Godmorgen Dagbog

Meget kan man sige om mig, blandt andet at jeg aldrig er pessimist!!

Så da jeg i går morges begyndte at blande spartelmassen til båden, gik der såmænd kun en halv time før kæmpestore mørke skyer truede med at oversvømme Samui. Så alt foregik i et hurtigt tempo og er ikke så pænt som ønsket, og selvfølgelig er det forkert det jeg spartlede med i går.

Men efter en lille lur i venten på regnen, (som iøvrigt aldrig kom!!) bevæbnede jeg mig med kuglepen og papir, nu ville jeg altså have noget på skrift. Så jeg kørte ud til ham som hjalp mig i forgårs, selv om han var meget interesseret i at hjælpe mig havde vi nu et andet problem!! Han kunne ikke læse eller skrive selv om han har et forholdsvis stort værksted, så der var ikke andet at gøre end at vente og se om der kom en forbi der kunne hjælpe.

Og jeg var heldig, så jeg er nu indehaver af et stykke papir hvor der på Thai er skrevet hvad jeg har brug for. Så når dagens afsnit af Dagbogen er slut, kører jeg til Nathon og bestiller det. Det er også i dag at pakningen fra Bangkok skulle komme, og som en 3 ting har jeg besluttet at gøre aftenen lidt hyggelig.

Når man kommer til Nathon, svinger vejen skarpt til venstre ned mod vandet (husk forøvrigt ALTID at have hjelm på når i kører til Nathon, der er razzia hver dag i det omtalte sving). Og det koster 500 Baht uden undtagelse her!! Det gælder også på vejen til Nathon hvis i passere Lipa Noi, her står de også hver dag, og bliver i spottet begge steder uden hjelm selv om i er flere hundrede meter væk, falder hammeren alligevel. For i har ikke set den betjent der sidder i vejsiden med en Walkie Talkie. For at narre fjenden, eller fordi han ikke gider stå op sidder mange af dem og spiser og drikker mens de passer deres arbejde :-O
Nå nu gik det galt igen :-O

Men når i drejet til venstre her, ligger der 100 Meter henne på venstre side en stor forretning der hedder Panthep. Jeg tror det er en engros forretning, for de handlende kommer her i stort antal. Men man kan sagtens handle her som privat, og det jeg vil fortælle er at man her kan finde al det spiritus man måtte ønske sig, og til en billig penge. Nu er det kun anden gang jeg skal handle der, men jeg har her fundet en så blød Burbon Whisky til den vanvittige pris af 320 Baht, også selv om den er importeret, den skal nydes i aften i fred og ro.

Og det var så den jul :-O

Og så kradser krisen stadig på Samui, min ven som ejer Reagga Baren ved Hinta Hin Yai holdt en stor koncert aften i mandags. Han havde budgetteret med 300 mennesker før det gav overskud, så han er alvorligt ked af at der ‘kun’ kom 200. Det samme er gældende på de resorts som ligger i den stille ende af Lamai, næsten ingen turister i forhold til sidste år, og de restauranter som er tilknyttet de steder laver slet ingen penge.

Selv Big C kan mærke presset, måske også på grund af den nye Tesco Lotus i Lamai. De har nu indsat gratis shuttel busser fra Big C til Lamai, sidste stop er på hjørnet af vejen ned til Hinta Hin Yai. De eneste tider som jeg har kunne finde til jer er afgangstiderne fra Big C, og de er klokken 11, 13, 15 og klokken 17, men jeg tror man kan lægge en halv time til, så har man afgangstiderne til Big C.

Og så tænkte jeg på i morges på min strandtur, at jeg har glemt at fortælle om det webcam som er på stranden. Vil i sende en anderledes hilsen til dem der hjemme, skal i gå til Samui Scence restaurant som ligger ca. midt på Lamai stranden, der er monteret et live webcam som peger til højre og viser noget af stranden. Fortæl dem hjemme hvad tid i har tænkt jer at hoppe rundt og vinke til dem, og vis dem hvor godt i har det 🙂

Her finder i kameraet : http://www.samuic…ml?c=LAMAI

Og så så jeg noget meget mærkeligt i går da jeg begyndte på båden, hvad de hedder skal jeg ikke gøre mig klog på. Men de krabber som normalt lever i deres huller nede på standen, er i nattens løb flyttet hele 40 meter væk fra vandet. Selv omme på forsiden af mit hus har de gravet sig ned!!

Skal det opfattes som når sneglene inden et voldsomt regnvejr kravler op ad hus facaderne?? Kan vi vente et voldsomt uvejr med meget vand siden de gør det??

P.S. De gjorde det ikke sidste år, så det tænker jeg meget på!!

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig god jul hvor i så end måtte opholde jer, og tak til jer som læser om alle mine skøre indfald, ideer og fejl. Kom endelig med kritik hvis i mener jeg er et kvaj ikk, på den måde håber jeg vi hen ad vejen kan få en solid Dagbog som holder mere en 1 dag!!, og som ikke kun jeg skriver i

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.