Godmorgen Dagbog
Det var en rigtig god ide jeg fik med en opdagelsestur!!
For synet af alt det møg der ligger på ‘min’ normalt rene strand, fremmer ikke ligefrem lysten til at rense den igen. Men jeg er vel nødt til det på et tidspunkt så den kan bruges igen. Men i første omgang gik jeg ud af døren og satte mig på knallerten, jeg skal lige huske at sige at sådan en knallert som den her ikke er behagelig at køre på længere strækninger. Forgaflen er meget ‘lige’ i forhold til Honda og gør det ubehageligt at køre efter et par kilometer, armene sover og man bliver træt i kroppen af at sidde så akavet som den her knallert opfordrer til!!
Nå, men jeg kørte mod Big Buddha som jeg havde en ide om jeg ville. Men jeg kom i tanke om at jeg ville klippes og stoppede igen hos ‘min’ frisør. 100 Bht har jeg givet siden jeg kom herud for en klipning, andre steder hvor jeg har spurgt på pris, siger de 200 Bht, så jeg beholder frisøren. Jeg er jo stor tilhænger af at ikke behøve sige ret meget, så det er en fornøjelse at sætte sig i stolen og blive klippet nøjagtigt som sidste gang uden at behøve sige noget :-O
Men afsted ud i det blå, kameraet lå under sædet og skulle først op senere. Men jeg var nødt til at tage det her billede af vejafmærkninger i Lamai, man skal sgu ikke være alt for uopmærksom her !!
Det var rart at være ude at køre igen, men jeg savner min gode gamle affjedrede bike med de veje der er her, men det gik da. Mange mange flere streger på vejene fortalte om flere ulykker, og nede i Lamai har jeg for første gang herude set en masse turister med gips på ben og arme stolpe rundt, så der er gang i hospitalerne i øjeblikket.
Templet ved Big Buddha dukkede op, og jeg kunne komme væk fra den larmende og meget kraftige trafik der er her. Jeg har taget billeder her før som er på Photobucket, men jeg havde lyst til at tage nogle flere herfra. Templet er utrolig flot og gemmer på en masse flotte motiver som jeg vil have fat på, brugen af ‘guld’ i søjler og figurer er enorm og blændende men meget flot, døm selv!!
Jeg brugte en times tid på at gemme mig lidt, vejen hertil går jo igennem den mest populære by på øen Shaweng med al dens trafik og mennesker. Ufatteligt at folk er så glade for området her, som jeg har fortalt, lander flyene lige rundt om hjørnet og larmer døgnet rundt. Diskoteker og barer der til forveksling ligner det vi kender hjemmefra, gør hvad de kan for at stjæle dine penge.
Her koster en engelsk breakfast 200 Bht og alt er opskruet helt vanvittigt, en 3 værelses uden havudsigt kan købes til ‘kun’ 13.8 M Bht, fuldstændigt vanvittigt.
Små veje og stier blev prøvet i jagten på oplevelser, men området er alt for udviklet til at kunne finde noget roligt, alle steder her er man igang med at bygge store hoteller og villaer til millioner af Bht, så efter et par timer kørte jeg videre.
Igen i dag glippede planen om at fotografere muslimerne ved Pieren, de vil simpelthen ikke fotograferes og er lidt fjendtlige. Men det er ikke noget nyt, Jörg som boede i området i 6 år, fortalte mange gange om den kedelige udvikling der var sket. Muslimerne har sat sig på handlen her, selvfølgelig fiskeriet, men også handlen med frugt og grøntsager er overtaget af dem. Og de er ikke så venlige som her i Hua Thanon, tværtimod er de meget uvenlige over for falanger og kræver overpriser big time.
Så jeg var sådan set ikke så ked af at køre videre selv om jeg ikke fik mine billeder, men jeg fik da et par stykker inden de opdagede mig og jagede mig væk!!
Og nu syntes i nok at jeg er mærkelig :-O
I stedet for at køre lige hjem, altså gennem Shaweng og små 7 kilometer mere, valgte jeg at køre den anden vej hjem. Her er ikke så meget trafik og vejen går forbi en lille restaurant hvor jeg spiser rigtig godt og billigt, og den blev besøgt igen. 50 Bht for fried chicken incl vand ! Og min vane med at sidde og kigge i Nathon blev meget kort i går, stanken fra afløbene som løber direkte ud i havet, var simpelthen for slem og gjorde opholdet til en pine. Så jeg skyndte mig væk igen, men for en gangs skyld nåede pigerne i massage shoppen at snakke med mig. Normalt lader jeg som om de ikke eksistere, det er det nemmeste. Men jeg havde parkeret knallerten lige ud for deres dør, så jeg måtte igen forsvare mig over for de slemme piger.
Jeg var hjemme igen klokken 3 og havde brug for lidt vandret terapi, så en morfar blev lige brændt af med stor virkning!! Og så kørte jeg ud og købte noget tovværk, mine ‘vindgardiner’ kan ikke hejses op fordi snorene er knækket. Så jeg købte 2 stykker tovværk, et på 10 meter, og et på 15 meter til 30 Bht. Men damen her havde meget små arme da der skulle måles op, så da jeg kom hjem og målte efter, havde jeg fået 2 stykker tovværk med hjem jeg ikke kunne bruge.
Det ene stykke var 8 meter, og det andet 12 meter?? Så jeg kørte tilbage til shoppen og prøvede at forklare hvad mit problem var , hun forstod mig så langt at hun med fagter viste at man kunne binde to ender sammen :-O Efter en lang sej kamp fik jeg det rigtigte antal meter uden at skulle betale fuld pris igen og alt var fryd og gammen, jeg betalte forskellen på 10 Bht og skyndte mig ud :-O
For at ungå misforståelser havde jeg taget mit målebånd med, og viste hende hvad jeg mente. Det blev hun så glad for at jeg blev sat til at lave et fix mål på disken, en stor tushpen blev fundet og stregen slået for at undgå misforståelser en anden god gang.
Min tumpede ide om ikke at drikke øl i en måned, ændrer mine vaner en del. Så det kræver lidt kreativitet at finde et sted at spise uden at falde i vandet, ikke at det er et problem, men vanens magt er stor. Så jeg var noget stolt da det lykkedes mig at spise downtown Lamai, og køre hjem bagefter uden at foretage mig andet !!
Og her slutter min dag, igen er problemet med at ikke blinke for langsomt stort. Så jeg satte en film på og holdt skansen indtil 21.30 og faldt omkuld som et træ i skoven, det er da rart at kunne falde i søvn så hurtigt……

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.