Godmorgen Dagbog.
Puha der var vitaminer i den sol 🙂
Energien trængte sig på i stor stil, så efter stranden havde jeg stadig ild bagi. Stranden der nu er blevet en del ‘større’ på grund af fuldmånen ligner et postkort igen selvom bunken med affald stadig ligger der, ingen udover mig gider rydde op dernede, så det går langsomt med at komme af med affaldet. Og skraldebilerne boykotter mig engang imellem hvis der er for meget, for selv om de har en nogenlunde moderne lastbil, løfter de stadig alting op i den!
Og de bruger tingene lidt mærkeligt, for her kører der 2 skraldebiler rundt. Men den ene, bliver udelukkende brugt til at håndsortere hver enkelt skraldepose for at lede efter plastik og flasker. Det giver en forfærdelig hørm når de går amok uden for hotellerne, og ‘saften’ fra poserne driver hen ad vejen. Og den hørm hænger ved i lang tid, for der er selvfølgelig ingen der kunne finde på at spule vejen efter dem. En noget akavet form for genbrug syntes jeg, og dyr!
Nå, men jeg kom væk fra min energi.
Generelt irriteret over den manglende arbejdskraft på den lille båd, gik jeg igang med at slibe. Det brugte jeg 4 timer på, og håber jeg kan nå at komme glasfiberen på i dag inden det bliver for varmt. For med 37 grader i skyggen kan jeg slet ikke arbejde med det. Men nu nåede jeg da så langt, og er glad for min indsats. Jeg fik forøvrigt at vide fra 2 franske unge gutter der har en katamaran liggende her, at det flydende man hælder ud over båden her, er polyester. Om det er en bestanddel af glasfiber ved jeg ikke ?
Og nu ser båden sådan her ud inden jeg kommer det forhåbentlig sidste lag fiber på.
Jeg masede så meget at jeg helt glemte at spise, så det fik jeg først gjort ved 1 tiden. Igen gik jeg til Lamai og hjem igen, stor svedende og meget varm 🙂 Da jeg syntes det var for varmt til at gå rundt i byen, gik jeg hurtigt hjem igen efter maden.
Og her gik det galt ??
Jeg pakkede min Walkerbay ud og lagde den i vandet, jeg er simpelthen nødt til at være derude, så nu kan jeg igen fiske. Godt nok ikke så langt ude, men stadig hvor der er chance for fisk. Og så tager jeg ikke skade af at ro lidt, det kunne måske hjælpe på dellerne foran. Og skulle jeg kede mig alt for meget, kan jeg sætte sejlet på og have lidt sjov med det. Det er ikke nogen speedbåd når jeg sejler med sejl, men jeg kan da komme frem. Den eneste hage ved sejlet er at vinden dør ved 2 tiden, og sidste år prøvede jeg ene enkelt gang at være et godt stykke ude da det skete, det tog mig et pat timer at komme ind igen. Men jeg havde selvfølgelig fiskestangen med så jeg kunne hygge mig lidt, ikke at jeg fangede noget, men jeg forsøgte da 🙂
Så det kan være rytmen i Dagbogen bliver ændret lidt, for jeg kan kun fiske squit mellem klokken 5 – 7 om morgenen, og mellem 5 og 6 om aftenen. Så den bliver lidt forsinket de dage hvor jeg er ude af fiske. Det håber jeg er okay selvom Jesper læser den inden han går til ro, og Manse læser den til morgenkaffen 🙂 Men dagen var jo ikke slut endnu, min indsats med den lille båd betyder at jeg skal have skåret fiberen lige, og til det skal jeg bruge en stiksav, og sådan en har jeg ikke. Så jeg gik en tur i Tesco Lotus hvor jeg havde set nogle billige modeller. Så da jeg endelig efter en time nåede frem godt og grundig varm købte jeg en Ventech til 359 Bht, men jeg er sikker på den ikke holder så længe til den pris.
Der var desværre udsolgt af Black & Decker til 690 Bht som jeg ellers havde luret på, men det går nok.
Og så gik jeg ned på Nightmarket for at spise, igen blev jeg mæt for 40 Bht og købte en ret med hjem til morgenmaden i dag. For med det fiber arbejde jeg meget gerne vil have overstået inden det bliver for varmt, har jeg ikke tid til at gå ud og købe morgenmaden som jeg plejer. Men nu kunne jeg godt mærke at jeg var ved at være brugt, så jeg satte mig foran Mc D en halv times tid inden hjemturen. Og det ser sgu ikke for godt ud med manglen på turister, branchen klager over at de har tabt mindst 10 Billioner Bht på balladen. Og det ser man tydeligt her på øen, de ansatte på restauranterne kigger langt efter de par mennesker der går forbi for at spise på Nightmarket som mig til en billig penge, så det koster øen mange mange penge nu !
Og så er der kun tilbage at fortælle om den laaaaaange tur hjem :-O Eller også skulle jeg lade være, for det var lidt af en pine efterhånden. Men jeg havde gudskelov været så forudseende at tage min Ipod med, den gjorde det lidt nemmere at holde motivationen ved lige. Jeg kunne godt have taget en baht taxi, men skal jo stadig tabe mig lidt, så ingen smutveje for mig :-O

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.