Godmorgen Dagbog.
Sikke dog en herlig morgen, solen titter frem mellem skyerne. Fuglene og cikaderne skriger igen på fulde gardiner, og det dårlige vejr ser ud til at være på retur ??
Men for hulen jeg fik en nedtur da jeg gik ned på stranden?? ‘min’ fine rene strand er nu igen totalt spoleret af affald, og det ser sgu ikke særlig godt ud. Men idag er jeg tilfældigvis hamrende ligeglad med det, for jeg har besluttet at køre en tur ud i det blå og opleve et eller andet. For min dag i går var præget af mørke skyer og nedture over den uretfærdighed der hersker, og havde jeg været hjemme i DK, var jeg taget ind til Centret For Torturofre for at få hjælp.
Uagtet at det var en næsten umulig opgave, gik jeg målrettet i gang med rengøringen og oprydningen. Og det var tortur, alt det jeg gennem de sidste par måneder har haft fat i og har lagt, ikke tilbage hvor jeg tog det, men på gulvet, skulle nu lægges tilbage.
Det tog hele dagen, hverken mere eller mindre. Kun afbrudt af spisning kørte jeg på, og var færdig klokken 5 eftermiddag. Jeg skal altså have fundet en rengøringskone, det her holder ikke. 11 gamle kaffekopper og talerkner fra lige så mange dage fyldte godt i vasken, utroligt at man kan være så doven ??.
Og med den olieforurening vi har nu, er samtlige gulvflader smurt ind i olie. Så det var en hård nyser at gå i gang med, men der er jo kun en vej, og det er fremad. Normalt giver jeg mig selv lov til en kølig når det begynder at gå ned af bakke, men det går jo ikke mere. Så jeg er ved at lære mig selv at tage det roligt og at vente. Sgu ikke nemt når man har så meget ild i r….
Prøv engang at se på de billeder her, min cykel som jeg købte for et par måneder siden og som jeg fandt da jeg ryddede op i mit ekstra værelse, er allerede rusten ??
Men det var en god fornemmelse at blive færdig, faktisk så god at jeg mente jeg havde fortjent en belønning. Så jeg kørte hen til den tyske restaurant Kokimoko for at spise, det er lidt dyrt syntes jeg, og ikke et sted jeg kommer så tit. Men jeg havde behov for et ordentlig måltid efter den lange hårde dag, så jeg bestilte en paprika snitzel med kartoffelmos til 160 Bht 🙂
Øj det er godt med kartofler, det lægger sig i maven som en pose cement og mætter utroligt. Så meget at jeg næsten faldt i søvn derhenne, folk kiggede lidt mærkeligt på mig som om jeg var beruset, men kroppen havde blot behov for maden og reagerede derefter ! Jeg var så træt da jeg kom hjem, at jeg ikke orkede at gå ind og svare jer i Dagbogen, men jeg tror vi alle er enige om at man gange eller dividere med 4 i forhold til kilometer i timen??
Så tak for hjælpen, også til Sank som meget enkelt foreslog mig at kigge ud af døren og se om det blæste eller ikke blæste :-O
Og selv om jeg skrev at jeg ikke ville spekulere mere på båden, mener jeg det jo selvfølgelig ikke 🙂 Så jeg blev glad da et par gutter afmonterede motoren og lagde den foran mit hus, så sker der da ikke noget med den, og så er den forhindring overstået…
For de nysgerrige eller interesserede, kan jeg fortælle at der er indgået aftale med nogle mennesker der tager sig af båden og reparere den. De tager sig af alt fra nu af, de flytter båden fra stranden og transporterer den på værksted og sørger for det nødvendige. Når tiden kommer har jeg tænkt mig at forsøge at lave en fotoserie om redningen :-O Men mere om det en anden gang.
Men som sagt har jeg besluttet at gå i Dr Livingstones fodspor, og blive opdagelsesrejsende i dag. Som sædvanligt ved jeg ikke endnu hvor jeg kører hen, men en lille tanke om at køre til området omkring big Buddha rumsterer i baghovedet. Både på grund af de templer som ligger her, men også på grund af de muslimske fiskere som bor i blikskure under molen hvor færgen til Koh Phangan og Ko Tao sejler fra. Jeg har stadig en ekstrem lyst til at fotografere de fattige mennesker i deres vante omgivelser, men de samme mennesker har en stærk modvilje til at tillade det, så det interessere mig selvfølgelig når det ikke er nemt !!

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.