Godmorgen Dagbog.
Jeg fik ret i min spådom i går??
Det gik bedre med ryggen som jeg antydede, måske er det pillerne der snyder :-O men jeg kører på.. Så jeg fik sat nye batterier i kameraet og fik kontrol over knallerten (ikke Bambi), og kørte ud i det blå 🙂
Desværre gik projektet med reservedelene ikke så godt, sprogbarriereren er simpelthen for stor her, så jeg må vente på fletmatrosens hjemkomst fra fastlandet. Men pyt med det, der er jo tid nok!! Eller også er der ikke, for jeg har i et stykke tid nu tænkt meget over en kommentar der henkastet blev slynget ud af fletmatrosen under en besigtning af båden. Vi snakkede om hvad der skulle laves, og vi diskuterede forskelllige forbedringer og reperationer. Pludselig spørger han mig om jeg kunne tænke mig at skifte farve næste gang den skulle males??
Båden har nu en brunlig kedelig farve, og glad for farver som jeg er, sagde jeg at det ville pynte med en grøn farve som jeg syntes er dejlig frisk. Og nu kommer det, han spurgte om jeg kunne lide blåt?? Og det kan jeg tilfældigvis, koboltblå er min yndlingsfarve så det var jo heldigt. Men så siger han gudhjælpemig at han gerne ville have malet båden i den fesne lyseblå MÆRSK farve 🙁
Jeg tror sgu han har fået storhedsvanvid den gode mand, eller også er Mærsk ved min hjælp ved at udvide flåden af lystfartøjer i østen. Men hvad gir i mig, er jeg ene om at få lidt kvalme ved tanken om min fine båd i de farver……
Ups….
Nå, nu var jeg jo på tur igen som jeg havde savnet og var ivrig efter at se noget nyt. Men jeg tvang mig selv til noget morgenmad først, min vante restaurant på hovedgaden i Nathon blev leveranddør af den til 80 Bht incl vand, og turen begyndte. Med tankerne på den påstand, om at jeg ville fotografere og vise bagsiden gik ikke helt som forventet. For folk her i Nathon ville ikke have taget billeder, måske skyldes det at en stor del af de ulovlige Burmesere opholder sig i omegnen af Nathon, jeg ved det ikke, men respekteres skal det jo!!
Så jeg kørte ind i landet i stedet, de små veje er den eneste mulighed for mig når jeg er på eventyr, og en lille en blev valgt. Og det usle startede kun 20 meter fra hovedgaden i Nathon som i kan se, hvad slags folk der bor der ved jeg ikke, men penge har de ikke så mange af!! Selv ‘langt’ fra byen inde mellem palmerne dukkede der sammentømrede blikskure op, et par billeder blev taget i farten her, men igen så folk lidt skævt til mig. Så det blev desværre ikke til så mange af den slags billeder jeg gerne ville have, men jeg har selvfølgelig taget nogle andre 🙂
For vejen jeg kørte på gik op mod bjerget som danner baggrund for Nathon, og her oppe var udsigten fantastisk. Mellem palmerne kunne jeg skimte det grønne hav og synet af 2 store krydstogtskibe der lå for anker. Cikader og græshopper gjorde virkelig alt hvad de kunne for at ødelægge freden her, men en dejlig baggrundstøj til udsigten.
Nathon lå som en lille by for foden af bjerget og så herfra nydelig og stille ud, men nu kender jeg jo den stinkende larmende by, så jeg nød bare stilheden herfra. 5 Islands kunne man også svagt skimte her, men på grund af højden jeg var i blev udsynet forstyrret af lave skyer. En tynd film af dis gjorde udsynet lidt sløret, men fantastisk flot alligevel 🙂
Vejen gik op og op for til sidst at ende som grusvej, der var stadig skilte til noget dr hedder Woodland Restaurant som jeg opgav at finde. Men mere på grund af ryggen og knallertens dårlige egenskaber på grusvej, der slår Honda den med mange meter, både på grund af motorkraft, men også på grund af egenvægten som er lidt højere, men meget nemmere at styre. Flere sideveje blev prøvet, med de har det med at ende i ingenting her på øen. Og det har snydt mig mange gange, flot vejbelægning lokker en til at køre på vejen og alt er herligt. Men efter en kilometer stopper alt, og det har undret mig mange gange hvorfor man egentlig startede på en vejbelægning??
Men alting har jo en ende, så jeg havnede nede i Nathon igen. Klokken var nu blevet halv 12 og det var på tide at tage en pille sammen med en kølig. Så atter en gang sad jeg og kiggede ud over havet og havnen her, stranden i selve Nathon er møgbeskidt og kan ikke anbefales som badestrand. Afløb efter afløb levere alt godt til havet her, så duften er ikke fra bageriet derhjemme Søndag morgen 🙂 Men jeg elsker at sidde her og fintænke alligevel, for her er altid liv og glade dage. Færgerne udspyer den ene ladning turister efter den anden, stinkende og forurende lastbiler drøner gennem byen og lægger et røgslør af ubehandlet diesel på deres vej. Men jeg elsker stadig stedet selv om det er så utroligt beskidt og forurerende, gud ved om jeg er blevet skør??
Medicinen virkede som den skulle, og jeg syntes det var alt for tidligt at vende snuden hjem. Så jeg kørte da lige den anden vej rundt igen :-O Havde jeg vendt snuden rundt og startet knallerten, havde der været 15 kilometer hjem. Men modig som jeg er kørte jeg 35 kilometer i stedet og nød turen, og selv om jeg kørte der i forgårs, så jeg hele tiden noget nyt.
Men i dag stoppede jeg ikke hos min ven i Shaweng, og typisk for mig og mit held da jeg luskede forbi shoppen, fik hun øje på mig og vinkede og smilede. Hmm…. jeg må finde en anden vej 🙂 Nej, jeg kørte hjem og skiftede tøjet ud med noget der kunne tåle at blive beskidt og var noget mindre. Og jeg traskede ned til båden og lagde mig for at tage noget sol og for at slappe af på båden, super varmt var træværket men godt for ryggen. Så jeg brugte et par timer på ryggen, den blå himmel og de bitte små skyer var min udsigt. Båden gyngede stille og roligt og var fantastisk god terapi for eventuelle dårlige tanker om kvinder og dårlige rygge 🙂

Da solen forsvandt mellem palmerne, ryddede jeg op i den kasse der er på båden. Han er sgu et rodehovede ham svenskeren, for der manglede kun en gammel madpakke for at fuldende billedet. Nå, jeg blev stoppet nede på stranden af nogle ‘nye’ falanger der er flyttet til øen, de er langsomt ved at forstå hvordan falanger opfører sig herude, og er rystede over det. Marinella tror jeg navnet var på damen, omkring de 70 er hun og hendes ven Jack flyttet herud for at nyde de sidste år. Et værre snakkehoved er hun, men da rar og flink at snakke med:-O
Og så var der kun tilbage at tage et bad, finde noget tøj og spise noget aftensmad. Godt brugt efter at have været flittig med de små runde igen, var jeg træt. Så allerede klokken 8 vågnede jeg efter at have blinket alt for langsomt :-O, men hvilken herlig dag……..
Det vil sige indtil Patt som jeg besøgte for at snakke bike, fortalte mig at Bambi tager hjem for at se til sit kid på Fredag. Nu havde jeg ellers lige fjernet alle fælderne på stien så hun kunne løbe rundt uden at komme til skade og vente på storvildtsjægeren Islander :-O
Hvad skal jeg dog gøre?????

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.