Godmorgen Dagbog

For første gang i mange måneder kunne jeg i går snakke Dansk og endda i mange timer, hvor var det rart men også lidt underligt. Med alle de forskellige mennesker jeg kender her snakker jeg Engelsk hver dag, nogen gange lidt Svensk med en lille smule og meget amatøragtigt Thai. Men jeg fik besøg af en Dansker og selvfølgelig dukkede der en tysk bekendt op så jeg/vi var nødt til at snakke engelsk. Det er sgu underligt at snakke engelsk med en dansker, men det gik da 🙂

Vi sluttede af med at køre ind til Lamai for at spise, og hvor var det god mad vi fik. Det var faktisk min livret han bestilte uden dog at vide det, nemlig gratis mad :-O

Og nu var klokken blevet eftermiddag og vi gik hver til sit, og da jeg nu ikke havde foretaget mig særligt meget følte jeg en stærk trang til at gå hjem. Det er en tur på omkring 5 kilometer og en tur jeg tit går, og selvfølgelig !! mødte jeg en jeg kendte. Mario, en ung tysker jeg mødte sidste år var vendt tilbage for et par måneder denne gang og var lige kommet til øen og så noget træt og bombet ud.

Sidste år dyrkede han kite surfing her og købte sit eget udstyr til en rigtig god pris, jeg spørger ham når jeg ser ham igen hvor meget han sparede, men det var temmelig meget kan jeg huske. Nå men han købte udstyret og glædede sig som et lille barn til at det ville komme dagen efter, men så ville skæbnen noget andet. Han blev under træning fanget af en kastevind og kastet ned i nogle koraller, åbent benbrud der så virkelig slemt og en anelse ulækkert ud med alt det der væltede ud af såret. Så resten af ferien blev brugt på at køre til hospitalet hver dag for at få skiftet forbinding og få sprøjter, han ville ikke ligge på hospitalet og tilbragte 2 uger i sin bungalow, sej gut syntes jeg!! Og han kunne fortælle mig at hende Canadieren jeg blev headhuntet af efter min massage på stranden kommer til øen til jul, hmm !!

På min vej hjem begyndte det at småregne, befriende på grund af den høje luftfugtighed. Men så holdt det op med at småregne igen, og det har siden i går eftermiddag væltet ned. Så meget at jeg har svært ved at høre lyden fra Tv’et, jeg trængte til et grin og satte en DVD på med Ørkenens sønner. Og jeg fik grinet en del, hold kaje hvor jeg savner den danske humor. Den er enestående og skal for guds skyld bevares!!

Nå, men jeg har ikke så meget mere at sige i dag. På grund af vejret tror jeg er, internettet mere ustabilt end det plejer at være og kan ikke bruges til noget fornuftigt. Og det betyder så at jeg IKKE kan uploade billeder som jeg plejer, det beklager jeg og håber i bærer over med mig.

Men jeg blev opfordret i går af Danskeren til at skrive om mit fiskeri, det er jeg så småt gået i gang med og vender tilbage når jeg er færdig. Jeg fanger jo en masse forskellige fisk som jeg ikke har nogle billeder af, så jeg er gået i gang med at finde billeder på nettet af dem for at kunne vise jer dem, det er et meget stort arbejde og tidskrævende med den skod forbindelse jeg har :-), men siden det er dig gør jeg alt jeg kan:-O

I stil med den her fætter her som er så grim at det gør ondt, og den findes og lever også på lavt vand, det vil sige hvor vi bader!!

http://www.fishba…p;TotRec=8

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.