Godmorgen Dagbog.

Puha, sikke en omgang med det sidste afsnit. Med alt det billedarbejde, og med 2 og en halv dags oplevelser, må jeg beklage de fejl eller mangler der er!!

Den aller største fejl er nok at jeg IKKE har skrevet navnet på de flydende hytter

Pleanprai Rafthouse Mobile tlf : 081 – 8926321 Office Fax : 077 – 346095

http://www.hotels…code=26834

Det her link fortæller lidt om stedet, selv om deres adresse er: www.pleanprai.com kan jeg ikke finde den, så i må nøjes med den her.

Jeg savner stedet så meget, at vi lige skal se et par billeder derfra igen :-O

pic

Øj, hvor jeg gerne ville være der nu

Det var en alvorlig kikser, men førstesalen har været lidt overbelastet tror jeg!! Og min oprigtige mening om at finde et kort, og lave en rød streg der viser ruten, blev heller ikke til noget.

Desværre kan jeg ikke vise jer et kort over området, med en detaljeret beskrivelse af alle de hyttebyer der findes her. Jeg snakkede faktisk med Scott med vandcyklerne om det, og han påstod, at han havde taget et billede af et kort over søen. Og jeg har sgu selv set det, uden at tænke mere over det.

Jeg beklager mig ikke, okay, måske kunne jeg brokke mig over ikke at have skrevet noget undervejs. Så i går, hvor jeg af en eller anden årsag ikke kunne sove, begyndte jeg de indledende øvelser klokken 3 om morgenen. Alt i alt tog det omkring 6 timer på grund af min upload af billeder, og min sløve forbindelse at skrive det sidste afsnit.

Den var helt gal, og jeg vidste det. Men hvad kunne jeg gøre?? ingenting overhovedet!!!!!!!!!!!

Så efter en god morfar her hvor der er 34 grader og høj sol, var hovedet ved at få det normalt igen.

Og så gjorde jeg det eneste fornuftige. jeg åbnede en kølig, og tog et bad.:-O

Således nogenlunde klar i hovedet, startede jeg min rigtig gode ven og følgesvend op. Og jeg blev belønnet med lyden af en blød motorgang, den gør det godt syns jeg

Og så satte jeg mig ellers i min vanlige stol nede på Coco Boat Bar, den kølige havde jeg ikke nøde at bestille!! Jeg tror de kender mig efter de 2 besøg på et år, så et splitsekund efter jeg havde sat mig, lød en stemme, Bear Chang kap

Og så drak jeg mig altså 3 øl

Jeps, jeg prædiker om trafikken i tide og utide, og burde ikke køre bike. Men antallet af øl hver dag, overstige aldrig 5, og jeg ved at min forbrænding gør et godt arbejde. I øvrigt kan jeg ikke mærke nogen effekt da de blev drukket over 3 timer, måske derfor jeg er så modig??

Nå, her sad jeg så og simulerede, tøserne havde gang i spillet om uvidende falanger med volleyball, og de små hundehvalpe var blevet lidt større og frækkere.

Det samme sjove og kiksede syn af turister, der går så stærkt i vandkanten at den cigaret de har i hånden, er ved at gå ud. Alt det som jeg kender så godt hernede, var ligesom blevet lidt mere frastødende!!

Den tur ud i stilheden, timerne der blev brugt til at stirre ud i luften, og tænke på alt og ingenting er da vist halv farligt!!

Som sædvanligt er der også katoy’s med i spillet, og de er altså et kapitel for sig selv. Jeg kan desværre ikke tillade mig at være naturlig her, havde jeg den mulighed, ville jeg have trillet rundt i sandet med ondt i maven af grin

Hvis noget er kikset, så er det vinderne her :-O De er så kejtede fordi de jo nu er kvinder, så ethvert forsøg på at ramme bolden, eller bestemme retningen af samme, hvis de er så heldige at ramme, ender med et lille koket skrig. Og de her katoy, har helt tydeligt nogle tøj problemer som rigtige piger ikke har. De her små shorts de alle, af en eller anden grund går med, kravler op i frokosten hele tiden, så der bliver konstant hevet og drejet. Så de har ikke så meget tid til at spille

Så hvis jeg skal vælge hold, og uden at være homofil, ville jeg altså vælge mændene

Men det er da et herligt syn, alle morer sig tydeligt. Tynde og tykke springer ind i spillet uanset nationalitet, nogle kommer for at score, og nogle kommer for at score, piger.

