Godmorgen Dagbog.

Tænk at man kan være glad for at det planlagte ikke lykkes ??

Men det var præcist, hvad der skete i går. Som sædvanlig var jeg oppe klokken 5, til en ny herlig dag med visheden om at jeg nu skulle opleve noget nyt, gik jeg ned og drak min morgenkaffe. Også i dag var der fyldt godt op med turister der skulle videre til enten Bangkok, Phuket eller Ranong. Så der var en hektisk travlhed selv om det var meget tidligt, men pigerne smiler stadig fra hjertet hvilket gør mig så glad. Kaffen blev nydt mens jeg arbejdede på at få Dagbogen sendt ud til jer, og da det var færdigt bestilte jeg fried rice With vegstable. Igen betalte jeg 60 Bht for maden og 10 Bht for vandet, og var dejlig mæt da jeg gik op på værelset efter rygsækken.

Og så var det tid til at finde ‘bussen’ til Kra Buri, og igen blev jeg overvældet over den iver de her mennesker har for at hjælpe mig. Selv en politibetjent blev involveret i min søgen, og kunne som den eneste snakke meget lidt engelsk. Og med hans anvisninger lykkedes det at finde ‘bussen’ I mine tanker kalder jeg den for træbussen, for den er jo bygget op af træ :-O

Og som sædvanligt, peger chaufføren på træbussen og lader mig forstå at jeg skal stige ombord. Så det gjorde jeg selvfølgelig, udover mig sad der 3 Thaier og snakkede og snakkede og snakkede og… :-O

Ingen snakker selvfølgelig engelsk, en lige så stor selvfølge at jeg ikke snakker Thai, så vi fik en god sludder J

Efter ‘kun’ at have ventet i 40 minutter, siddende på en hård træbænk i 40 graders varme, startede fyren raketten op. Der var kommet 8 passagerer mere, så vi var ved at fylde sæderne op. Men her begyndte det at gå galt, for den her fyr stoppede hver gang der stod en og vinkede. Og vi skulle osse lige holde de 2 steder hvor han skulle ind og købe reservedele :-O Så inden vi havde kørt 10 kilometer, sad vi 21 personer i den her træbus der ikke var meget større end en almindelig pickup. Cykler, højtalere, høns og andet godt fyldte godt op også. Og det er grunden til de manglende billeder, folk sad oven på hinanden nærmest med alt det ragelse man havde slæbt med sig. Bare muligheden for at dreje hovedet for at kigge ud var ikke nogen option, så det var lidt anstrengt at sidde der, men jeg har jo selv valgt, så jeg piver ikke.

Og vi fik kørt de 64 kilometer til Kra Buri hvor vi endte på en busstation, og her inde i landet er vinden ikke eksisterende, så det var noget af en brat opvågen for en vandmand som mig :-O Men hvad får man for 40 bht i vores dage? Selv om jeg ikke kunne dreje hovedet og kigge ud på det vi passerede, fik jeg dog små glimt på den modsatte side af kæmpestore palmeolie plantager. Og store afbrændte områder der strakte sig så langt øjet rækkede, vidnede om at man ikke var færdig med at erstatte den originale jungle.

Det går nok som hjemme hvor naturen også var i vejen, og man kom med en masse søforklaringer der skulle berettige fældningen af flere hundrede år gamle skove. Ja måske tusind år gamle skove, og alt det for at retfærdiggøre at Cirkelines forældre ikke behøvede at gå mere end 10 meter fra parkeringspladsen til institutionen hvor hun blev passet for at forældrene kunne tjene penge. Penge der skulle bruges til brændstoffet til de maskiner der skulle rydde endnu en skov på grund af et supermarked eller en parkeringsplads !!

