Godmorgen Dagbog.

Lad mig med det samme sige at jeg gerne udforsker øen for jer, alt for at fortælle om Samui. Men opgaver som den jeg havde i går, sjosker lige på kanten af hvad min ryg syntes er sjovt!!

Hold kaje en tur, jeg fik som jeg fortalte i går, fortalt hvordan jeg kom forbi den her militærbase, og det måtte prøves. så jeg kørte hjemmefra i godt humør, og kom til starten af turen klokken omkring 10.

Da jeg jo havde været der dagen i forvejen, vidste jeg hvor jeg skulle hen. Så stille og roligt trillede jeg hen til vagten, og spurgte pænt om jeg måtte fortsætte ad vejen op til en restaurant oppe på toppen. Jo Jo sagde han, men jeg skulle passe på hullet i vejen!! Normalt stikker man en palmegren ned i de huller som pludselig opstår, vedligeholdelse er ikke en mulighed her, så det er den eneste måde man kan advare folk. Dette hul skulle være forklaringen på hvorfor man ikke kunne komme videre, måske giver i mig ret??

pic hul vej

De havde haft noget regnvejr sagde vagten, der ikke havde været så godt for vejen. Der kom flere og flere skader som ikke kunne repareres, og som i kan se på billederne skal der vist mere end 1 læs grus til at lappe det her hul!!!

pic samme

Sådan en stor skade har jeg kun set en gang før, det var på Koh Phangan sidste år. Her var et stort stykke af vejen som her forsvundet, smadder ærgerligt når vejen lige var blevet færdig!! Og selv om det så er en over 1 år gammel skade, stikker der stadig en palmegren op af det 3 meter dybe hul som eneste advarsel.

Nå, men efter at have tænkt lidt over de kræfter der er på spil her, og jeg fik sendt en takketale til min ven Buddha for at jeg ikke var på stedet da det skete, kørte jeg videre. Efter hullet var vejen sådan set fin, det går op og op hele tiden, og man kan mærke køligheden på grund af højden. Faktisk kom jeg så højt op, at jeg helt naturligt kiggede efter den toldfrie og baren :-O

pic

Helt op til en restaurant som hedder Peak Eye View, snor vejen sig dovent op mod skyerne. Ikke det store drama selv om man kører i en barberet udgave af junglen. Alt er pænt holdt nede desværre, så ikke så vildt her, men så har man muligheden for at slappe af inden nedturen.

pic

Vel ankommet til restauranten i skyerne, mente jeg at det var på tide med en kombineret medicin/smerte hjælper. Så en kølig til 80 Baht blev købt, og selvfølgelig blev den serveret af en fætter i kjole og dybrød neglelak. Og han blev selvfølgelig noget fornærmet da jeg fravalgte menukortet. Jeg havde faktisk overvejet at skulle spise her oppe, men lønnen som udsendt rejseskribent kan ikke følge med her. Alle priser var skruet vanvittigt op her, en ret ris med grøntsager som koster 40 Baht hvor jeg plejer at spise, var her anslået til 180 Baht.

Så da jeg havde taget nogle billeder af restauranten som er lidt malplaceret syns jeg, se selv, startede jeg nedturen mod Lamai!!
Hvad ligner det at slæbe alt det beton herop, ødelægge omgivelserne med sådan noget moderne møg der ligner noget ghetto byggeri!!

Men det her billede er godt syntes jeg!!

pic restu

Og hvilken tur, jeg har engang været i området, hvor jeg som i går brugte alle mine kræfter på at holde mig oprejst på biken. Ved et tilfælde fik jeg skiftet bremser på baghjulet i forgårs, og dem fik jeg godt nok også brugt. Se på billederne der ikke retfærdiggør vejenes eller stiernes tilstand, hullede, ødelagte og utrolig svære og krævende af kør på. Er du IKKE vant til at køre på bike, skal du simpelthen holde dig væk herfra.

pic

De kræfter man bruger her er næsten umenneskelige, for og bagbremse næsten i bund mens man glider stille og roligt gennem sandet. Store skarpe klipper der dukker op på vejen, gør også nedturen spændende. Så desværre ser man ikke så meget når man kører, det kan simpelthen ikke lade sig gøre at multitaske her!! Men der er nogle steder hvor man kan stoppe og nyde udsigten, se ud over øen og havet heroppe i freden.

pic

Hist og her dukker der et skilt op der reklamerer for enten en restaurant, eller endnu et viewpoint. Er du hærdet, skulle du give det en chance. Og lad dig ikke skræmme af at vejen pludselig stopper og går over i noget der er løgn 🙂 Jeg har med vilje taget nogle billeder så i kan se hvad i kan forvente, og læg mærke til kanterne på vejene og betonen, og jeg er sikker på de er skarpe som knive, og gør ondt at møde.

Nu er jeg vist kommet til at fortælle at jeg ikke er så fjollet med at køre i bjergene, man kan ikke som nede i junglen køre stille og roligt, samtidig med at hovedet kører rundt som blinklyset på en ambulance for at få det hele med :-O Bevares, man ser en masse, og dog ingenting. Dyrelivet er ikke så åbenlyst heroppe desværre, det vildeste jeg så var nogle høns…..

Men tag endelig turen hvis du er til udfordringer, for det er det. Men vær forsigtig !

pic

Min dag blev efter turen lidt kedelig, jeg måtte lige ligge ned for ryggens skyld i et par timer, og resten af dagen er ikke så munter hvis det går som det plejer, men det var godt med en morfar, men ærgerligt at jeg er nødt til at spilde tid med at ligge ned!!

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

 

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.