Godmorgen Dagbog.
Viljen er der, men der er altså ikke nok!!
Tidligt ude af røret klokken 6 for at kommer fiber på båden var ingen succes, for selv om jeg denne gang kun lavede en halv blanding, gik der kun et par minutter inden blandingen igen var ubrugelig. Så det var en kort visit ved båden, og jeg aner sgu snart ikke hvad jeg gør. Sank anbefaler mig at bruge ispose i forsøget, men det tror jeg helt ærligt ikke virker her. For det går så stærkt at jeg kan se på spartlen at spartelmassen stivner i de par øjeblikke det tager fra bøtten til båden, så enten må jeg vente på lidt køligere vejr, eller nøjes med det lidt jeg kan nå inden det går galt.
Men lidt nåede jeg da og ser om vejret arter sig i dag eller om regnen kommer så jeg kan slibe lidt, for det ser ikke for godt ud her til morgen. Jeg var ellers oppe klokken 5 for at stå klar, men det kunne jeg godt have sparet mig.
Men tilbage til dagen i går. Sådan lige pludselig i meget god tid, gik jeg så igang med stranden i stedet. Og selv om klokken kun var halv 7, var det hamrende varmt. Så med langærmet bluse og bredskygget hat gik jeg og pustede gevaldigt for at få stranden til at ligne en strøget skjorte. Jeg håber sgu det er fedtet der kommer ud sådan som jeg sveder, for så tabte jeg mig 5 liter i går 🙂
Og nu var jeg blevet alvorligt sulten, jeg havde jo ikke spist aftenen i forvejen på grund af træthed, så jeg gik ud for at købe min rissuppe. Men selvfølgelig havde de udsolgt, klart, klart, så jeg måtte vente til senere med at spise. Men jeg havde lige et lille projekt først, plastbåden jeg morer mig med vejer kun 36 kilo og er som en prop i vandet når man sejler. Så sidste år fandt jeg på den smarte ide at skille midtersædet ad, tage den flamingo ud der skal gøre båden endnu mere synkefri, og fylde tomrummet op med sand.
Og det virker faktisk rigtig godt, okay den er blevet omkring 100 kilo tungere nu, men er til trods for det meget nemmere at sejle med. Det er kun når jeg bruger årene at jeg bander som en tyrker :-O
Så ved 10 tiden var jeg færdig med det og skulle selvfølgelig teste båden :-), så jeg satte igen kursen mod Lamai Beach hvor jeg planlagde at få noget at spise. Fantastisk lækkert vejr igen og en fin vind gjorde turen lige så god som dagen i forvejen, og jeg kom til endelig til et sted hvor jeg kunne spise. Men jeg havde vist ikke gennemtænkt det helt, for jeg blev noget knotten over priserne. 140 Bht for min sædvanlige Green curry with chicken og 30 Bht for en flaske vand. Men jeg var simpelthen så sulten nu klokken var blev 1 at jeg bed i det sure æble og blev der. Så 200 Bht blev slutresultatet for maden og 2 gange vand som jeg normalt kun betaler 80 Bht for, så det gør jeg ikke igen.
Men nu er jeg jo et positivt menneske, så i stedet for at blive sur over det åbnede jeg den medbragte bog, og slappede af en times tid med den inden hjemturen. Desværre kunne jeg ikke tage billeder af stranden som jeg ellers gerne ville vise jer, for det var lidt uhyggeligt at se hvor lidt mennesker der var på den. Den kilometer lange strand var så godt som øde, kun ganske få mennesker gik i vandkanten og det var surrealistisk at se!!
Båden vipper sgu for meget til at kunne rette kameraet målrettet mod et motiv, så at billederne i det hele taget kan ses er et mirakel.
Turen hjem var lige så god som turen ud men gik dog lidt for langsomt, for nu var jeg blevet brændt godt og grundigt på lårbaserne. Tak skæbne, jeg troede ikke det kunne lade sig gøre, men det kunne det altså. Jeg har når jeg er på søen langærmet bluse og sådan en hat der skjuler hele ansigtet og skuldrene helt og ligner en terrorist. Men det er dejligt køligt selv om det ser bøvet ud, og hatten koster kun 80 Bht !Så jeg var glad da jeg gled lige så stille ind på stranden, båden blev tømt og lagt for anker, og jeg blev mærkelig?
For selv om man dårligt kan kalde det for bølger, var der skyllet en masse plastik op på stranden mens jeg havde været væk, så jeg gav den lige gas og rensede stranden en gang til. Men så var jeg også færdig, brugt, slidt og meget træt. Så jeg satte mig simpelthen bare ned og blev siddende der på stranden til det blev mørkt. Så træt at jeg nu ikke kan huske at jeg gik i seng.
Og sådan bruger jeg mit liv i paradis.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.