Ups…..SMIL

Kra Buri er slet ikke så stor som kortet antyder, jeg blev noget overrasket da jeg ikke kunne finde noget hotel. Til trods for varmen, tog jeg rygsækken på nakken og gik mig en tur. For hulen der kommer fedt ud af kroppen i øjeblikket :-O For jeg svedte som et svin, ingen skygge overhovedet, solen stod i Zenith og bankede ned mens jeg ledte. Efter en lille time på gå ben begyndte jeg at kigge mig om efter en taxibike, for jeg var havnet et par kilometer uden for ‘byen’ uden at have fundet noget hotel. Og der dukkede som en trold i en æske, en ung gut op der vanen tro heller ikke kunne snakke engelsk. Så for første gang på turen, hev jeg ordbogen op og viste ham hvad jeg ledte efter. Læse kunne han da, for han sagde med det samme at der ikke fandtes noget hotel i byen. Så jeg tog en hurtig beslutning og bad ham køre mig til busterminalen som det så smukt hedder her når der er mere end 2 træbusser i drift J

Og lynhurtigt fandt jeg en gut der tilbød en tur i hans træbus til Ranong, jeg skal lige sige at jeg skam fik tilbuddet fra taxibike chaufføren om at overnatte hos ham, men jeg takkede pænt nej tak :-O

De forbandede blå øjne !!!!!!!!!!

Men jeg så på vejen fra Kra Buri til Ranong, at der var masser af seværdigheder. Så jeg er overbevist om at det er meget bedre at køre på egen hånd og bruge Ranong som base. Masser af vandfald, templer og naturparker gjorde mig noget nysgerrig, så måske en anden gang ?? Bjergene blev større og større, og den stakkels træbil måtte virkelig kæmpe for føden. Men det gav mig så mulighed for at kigge på naturen og det vi passerede i et lidt mere roligt tempo end når det går ned af bakke, for her får selv skaldede, håret i øjnene. Billederne er langt fra så interessante som dem jeg tog på den forrige tur, men de viser da at vi kører igennem en jungle med alle de forskellige træer der er der.

Så dagen gik ikke som jeg havde planlagt, jeg sidder nu i Ranong på Kiwi som jeg fortalte om på mit forrige visarun. Turen hertil som tog et par timer at klare kostede mig 60 Bht for 58 kilometer. Det er sgu billigt for ens halsbrækkende tur der mindst koster et dobbelte i Tivoli på grund af faremomenterne :-O

Og her har jeg lejet et værelse for 2 dage, ikke noget luksus overhovedet, men et sted at sove. Og det koster mig 250 Bht pr dag inkl. gratis Wifi som jeg af åbenlyse grunde nu ikke kan leve foruden. Igen en vifte i loftet, og denne gang deler jeg badeværelse med de andre. Fint nok for mig, for jeg udførte en test af køjen efter et hurtigt bad da jeg kom. Og min morfar blev slet ikke afbrudt, så den er go fin :-O Og et eller andet sted skal jeg jo bare sove her!!!!

Mit visarun er jeg nødt til at udføre i morgen hvis jeg ikke skal betale overstay, og det er der ingen grund til. 500 Bht er mange penge pr dag, så det gør jeg i morgen. Og så vil jeg altså ha en dag til at fotografere her, de meget markante kontraster står stadig hårdt trukket op i min bevidsthed, og det vil jeg prøve at få ind i kameraet !!!

Selvom det gik skævt med planerne i dag, smiler jeg så voldsomt at det begynder at gøre ondt i kinderne. Men jeg håber sgu ikke at kæbemusklerne bliver lige så store som på Fogh Rasmussen. Så jeg slutter dagen tidligt igen i dag, Ranong er en stor metropol af mange forskellige nationaliteter og meget interessant, men jeg mangler stadig noget krudt der kan give mig ro i stilladset??

I morgen den 13, er det en måned siden jeg har drukket en øl, og det er en måned siden jeg har hygget mig med fjolletobak. Det er nok det jeg savner allermest, for den fred det giver i ryggen er ubeskrivelig god. Så jeg har været nødt til at geare ned og tage det roligt, grænsen er trukket lidt tilbage og melder hurtigere om problemer. Men jeg skal ikke pive, jeg lever jo stadig. Jeg kan ikke lade være med at tænke over dobbeltmoralske u.s.a. De bruger milliarder af Dollars hvert år i jagten på folk der bringer hashen ind i landet, men i samme åndedrag kan folk med livstruende og kroniske smerter, gå ind på hospitaler i flere stater og ryge en fed som smertelindring helt lovligt !!

Det er da skævt i mere end en forstand !!

På den sidste tur fra Kra Buri til Ranong, lykkedes det mig at tage nogle billeder, så dem pynter jeg dagens Dagbog med, og håber jeg kan tage nogle bedre i morgen ??

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.