Godmorgen dagbog.

Så kom der endelig lidt ro på, puha jeg var træt i går. Som i kan se på billederne, var jeg ikke den eneste der hang lidt med næbbet.

pic

Så det blev en dejlig stille og rolig dag, Tyskerne invaderede mit hus og omgivelser ved 1 tiden, ud over at være trætte, var humøret også lidt skidt. Især for Jörg og Chanti, det hus de har boet i i godt 5 år er tømt, og de føler sig hjemløse. Det er meningen at jeg skal finde et hus til dem her hvor jeg bor.

Som Jörg har sagt mange gange snart, er mit liv så forskelligt fra deres?

Det tog mig ‘kun’ 6 måneder, at blive rigtig godt og grundigt træt af at lege turist. På det tidspunkt fandt jeg mit hus her blandt Thaierne, og har ikke fortrudt et eneste sekund

Det første stykke tid, var det da meget sjovt at blive passet op i hoved og r.., men for hulen hvor er det kedeligt. Alt bliver ordnet for dig, alt bliver sørget for at personalet. Så det eneste der sker, er at man bliver federe og federe, mens man bliver fattigere og fattigere.

Men nu, er Jörg blevet klogere siger han?? Han køber måske den Walker Bay jeg har stående, for så er der meget længere til den lokale bar, som jeg er sikker på han vil finde meget hurtigt  Og han har så også noget fornuftigt at foretage sig

Nå, vi ser på det. I mellemtiden går jeg så i gang med mit ‘normale’ liv igen. Ikke mere overdreven party, eller de byger af Chang Beer jeg har oplevet de sidste par dage. Nope, for at komme ind i rytmen igen, ringer uret 5.30 og jeg starter alle mine projekter efter Dagbogen er færdig.

Og det lyder skørt, men husk venligst at Manse jo helt korrekt bedømte mig som ringle skør

Og så savner jeg at være naturlig træt efter en god lang arbejdsdag. Og bortset fra det, tror jeg at det snart er vejr til at sætte båden i vandet.

Alt det sand, som regntiden og det hårde vejr tog fra stranden, er så småt på vej tilbage igen. Og fiskerne forsøger at flytte bådene ud igen, men det er stadig meget ustabilt vejr. For 14 dage siden, måtte en englænder jeg kender, mobilisere en masse arbejdskraft. Selv om vi, der har både ude her hvor jeg bor, er beskyttet bag et koralrev, var bølgerne for store for hans 12 meter longtail. Bølgerne havde simpelthen sænket hans ellers meget sunde båd, og selv om der er installeret lænsepumpe, gik det galt, og båden gik ned.

Ups…..

Som i kan se på billedet, gik Chanti i gang med BBQ. Det var hun rigtig dygtig til, men da hun havde brugt en hel pose trækul, og det var inden hun begyndte at stege maden :-O Var jeg nødt til at spørge hende om jeg skulle hente noget benzin i stedet, det var ligesom lidt hurtigere når man laver bål.

pic

Men hun gør som Thaierne, dog bruger hun ikke den sammenkrøllede plastpose fra 7 Eleven som de gør, men der kommer næsten meter høje flammer, og der bliver brugt et par kubikmeter træ bare til at starte op!! Hun er ikke den første, jeg har prøvet at forklare hvordan man meget nemmere bruger en grill. Men vi fik noget rigtig dejlig mørt kød, og som Chanti, sad vi primitivt på jorden og var ikke specielt stolte over at skulle tage afsked.

pic

Og det var sgu svært, hold op nogle dejlige mennesker. Jeg blev overrasket over min klump i halsen da de kørte, Chanti som ikke kan skjule sin sindsstemning, vender sig om en sidste gang og vinker. Og Jörg kan slet ikke klare det, et hurtigt dunk i ryggen, og på gensyn. På med solbrillerne der dækker næsten hele ansigtet så han ikke bliver afsløret, og så ellers sidde med ryggen til på biken, mens han venter på Chanti

Det bliver godt at få dem hjem igen, og især nu, hvor jeg så hvor glad Chanti blev for at fotografere, lånte hende et kamera. Hun har lovet at tage en hulens masse billeder fra hendes landsby på Bali, fra stranden, byen og selvfølgelig naturen. De billeder glæder jeg mig til at se, for hendes landsby ligger oppe i bjergene hvor turister ikke kommer, når de kommer hjem, lægger jeg dem op på nettet.

Og så gjorde jeg måske noget dumt i går??

Peter (nabo) kom ikke som aftalt med hans Thailady hjem fra Khao Sok, hvor han var med nogle kunder. Og hun skulle hjem til sin søsters bryllup i Isaan, men hun havde ingen penge til billetten!! Og hvad gør jeg så?? Jeg låner hende selvfølgelig pengene fordi jeg ikke er så god til at se på grædende kvinder. Så hun var meget glad, og kom af sig selv og bad om mit konto nummer i banken, inden hun tog afsted.

Men hun var bange for at Peter, ville tro at vi havde hygget os mens han var væk. Så vi aftalte at når Peter næste gang gav hende penge, som han ikke er fedtet med, betaler hun mig…

Og her er jeg glad for anonymiteten på Internettet, jeg er måske et fjols og nem at løbe om hjørner med, men jeg gjorde det i en god mening. Og her på ‘nettet’ kan jeg gemme mig bag et nick name, for jeg er selvfølgelig nødt til at fortælle det ikk??

Nu ser det ud som om interessen er ved at dale igen med mine billeder:

New Album Views: 26
New Image Views: 11111
Most Viewed Album: Khao Sok, 10 views
Followers: 0

Det var bare det jeg vile sige.

Pen.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.