Godmorgen Dagbog
Varmen driller!!
Som jeg skrev i går, kunne jeg godt bruge lidt skyer på himmelen så jeg kan komme det sidstet fiber på båden. Desværre kom de ikke, i stedet for bankede varmen projektet lidt tilbage og gør dagene lidt uudholdelige. Det ville have været spild at materialer og tid at begynde på glasfiber arbejdet, så jeg må afvente og se.
Og på et eller andet tidspunkt var der 1 der spurgte hvorfor der var så mange problemer med det fiber, og jeg huskede at tage et billede igår af det man kalder glasfiber herude. Det er hvad man får når man bestiller glasfiber, en dunk af det her kemikalie, og det hvide pulver i posen, afgør man selv hvor meget man vil bruge af ??
Ronning som stod for indkøbet af den oprindelige mængde fiber havde anslået forbruget af de her to engridiencer til følgende. 60 kilo kemikalier og 3 kilo pulver !!! Og derfor er der alle de problemer med det de kalder glasfiber, for med 3 kilo pulver som er alt for lidt til båden, og er alt for lidt til at kalde det for glasfiber, er det noget flydende baj de normalt her hælder ud over båden. Og det mener jeg jo ikke er korrekt og er der problemerne starter.
Så jeg har brugt 20 kilo pulver efterhånden tror jeg, og er ikke færdig. De gutter som lever af at udføre det her glasfiber arbejde på både, kigger skævt til mig fordi jeg har forrykket opfattelsen af glasfiber. For jeg prøver samtidig at forklare hvorfor man skal komme mere pulver i blandingen, jeg indrømmer at det er en kamp, men jeg prøver alt jeg kan!!
Men jeg håber at kunne lave det sidste i dag og blive færdig…
Så dagen i går gik jo anderledes end jeg havde håbet, i stedet for at arbejde på den lille båd, blev opmærksomheden rettet mod den store. Som i nok husker var det med noget betænksomhed at jeg sejlede hjem med båden efter vi havde monteret en ny kæde på Lamai Beach, og som jeg skrev tænkte jeg meget på det. Så Jannik og jeg forenede de tanker vi hver især havde haft omkring problemet og blev igen smurt gevaldigt ind i olie.
Men først kørte vi en tur til Nathon for at købe den udstødning vi havde snakket om, jeg vidste jo hvor det var, så det var hurtigt overstået. 395 Bht kostede den os, en meget rimelig pris for lidt fred til ørene syntes jeg. Og så forsøgte vi at finde en anden forretning der skulle sælge den ‘foring’ der sidder i skrue akslen, men her opgav vi og besluttede os til at lade shoppen i Muslim Village lave det for os.
Så vi kørte hjem og skiftede til tøj der kunne tåle at blive beskidt og gik igang :-O
Vi afleverede skrue akslen og aftalte at mødes igen klokken 4 hvor det skulle være færdigt, men vi havde samtidigt afleveret toppen af vandbeholderen i shoppen, og det vakte noget uro?? Der blev snakket frem og tilbage om antallet af rør, og det endte med at det rør jeg havde brugt som påfyldnings rør blev fjernet, og hullet lukket. Det skulle efter hvad de kloge siger fjerne det tryk der skal være for at vandet kan cirkulere, så endnu en ændring blev foretaget.
Nå, men vi hentede tingene i shoppen og kørte hjem og begyndte operationen. Skrueakslen er det værste på grund af vægten og på grund af længden, men fletmatrosen klarede det flot og vi blev færdige. Udstødningen blev hurtigt monteret med de 3 bolte og vi var klar til en prøvetur.
Og den gik såmænd godt, motoren larmede ikke så meget og var en fornøjelse at høre på nu. Men vores problem med vandet er der stadig, kun ved meget høje omdrejninger cirkulerer vandet som det skal. Så nu prøver vi at tætne vandbeholderen med silicone for at se om de små utætheder kan være årsagen til manglen på vand. Men hvor er det træls at have de problemer, måske er det ikke noget problem, men kun en skør ide hos os, men det er ikke muntert at være utryg omkring motoren??
Båden blev lagt tilbage på plads og motoren pakket ind som sædvanligt, klokken var blevet 18 og vi var sådan set færdige. Når jeg skal ud at fiske igen, er jeg nødt til at løsne kæden lidt som er blevet meget stram igen, træls siger jeg bare:-(
Nu var jeg blevet lidt træt af at være alvorlig, så jeg kørte hen og købte et par øl til at slutte dagen af med. Min vane med at sidde på stranden ville jeg ikke gå glip af selvom jeg skulle møde Islander i Lamai senere. Men jeg skulle lige slappe lidt af først, men det blev dog ikke rigtig til noget`?? For Peters thailady sad ved min hjemmebyggede standbar med en veninde og drak, jeg nåede desværre ikke at bøje af inden jeg nåede derned, så jeg blev pænt nødt til at deltage i festlighederne. Men jeg var dog så standhaftig at jeg afslog de små skarpe jeg blev tilbudt i flæng :-O
Og så blev jeg forsøgt solgt??
