet :-O

Korsets tegn og diverse besværgelser samt lidt held gør at jeg igen i morgen er skrækkeligt tilbage som udsendt prøveklud og igen fortælle om mine oplevelser, :-O

For hulen et herligt liv :-O

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.