09.02.2014 Så startede eventyret endelig !!


Min dejlige ven Dalton kom tilfældigvis forbi for at køre en tur, så jeg fik travlt med at reservere værelse til ham og finde en Honda PCX så vi endelig efter at have snakket om Um Phang i over et år, kunne køre turen.
Men at finde knallerten til ham var sgu ikke så nemt, jeg kendte til en shop der havde en og kørte derud, men den var selvfølgelig lukket i mellemtiden, så nu var jeg på spanden fordi turen ville være for lang på en almindelig knallert, men heldet følger de tossede 🙂.

Gennem en af mine naboer kender jeg en halv Irsk Australier der kører rundt på en hvid PCX, så siddende udenfor lejligheden uden at vide mine levende råd og havde været de steder jeg kender, fik jeg den frække ide at spørge ham da han tilfældigvis besøgte min nabo, kan min ven leje din knallert i en uge ??
Først sagde han nej til 400 pr dag, men han ændrede mening mens vi stod og snakkede og ville endda sende den til service dagen før vi skulle af sted, en super god ting at fortælle Dalton der blev glad for arrangementet og straks indvilligede i betingelserne og fortalte hvornår han ville komme. Jeg glædede mig som et lille barn over at skulle på den tur, og så med min selv udnævnte bror jeg har kørt tur med før der gik fantastisk og uden problemer til trods for at vi trods alt er forskellige. Jeg går tidligt i flyverskjul for at skåne ryggen og selvfølgelig skrive i dagbogen om mine oplevelser, de timer bruger han så til det han har lyst til og har aldrig klaget over det, så ham vil jeg sgu køre til Kina med hvis han ellers har lyst 😀
Jeg glædede mig også til at komme væk fra de vante omgivelser der var ved at hænge mig ud af halsen, det er svært at slappe af fordi folk hele tiden tilfældigvis kommer forbi. De kan se mig ude fra vejen når jeg prøver at læse en bog eller blot sidder og hygger mig, så i 9 ud af 10 gange hvor jeg forsøger at komme ned i omdrejninger, bliver porten skubbet op der betyder at jeg alligevel ikke skulle slappe af.
Der har været fuld fart på med forskellige besøgende i snart 3 måneder der tærer på energien, så jeg ville så gerne afsted og opleve noget nyt langt væk fra det kendte som jeg også kom til !!
Dalton kom som aftalt 4 timer for sent nu vi er i Thailand, så alle min planer røg i vasken. I stedet for at have hele eftermiddagen til at lægge ruten og snakke om turen, endte det med at han kørte en lille prøvetur på den knallert han skulle køre på fordi vi var blevet shanghajet til at prøvesmage en helstegt pattegris (sådan blev jeg fortalt) klokken 16. Så efter den lille tur og et hurtigt tøjskift gik vi så sammen med en ven mod pattegrisen jeg virkelig havde samlet appetit til 🙂
Det var selvfølgelig ikke en helstegt pattegris, men hold kaje det var det bedste svinekød jeg i mine 5 år herude endnu har smagt. Vanvittigt fedfuldt saftigt kød med en lige så vanvittig velsmagende sprød svær der hurtigt røg ned mens jeg irriteret tænkte over hvorfor jeg dog ikke kendte det her sted noget før. Ikke noget at råbe hurra for sted, stor åbent og kedeligt så det gjorde ondt, men svinekød kunne de sgu lave.
Jeg røg hurtigt hjem igen mens Dalton gik en tur nu han ikke havde været her i lidt over et års tid, der sker jo noget nyt hele tiden han ville se. Jeg sad hjemme og simulerede over turen der havde afgang næste morgen og nød at sidde i mit termotøj og nyde aftenhimmelen, så meget at jeg sgu skvattede i søvn og vågnede omkring midnat godt stiv i ryggen efter at have siddet der i et par timer. Og selvfølgelig havde områdets liderlige hankat ikke fået stillet sine lyster der betød at jeg røg ud af køjen 20 minutter over fire om morgenen godt klatøjet og ikke kunne sove mere.