Veninden som kom fra Bangkok for at søge arbejde på Samui, fortalte mig på gebrokkent engelsk at hun ville gøre alt for at få arbejde. Selv da jeg spurgte hende hvorfor hun ikke fandt et barjob, sagde hun bare at hun da var interesseret og ville gøre alt. Og selvfølgelig fik jeg også lige tilbuddet nu jeg tilfældigvis var i nærheden. Hun var klar til at flytte ind og passe på mig som hun sagde, rengøring og alt det kedelige arbejde jeg gør alt for at undgå, skulle hun nok klare. For ‘kun’ 500 Bht pr dag, var hun meget villig til at gøre alt for mig. Og jeg skulle ikke tænke på at fiske alene, for hun ville da tage med og holde øje med fiskene som hun sagde :-O
Det var da rigtig pænt af hende, men jeg syntes godt nok det er lidt dyrt, og så skulle jeg jo oprindelig bare have en fyraftens kølig. Jeg var bestemt ikke gearet til sådan en fjendligt overtagelse sådan uden videre, så jeg afslog pænt alle tilbudende med at jeg havde en veninde i Lamai!!
Sådan bliver jeg bombarderet hver gang en af mine venner har besøg eller snakker med en veninde, også på min stam restaurant må jeg holde stand. Mutter fit vil så gerne vise mig den venninde der kommer på besøg i næste måned, hun er 42 år og har 2 børn, jeg kan få hende billigt siger hun. Kun 5.000 Bht skal der sendes ‘hjem’ hver måned.
Trættende hele tiden at skulle afslå ellers gode tilbud, men de forstår ikke når jeg så begynder at snakke om at jeg jo ikke kender dem. Det er slet ikke noget problem får jeg at vide, for når de her damer lærer engelsk, kan vi jo snakke sammen. Moderne slavehandel!!!!!
Nå, mit fritidssæt som stadig bar spor efter kampen med skrueakslen, blev skiftet ud med noget mere rent. Kursen blev sat mod nightmarket for at købe noget mad. Massaman Gai til 40 Bht som sædvanligt, og i den samme shop som sædvanligt. Ægteparret som ejer shoppen er vældigt flinke, vi kender jo hinanden nu og det overflødiggør al unødvendig samtale. Så når jeg styrer hen mod dem, begynder de at lave det sædvanlige til mig, nogle gange vil de ikke have penge af mig og smiler bare, det er da herligt 🙂
Vi havde aftalt at mødes foran Mc Donalds klokken 10, så jeg havde en halv time til at sidde og kigge og spise. Men det var en lidt kedelig aften, turisterne er fordampet herfra lige nu. Så byen var lidt halvtom og stille for en gangs skyld.
Og så kom overraskelsen?? Jeg tror det var Islanders bror der mødte op, for det var bestemt ikke den feststemte starut jeg havde mødt i går der mødte frem. Nej her dukkede en meget pænt påklædt alvorlig herre op, sikke dog et mærkeligt liv?? Nå, vi slentrede hen mod baren mens vi fik snakket lidt. Musikken i baren er noget larmende og umuliggør almindelig snak, så det var med at få det overstået. Og ganske rigtigt dunkede det fælt i højtalerne, det er den almindelig fremgangsmåde når der ikke er nogle kunder, alt bliver utroligt larmende og højt.
Men Islander fik hilst pænt på Patt den gamle kran der i dagens anledning havde fået sprøjtemalet en rød kjole på sig. Meget kropsnær selv om hun sagtens kunne gå med noget løst tøj for at skjule de lidt for mange kilo, var hun ved at banke en falang i pool. Den stakkel havde ikke en chance, og om han var klar over det urene trav der blev benyttet, ved jeg ikke. Men der blev brugt mange lange øjeblikke på at udregne ballens vej over det grønne klæde, selvfølgelig samtidig med at hun bukkede sig dybt ind over bordet, stakkels fyr :-O
Om det var gårdagens kølige der stadig sad i Islander ved jeg ikke, men han sad sgu og fortyndede hofmærket blandt øl Chang med en masse isterninger. Uha den gode mand kender ikke til pæn opførsel blandt nominenter, selv en kølig mere blev afvist :-O
Men der blev da kigget lidt på de letbenede modeller og snakket lidt om samme. Men der var ikke ikke rigtig liv i herren, selvfølgelig var der glimtet i øjnene når han studerede de indøvede dansetrin, de her små ting prøvede at få til at se skødesløse ud. Men en hyggelig aften var det, et par Jack Coke blev sat sammen med aftensmaden og stemningen blev mere og mere hyggelig.
Patt som måtte undvære Bambi i baren, gjorde alt for at jeg skulle syntes godt om en af de andre piger. Og det skal lige siges at Bambis fravær gjorde resten af flokken meget mere livlig :-O Er du da tosset en opmærksomhed jeg fik, Patt var i det gavmilde hjørne og sørgede for at jeg ikke sad og tørstede, så den ene efter den anden Jack Coke blev sponsoreret af baren.
En falang ringede med klokken og sørgede for min efterhånden lidt omtågede tilstand blev forværret, men endelig fik jeg taget mig sammen til at køre hjem. Klokken var blevet 1 og det er sgu langt over min sengetid. Så lidt kindkys og knus blev uddelt og jeg skyndte mig at forsvinde inden jeg blev kidnappet imod min vilje selvfølgelig :-O
Men det var dagen i går, blandede bolcher rystet godt sammen. Dagtimerne blev brugt fornuftigt syntes jeg, mens aftentimerne gik lidt op i hat og briller. Jeg ser frrem til at jeg begynder at fiske igen, for så glemmer jeg at der er noget der hedder Lamai og Condom Bar 🙁

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.