Godmorgen Dagbog.
Hmm….. Den er lidt svær at forklare den her!!
Men jeg vågnede noget groggy i går, efter jeg have været nødt til at køre ind til dyrlægen i Lamai for at købe nogle smertestillende piller. Endelig måtte jeg overgive mig og tage noget der var lidt stærkere end kodimagnyl, for det var rigtigt galt med ryggen og er det stadigvæk.
Så min aften i forgårs var noget anderledes, 2 af de her stærke piller samt nogle kølige blev hældt indenbords. Det fjernede opmærksomheden fra ryggen, og gjorde mig noget omtåget!! Men missionen lykkedes, og jeg kunne sove som en lille gris.
Og Internettet var selvfølgelig ikke eksisterende da jeg stod op i går, og kom først tilbage i går aftes. Så det var en kombination af en kæmpe nedtur over at skulle have så ondt igen og det manglende Internet der var årsagen til mit fravær. Men jeg kan se at i alle vil mig det godt, damer og byture med et par kølige indenbords blev foreslået som en mulighed. Ja Ja, bare det var så vel, det havde sgu været rart at kunne dele både det gode og det dårlige med en anden. Men nu er jeg jo stærk påstår jeg, og tøserne snakker forøvrigt heller ikke engelsk :-O
Så jeg tog den her knallert jeg har lejet af Patt og kørte langt langt væk fra det vante, men jeg er sgu så dum at jeg kombinerede min nedtur og trangen til at være alene, med det praktiske 🙂
Så jeg kørte Til Nathon for at finde et kabel til min harddisk, det er så slidt at jeg er nødt til at sidde og holde i det når jeg bruger disken. Og jeg fandt det til 60 Bht i den butik hvor jeg havde købt disken, jeg skal lige fortælle at jeg har været mange steder her på øen uden held for at finde det, så jeg var en glad mand nu det endelig lykkedes.
Og så tænker jeg jo meget på det arbejde jeg stadig har på den lille båd, så jeg kørte den anden vej rundt om øen hjem. En thai havde fortalt mig om en stor trælast der skulle ligge i Meanam, og den ville jeg lede efter. Og sørme om jeg ikke fandt den, en meget stor og flot butik med alt mellem himmel og jord. Den er så moderne at den til forveksling ligner en Råd og Dåd butik hjemmefra, himmelsk for en handyman wannabe som mig :-O
Her købte jeg 2 pakker slibepapir korn 40 som Pumpat her i Lamai ikke kan skaffe, men de var dyre. 800 Bht måtte jeg betale for 20 stk, så samme pris som den lille shop her i Hua Thanon. Den har dog ikke korn 40 som jeg ledte efter, og derfor jeg kørte hertil.
Men det var måske ikke det mest smarte at foretage sig når man har ondt i ryggen??
For den her ting der blliver kaldt knallert, er så stiv i affjedringen at det mindede om cykeltur på en damecykel i en grusgrav. For hulen ryggen fik tæv, selv de 2 piller jeg tog inden jeg kørte kunne ikke være med her. Så min ven i Shaweng (hende med shoppen ved Tesco Lotus) blev glad for at se mig igen, og en kølig blev købt som medicin (Ja Ja jeg ved det godt :-().
Men jeg var nødt til det, og det hjalp faktisk lidt på tingene. Så da vi havde snakket færdig og jeg havde støttet shoppen med indkøb af en loddekolbe til 320 Bht, og loddetin, kørte jeg hjem og lagde mig ned resten af dagen næsten.
Jeg skulle måske have tænkt lidt længere da jeg startede Dagbogen, min erfaring med min ryg stammer helt tilbage til jeg var 13 år, og er ikke noget nyt. Men jeg var sgu så sikker på at jeg ikke ville falde i det store mørke hul der hedder: Av for helvede hvor har jeg ondt, og sikke noget lort alt sammen??
Men det gjorde jeg altså, og det beklager jeg 🙁
Jeg har nu lejet den her knallert og kan komme lidt rundt igen. Det kunne jeg såmænd også før, men på grund af nærighed afstod jeg fra de lange ekspeditioner. Selv om det er forholdvis billigt at tage de små pickup der kører rundt her, vil en tur til Nathon og hjem igen, koste mig 160 Bht, og det er alt for megt. Ikke for at jeg ikke har pengene, men jeg syntes det er for dyrt!!
Så jeg vil nok køre et eller andet sted hen, for at komme lidt væk fra alt det arbejde der skriger på mig. Og jeg vil tage kameraet med mig og lege turist, og lade som om jeg ikke aner hvad jeg skal lave :-O
Så Dagbogen er tilbage igen, omtåget eller ej skal jeg nok skrive om mit fantastisk spændende liv som luksus pensionist, der nyder at tage røven på det danske system!!
Og så håber jeg at kunne fortælle jer om mine oplevelser med Islander som snart ankommer til Samui, jeg er sikker på at han er meget interesseret i alt det kulturelle jeg kan vise ham, og alle skovens dyr som meget kælent viser de ikke er bange for mennesker :-O
Sorry, Na ?????

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.