Godmorgen Dagbog.

pic lille pige cykel

Så lykkedes det endelig at få fat i Svenskeren, og båden blev betalt i går aftes. Men det var en lang sej kamp, inden jeg kunne trille roligt hjem.

Jeg valgte i går IKKE at lave noget fysisk arbejde, ryggen kunne stadig huske mit angreb på stranden dagen før. Så klokken blev omkring 14 inden jeg trillede mod Chaweng, og der var utrolig meget trafik i dag. Meget af den, skyldes ny ankomne turister kunne man se. Hvide som melorme,   og med nysgerrige øjne, forsøgte de at holde sig kørende på den ny lejede bike, og prøvede at følge trafikken.

pic

Desværre var det Thaierne de forsøgte at holde trit med!!

pic ulykke

Nu var det ikke en turist denne gang, men jeg er sikker på at der har været god belægning på de forskellige hospitaler. For ambulancerne har drønet usædvanligt meget til og fra dem, de sidste par dage.

I døgndrift hører man sirenerne fra dem, og selvfølgelig er larmen fra de tunede og modificerede ambulancer værre end normalt.
Nå, men jeg er da kommet levende og uskadt hjem fra Shaweng, hvor jeg fik taget de billeder.

pic hytter

Jeg er ked af at jeg ikke er god nok som fotograf, jeg ville så gerne kunne formidle den stemning der er. Ikke at jeg syntes de er specielt herlige, men også kunne med billedet, fortælle hvordan her lugter. Og jeg ville gerne kunne vise jer hvor grelt jeg syntes det her er. Så bær over med mig hvis billederne ikke retfærdiggør teksten eller oplevelsen

pic

På billedet her kan man se et af 30 millioners husene, og man kan også se den ‘hæk’ af blik der er sat op, for at skærme for det grimme syn af fattigdom. Det må være slemt at se på når man nyder en god og dyr middag med vennerne, vinen til 4oo Kroner flasken må miste meget af sin ellers gode smag !!

pic

Men det kan være stemningen forbliver høj, når man diskutere forskellen på ‘dem’ og ‘os’ ??

Det beløb der bliver brugt på en middag med vennerne, kan vel brødføde en familie herude i et par måneder??

Men det er en fantastisk oplevelse syntes jeg, ikke at jeg nyder at se fattige mennesker. Men, at man kan dreje fra den overfyldte hovedvej, køre 200 meter, og være i en hel anden verden!!

pic

Billederne af de forskellige dyr der tusser rundt mellem hinanden, er fantastiske.

pic

De har siddet på nethinden siden jeg så stedet første gang. Et andet billede som også hænger ved, er billedet af skolebørn i uniform, der bliver hentet af en forældre. Kontrasten er så enorm, og afstanden til ‘vores’ verden er endnu større, og langt væk.

Et barn i skoleuniform, er for mig et billede af respekt og vel Thaiernes sidste kendskab til faste rammer. Når uniformen bliver taget af, forsvinder al respekten, og det nærmest lovløse liv begynder for dem!

Der gik næsten et par timer med det her, og en velkommen afbrydelse fra det ellers ‘normale’ luksusliv vi har. Jeg kunne godt have sparet mig turen til Shaweng, som jeg i virkeligheden ikke bryder mig om at køre på bike. Og grunden er alle de unge mennesker som besøger Shaweng. Samtlige af dem bliver på en eller anden mystisk måde, verdensmestre når de sætter sig på en bike. Så vejene her er IKKE nogen fornøjelse.

pic

Nu var det længe siden jeg havde besøgt min ven der har forretning her i Shaweng, som i kan se på billederne, ligger shoppen lige overfor Tesco Lotus i Shaweng. Og her er altid meget larm, mennesker og trafik, men vi fik da opdateret de sidste nyheder

Og så satte jeg mig på en restaurant nede i Selve Shaweng, og ventede på at Svenskeren skulle ringe, hvilket han selvfølgelig ikke gjorde de næste par timer. Så jeg spiste for en gang skyld, og her er jeg glad for at jeg IKKE bor i Shaweng?? Priserne er dobbelt op, i forhold til Lamai, eller resten af Samui.

pic

Selv om jeg fandt et sted i det Thailandske område
Var priserne helt hen i vejret. Men jeg gad ikke køre mere rundt for at lede, så jeg bestilte min sædvanlige Green curry with chicken and rice.

Puha, mit honorar som udsendt, er decimeret voldsomt siden Khao Sok, og jeg må indrømme at de 30 Bht ikke klirrer i lommen mere. Maden og 1 kølig, blev sat til 190 Bht!!!!

Æv, hvor jeg ærgrer mig når jeg er nødt til at betale så meget for maden…

Nå, men det gik jo til et godt formål tænkte jeg, og betalte. Og efter en times tid, ringede jeg som sagt til Svenskeren, og vi mødtes. Han var helt oppe at køre, over de priser han lige havde set oppe i Rayong. En restaurant beliggende på stranden med privat strand, kunne købes for 600.000 Bht sagde han. Jeg kloge Åge mener jo at have læst at INGEN strand i Thailand er privat, så jeg prøvede forsigtigt at nævne det. Men han havde fået at vide at det kunne lade sig gøre der, så det emne droppede jeg.

Igen en stakkel, der ikke kan få armene ned

Og som dagens gode gerning, kørte jeg på hjemvejen forbi Pat. Jeg havde købt 2 liter is til pigerne, og trængte til en fyraftens kølig. Og hvilken god ide, Bambi som jo ikke tjente penge på mig sidste gang, kom og gav mig kindkys, og sagde på den måde undskyld?? Pat havde fortalt mig at Bambi havde været fuld ‘for første gang  ‘ og var ked af at have været det.

Men pigerne blev glade, og jeg brugte kun 185 Bht på det projekt. Så jeg er sikker på det var en god investering jeg gjorde der

Så dagen var gået rigtig godt, ny båd indkøbt til rederiet, en masse billeder taget, og klokken var kun 20.30. Så efter den enlige kølige, skyndte jeg mig hjem for at absorbere dagens oplevelser på terrassen.

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.