Godmorgen Dagbog.

Atter en pragtfuld dag, og det så lige fra morgenstunden J

Selvom jeg ikke er hjemme, og har tilladt mig at tage en lille ferie, vågner jeg stadig tidligt. Så da klokken var 06 var jeg nede og bestille den første kop kaffe. Fame var fyldt op med turister magen til mig der kom i går, og alle uden undtagelse så sgu noget brugte ud efter turen fra Ko Tao.

Alt var fryd og gammen, men der kom hurtigt skår i glæden da personalet fortalte dem at de ikke kunne komme med bussen til Bangkok. De prøvede venligt at forklare hvad der var sket over for en gruppe unge englændere, men de her englændere som irriterer mig, også på Samui, ville til Bangkok uanset hvad. Men en lille del af alvoren gik op for dem efter et par minutter da Tv’et blev tændt, og alle indvilligede i at tage fly fra Phuket uden beregning til Bangkok. Jeg kender ikke omstændighederne omkring den her aftale, men personalet konfirmerede efter at have talt i telefon, at alle i gruppen blev holdt skadesløse.

Men de her aldrig tilfredse unge mennesker, de brokkede sig over at skulle betale 50 Bht pr snude for at blive kørt ud til busstationen som ligger 8 kilometer væk fra centrum. Så jeg jublede indvendig da de langt om længe blev hentet. Det er sørgeligt at man ikke kan få øje på den hjælpsomhed der bliver vist folk, men sådan er det vel??

Nå, men Dagbogen blev sendt af sted og jeg kunne begynde at tænke på morgenmad. I dag spiste jeg Panang Gai til 60 Bht + vand 10 Bht. Nu var klokken blevet 7 og lyset var så småt ved at få overtaget og jeg kunne tillade mig at begynde planlægningen af dagen.

Men planen jeg fortalte om i går blev ikke til noget, hvis jeg ville leje en bike ville de have mit pas som sikkerhed. Lige meget hvad jeg sagde var de ikke til at hugge eller stikke i, så jeg spurgte efter et kort så jeg kunne finde en Songthaew for at komme et andet sted hen. En ældre mand der arbejder her, fortalte om en festival der blev holdt på en strand kaldet Thung Wua Laen Beach. Så den ide nappede jeg i stedet og gik lidt længere ind mod centrum for at finde holdepladsen for en Songthaew til den her strand. Det gik faktisk utroligt smertefrit med at finde den, og jeg hoppede op bag på. Den var fyldt til bristepunktet med mennesker og forskellige sække, kasser og dyr af forskellig art, så jeg stod ude agter de 15 kilometer der var derud.

Men det er da en oplevelse uden lige syntes jeg, og bortset fra det tror jeg ikke stilladset havde klaret at skulle krølle sig så meget sammen, den var og er stadig ikke så samarbejdsvillig ?? Jeg fik kun taget et par billeder på vejen, fordi man også i den model her havde fyldt raket brændstof på 😮 Men det var en rigtig god vej gennem junglen, de meget skarpe sving på vejen derud, blev klaret i rigtig formel 1 stil med at skære helt over i den anden kørebane, så det var en skøn tur :-O

30 Bht kostede det mig at blive transporteret 15 kilometer, det samme koster på Koh Samui 60 Bht !!

Men desværre havde gutten der fortalte mig om festivalen ‘glemt’ at fortælle mig at det foregik om aftenen, og jeg var der jo klokken 9 om morgenen. Så det var meget stille derude, folk var dog ved at stille boderne op med kolde drikke og madvarer, så lidt liv var der da.

Da alt det gik op for mig trak jeg på skulderen og sagde til mig selv, mig selv, få nu det bedste ud af det. Så det gjorde jeg, kameraet blev brugt flittigt fordi her faktisk var utroligt flot. Kilometer lange hvide rene strande uden den mindste form for affald, ( ja ja, jeg ved godt at jeg ikke skal tænke sån, men det gør jeg altså!! ) bredte sig til begge sider og Thaierne som brugte deres ugentlige fridag her, tumlede rundt i vandet og hyggede sig. Prøv at læs teksten på det skilt her, alt hvad der bliver skrevet blev respekteret, og det var en fornøjelse at se på. Her var så rent og velholdt alle vegne som jeg savner på Koh Samui!!

BILLEDE AF SKILT

Efter at have gået et par kilometer i begge retninger fra hvor jeg var blevet sat af for at se om der var noget spændende og tage billeder, gik jeg tilbage til ‘midten’ af stranden og satte mig under en palme i et par timer og slog hjernen totalt fra. Buddha blev takket fordi jeg får lov at opleve det jeg gør mens jeg nød udsigten til den lavvandede strand hvor børnene tumlede rundt med nogle store bibringe der lå der til gratis afbenyttelse.