Men det var måske meget godt nu jeg ikke havde fået pakket endnu, den lille bagatel blev hurtigt overstået med et nyt forsøg !! Nu jeg ikke har fået købt en topboks endnu og ikke gider en rygsæk, ville jeg prøve at få plads til tøj og andet jeg ville få brug for – under sædet. Med lidt fantasi lykkedes det med kun en lille smule vold for at låse sædet, den bærbare jeg skriver på vidste jeg godt var for stor, men med det nye sæde der gør at pladsen bagved mig er blevet større, blev så en perfekt plads for den.
Så klokken 09.30 næste morgen efter fælles morgenmad og et kort planlægningsmøde kørte vi afsted, os begge uden poser og rygsække hængende alle vegne mens mine venner fra de forskellige forretninger stod ude på vejen og vinkede farvel til os to tosser som de fortalte mig vi var, hvorfor i alverden tog vi dog ikke en minivan eller bus 🙂
Ifølge Google er der omkring 765 kilometer derop, det kommer lidt an på hvordan man søger på ruten, så vi havde et stykke asfalt foran os der slet ikke skræmmer nogen af os, om Dalton var lige så glad som jeg da vi kørte afsted ved jeg ikke, men jeg har en mistanke om at han hygger sig den skurk, han siger bare ikke så meget – jyde er man vel 😀
Jeg får sommerfugle i maven når jeg skal på tur og var lykkelig da vi endelig kom ud af byen og drejede til venstre, her begyndte turen for mig selv om jeg de første 100 kilometer kender vejen og omgivelserne, nu var vi endelig ude på eventyr igen Dalton og mig.
Vi startede lidt langsomt op for at han kunne vænne sig til knallerten, men fik alligevel lagt gode kilometer bag os mens solen endelig begyndte at få lidt magt så den vindtætte jakke kunne tages af igen. Jeg havde, måtte købe en tyk hættetrøje ovre på natmarkedet fordi der stadig er herre koldt om aftenen og om morgenen, og havde en langærmet bluse indenunder som Dalton der også var pakket godt ind, det gav mange mærkelige blikke fra de halvnøgne Thaier der gloede på os når vi susede forbi, men vinden var sgu kold.
Landskabet vi kørte igennem lignede det hjemme i Kanchanaburi, og med årstiden der får træerne til at stå bladløse, var det helt ærligt lid kedeligt. Men omkring 200 kilometer ude kørte vi igennem nogle smukke områder der af en eller anden årsag ikke så ud til at være så berørt af vinteren. Smukke rismarker og store palmelunde med svagt synlige bjerge på grund af afbrændingen af marker var et velkomment syn, men der var utroligt støvet der hurtigt kunne ses og vi blev godt og grundigt møgbeskidte. Men det var en herlig start på turen vi om morgenen havde planlagt og havde skrevet ned på hver vores lille stykke papir med vejnumre og bynavne så vi kunne skiftes til at køre i front.
Og sådan kom vi så til Kamphaeng Phet vist nok ved firetiden om eftermiddagen lidt brugte efter at have krydset gennem en masse små byer for at undgå de store veje og trafikken, men det var gået godt med kun en episode hvor vi sgu kom i tvivl, for vejnummeret vi kiggede efter passede ikke overens med det på kortet, men bynavnet var rigtigt nok, så vi tog chancen og kom selvfølge hen det rigtige sted 🙂
Efter dagens anden optankning og en utrolig positiv oplevelse da vi skulle til at lede efter et hotel og fandt Greenpark hotel hvor vi fik et chok over prisen – positivt ment, kunne vi så gå ud og spise som vi gjorde på den første og bedste restaurant vi kunne finde der var en fiskerestaurant, hvor vi fråsede i store rejer der fik trætheden til at melde sig lynhurtigt mens vi snakkede om dagens tur.

 

Mæt og træt daffede jeg hjem på luksushotellet og fik rettet ryggen ud mens Dalton ville se mere af byen og gik en tur, og allerede klokken 9 skvattede jeg omkuld glad og lykkelig efter 325 kilometer og en pragtfuld dag på landevejen mens jeg undrede mig over at man kunne bo så fornemt til sølle 470 Bht 🙂
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.