Tænk, bare fordi man spiller et spil, hygger og morer man sig med mennesker man aldrig har set før. De samme mennesker man så på gaden i aftes uden at se dem, er dem man nu spiller med!!

Hvorfor er vi så menneskesky?????

Hvem kender ikke elevator blikket?? Startende fra skoene og langsomt opad, og man kan se på den person der stirrer, hvilket resultat vedkommende kommer frem til. Tænk hvis det er de samme folk man nu spiller og leger med??

Den her stol, og de her oplevelse der kommer ved at sætte sig i stolen, er lige så god medicin som den oplevelse man kan have i Khao Sok. Man behøver virkelig ikke ikke kede sig her, og også her kan man ligge ned og hygge sig. Der er store bambus senge overalt, så lillemor kan også få plads alt afhængig af størrelsen, og vægten selvfølgelig

Hmm……. Og hvad nu???

Jeg kunne godt bruge en dag eller 2, på at få orden på mine billeder på Photobucket, det er noget værre rod deroppe. Og hvor er det ærgeligt, at man ikke kan lave lidt penge der??

Efter jeg startede Dagbogen, er antallet klik på mine fotomapper steget eksplosivt. Så i aftes da jeg prøvede at tage mig sammen til at rydde op (som selvfølgelig ikke blev til noget   ) var antallet klik i denne uge steget til, og hold fast.

Stats This Week
All Stats
New Album Views: 10
New Image Views: 7455
Most Viewed Album: A trip from Koh Samui to Ranong on a small bike

Tænk at så mange mennesker gider kigge på mine billeder??

Som jeg har fortalt jer, tager jeg billeder af alt muligt mærkeligt, og mange af billederne er direkte dårlige. Alligevel kigger folk på dem, Hmm………..

Nå, jeg har en båd der ligger med bunden i vejret, den mangler et pænt stykke arbejde endnu, før den er færdig. Men af en eller anden grund er jeg sgu lidt doven, jeg har papir nu som jeg hentede da jeg kom hjem. Alligevel har jeg intet gjort ved den, måske er det den lange pause jeg har holdt der gør mig doven??

Og min nye båd, er jeg ikke længere så sikker på. Svenskeren som ejer den, har ikke som aftalt ringet til mig, så jeg ringede i går for at få et svar. Og nu sidder de pludselig i Rayong, og han mumlede om at han ikke stolede på folk fra Koh Samui længere!! Og ærligt, aner jeg ikke hvad han snakker om

Nu har han så lovet at ringe når han kommer tilbage til øen d 25, så nu må vi se!!

Men et kæmpe antiklimaks for mig nu, jeg vil sgu tilbage til stilheden

Nå, ikke mere pjevseri, livet går videre, og jeg går i gang med båden, når jeg har fået morgenkaffen. Jeg kan dårligt vente med at blive lige så hvid som en bager, og det fra top til tå.

Og så fik jeg en meget interessant mail fra min ven Adam, han havde vedhæftet et link, der kan fortælle at der skulle leve en haj tæt på stranden i Lamai. fyren som havde set den, havde skrevet en rigtig god detaljeret anvisning til, hvor den levede. Så jeg bruger måske lidt tid på at finde stedet, når jeg har brug for en pause i sliberiet, prøv selv at læs her :

http://www.travel…irst-shark

Som Manse antyder, er den sgu nok lidt gal med førstesalen :-O Hvorfor hulen har jeg den lyst til at fortælle om alt og intet?? Jeg har seriøst prøvet at finde årsagen til det, men er blank.

Det tætteste jeg kan komme på en logisk forklaring, er at det er mine mange mange år, alene i et førehus der er skyld i det. Her havde jeg også, utrolig mange gode og flotte oplevelser når jeg kørte rundt i hele Europa. Men jeg havde ikke nogen at dele dem med, jeg sad jo alene og kørte, og når jeg var hjemme, var glansen af disse oplevelser pludselig ikke så skinnende mere.

Der er meget langt fra Sjælland til nord Spaniens utrolig flotte bjerge ikk??

Mange tak for al rosen, men jeg krøller tæer over den. Er jeg heldig krøller de så meget at jeg slipper for at slibe på båden i dag :-O

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.