Spredt over næsten hele den strækning jeg gik, var der de her hytter som dem her man frit og kvit kunne bruge, og der sad rigtig mange familier her og hyggede sig med maden mens ungerne tonsede rundt og legede. Et rigtigt familie paradis, og det kan jeg så godt lide at se. Der var endda også en overdækket meget stor sala hvor der var opstillet et billard med møntindkast, og her stod selvfølgelig til trods for tidspunktet nogle stive falanger og snakkede fuldemandssnak mens de spillede, Ja Ja…… Og INGEN uanset køn eller alder smed noget som helst fra sig i de timer jeg sad der, tværtimod holdt de voksne øje med børnene, der fik en ordentlig balle hvis de ikke brugte de skraldespande der stod alle vegne. Og en lidt sjov oplevelse var da 3 meget unge gutter kom gående på stranden, og den ene af dem var helt tydelig big boss, og pegede hele tiden på noget affald de 2 andre der slæbte på en affaldssæk skulle samle op!!

Det er for mig nok til at redde en hel dag at folk er så bevidste, så jeg var rigtig glad og afslappet da jeg fandt en songthaew der kunne køre mig tilbage til Chumpon. Jeg trængte til at ligge vandret lidt, og snuppede en morfar nu jeg alligevel lå der og fes husleje af :-O

Værelset jeg bor på ligger på 3 sal og vender ind mod baggården, så her er dejlig stille, og trafikken hører jeg slet ikke. Men til gengæld hører jeg den kvinde der medens hun klarer opvasken fra restauranten synger med på de sange der bliver spillet i radioen, det er sgu pragtfuldt at opleve, og en skøn måde at falde i søvn på. Så en super dejlig dag tæt på mit elskede og uundværlig hav, og igen i dag smiler folk utroligt meget til mig. Og jeg er sgu så glad at være væk fra det velkendte blik på Samui, der siger, hvor mange penge har du. Næ her er det ægte nok, nu tænker i nok at jeg er en blind lallerøv, og det har i til dels ret i. Jeg er en lykkelig lallerøv, men ikke blind. I de 2 dage jeg nu har været her, har jeg måske set 10 falang med en Thaipige på bagsædet, og så tror jeg endda at jeg har overdrevet lidt!!

Så her er det ægte nok når de smiler, selvfølgelig har jeg da osse set massage shopper, men langt langt fra det antal på Samui jeg ser hver dag……

Aftenen blev brugt på en trappe der minder om Mac D på Samui, men her er der godt nok meget mere liv, for det er omme ved Nightmarket. Det er lige rundt om hjørnet fra Fame uanset hvilken vej du går ud af døren. Men hvorfor det bliver kaldt Nightmarket ved jeg ikke. For det er ’kun’ mad boder der er stillet op i vejsiden, men det skaber til gengæld osse en masse tumult. Her sad jeg og spiste de stykker friturestegte kyllingelår jeg gav 60 Bht for, og til dessert købte jeg en kogt majskolbe til 19 Bht. Lidt dyrere end hvis jeg havde siddet på en restaurant, men meget hyggeligere.

Folk i biler og på bikes, stopper simpelthen når de ser noget de har lyst til. Om køretøjet holder midt på vejen eller i vejsiden er stort set underordnet, ingen ser ud til at tage notits af det. Så det er muntert at sidde og kigge på, og som jeg nu har brugt 2 aftener på.

Og som en sidegevinst, klæder pigerne sig helt modsat end dem på Samui. Og det har jeg savnet at se, nogle naturlige piger der ikke går op i udseendet, og tar det tøj på de har lyst til uanset om det passer sammen eller ej. Men nu har jeg fået nok af storbyen og drager videre i morgen til Kraburi der ligger halvvejs mellem Chumpon og Ranong. Hvad der sker der, aner jeg ikke noget som helst om, men opleves skal det da J Så jeg hopper på en lokal bus i morgen og ser hvad der sker.

Og jeg ved ikke om jeg bare har været heldig eller hvad, for efter min morfar vågnede jeg og kiggede op på propellen der snurrede lystigt. Og på akslen til den her propel står der gudhjælpemig Lucky………… Er der måske chance for at den dratter ned i hovedet på mig, eller siger statistikken at et vist antal falanger bliver slået ihjel hvert år på grund af løsrevne propeller :-O

Må Buddha giver mig mange flere oplevelser som disse……..

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.