12.09.2019 – Sådan siddende i skyggen

og betragte livet der suser forbi mig er en hobby jeg har haft i mange år og nyder det big time, og især denne gang hvor jeg bliver forundret over at tingene fungerer, lyskurven skifter som den skal så de skinnede moderne busser nemt kan komme rundt om hjørnet, knallerterne drøner afsted men alle med respekt for fodgængerne jeg slet ikke er vant til. Dæmpet græsk muzak lyder fra de mange kaffeboder hvor grækerne, men så sandelig også turisterne labber kaffe i sig imens de snakker lystigt.

Folk går forbi mig og sniger sig til at se på idioten der sidder der med halstørklæde på og ryger, han drikker ikke kaffe men sodavand og ser måske mærkelig ud, men de skulle bare vide hvad jeg tænker i mit stille sind mens jeg betragter dem bag solbrillerne hvor jeg hurtigt kan spotte turisterne og om de har råd til at kæresten, konen, flasher sin papirspose fra en kendt forretning, jeg hygger mig og dyrker min trang til frisk frugt jeg napper af i de forskellige poser med gule blommer, fersken og vindruer, se det er sgu råhygge 🙂

Grækerne virker til at være i vældigt humør og stopper op både gående, på knallerter og i biler for at hilse smilende med et håndtryk og kvinderne med et kindkys der virker så rart at se på, her er der tid til et smil og en sludder i den ellers travle hverdag og åbenbart ikke så meget stress, eller også er de gode til at skjule det !

På vej hjem fra den her tur havde jeg brug for lige at sidde lidt ned på halvvejen så fandt en plads i skyggen på torvet hos en lille cafe, den lokale domkirke ligger og her og der er et rend af mennesker så hobbyen blev fodret. Jeg bestilte en Uozo og sad så der lige så stille og tyggede på de sorte oliven jeg elsker da mine øjne fangede et skilt der blev holdt oppe af en kraftig kvinde, bag hende kom vel 30 turister fra det krydstogtskib jeg så i morges langt ude til havs alle med halsbånd på så de nemt kunne findes igen, 7 forskellige hold nåede jeg at se mens jeg var der. Hold kæft en kedelig form for ferie i mine øjne, at gå i gåsegang og høre på en masse ævl kan sgu da ikke være smart, hvor er selvstændigheden henne hos de rejsende, hvorfor ikke bare gå og så finde ud af hvordan man kommer tilbage igen hvis man bliver væk, det er da meget sjovere !

Min udsigt ud over havnen fra hotellets balkon, fortæller det samme hvor horden af leverandører af alle de friske friske råvarer restauranterne får leveret hver morgen med mig som tilskuer oppe fra balkonen, hilser og snakker i et væk med de andre der kommer med varer mens mit papkrus med kaffe fra Starbuck forsigtigt bliver nippet til for ikke at brænde munden af og forsigtig bider i den varme croissant. Jeg har frit udsyn til det gentagne scenarium hver morgen hvor meget store plastikkasser med kæmpe knaldrøde tomater bliver slæbt ind i de respektive køkkener ligesom friske grønne salater og grøntsager bliver smidt op på skulderen. Det er det samme trummerum dag ud og dag ind, men jeg nyder at starte dagen på den måde hvor jeg følger med i det hele.

De små fiskerbåde sejler friskt ud imod de store bølger der møder dem ved udmundingen af den lille havn for derefter at sejle måske 100 meter ud og smider krogen i vandet på den anden side af et lille rev og bruger ikke mere end en halv time hvor de åbenbart har fanget fisk nok og sejler ind igen, pragtfuldt at se at havet her er så rigt på fisk og at folk kun tager hvad de skal bruge i det daglige. Sådan er hver morgen og formiddag gået siden jeg kom, både fordi jeg kan lide det men også fordi jeg er kamp svimmel og ikke kan foretage mig meget andet end at ligge ned når jeg har været for modig.

Så jeg er spændt på hvordan det går på mandag hvor jeg flyver hjem til DK og på en eller anden måde får rettet den diskus i nakken så jeg kan komme tilbage til et liv hvor jeg ikke skal se hvor jeg går og hele tiden passe på ikke at ryge på røven, hvordan det skal ske aner jeg ikke endnu men håber på en åbenbaring på vej hjem så jeg ved hvad jeg skal gøre. Det handler jo som sædvanligt om penge da jeg ikke vil eller har råd til at betale for et værelse hjemme der er mange penge sådan som jeg flyver frem og tilbage, så hurtigt ind og hurtigt ud igen, men jeg havde intet valg og sådan er det bare. Det samme gør sig gældende her hvor mine penge slet ikke slog til som jeg havde regnet med, jeg havde regnet med at finde noget at bo i hvilket jeg også har, men i og med at det her er € og ikke Peso er gamet et andet.

 

Så jeg må vente til jeg kommer igen hvor jeg kan betale de 3 mdr der kræves for den lejlighed jeg har lagt min klamme hånd på som jeg har, men så må gå hjem hvis jeg betaler det, og hold kæft der er langt 🙂 🙂

Men det får ikke lov til at ødelægge hyggen så gir den gas med vin på balkonen til en pose nødder mens solen går ned og havnen får et andet liv som i søndags hvor stilheden sen aften blev afbrudt brutalt af et brøl af danskere der skrålede med på Birthe Kjær’s : Vi maler byen rød, hold kaje der var gang i den og underligt for mig at høre dansk sang efter så mange år med karaoke med sangere der ikke har en tone i kroppen:)

Nå, det var bare en opdatering herfra Chania, Kreta der har min fulde opmærksomhed, magen til søde og rare folk skal man sgu lede langt efter, men danskerne kan også !

Jeg slæbte jo en hel masse skrammel med jeg ikke har tænkt mig skal forlade Kreta så håbede på at hotellet her var med på ideen om at jeg lod kufferten stå indtil jeg kommer tilbage, men sådan skulle det ikke gå. For hotellet skal total renoveres i næste måned og alt bliver revet ud der ikke er helt forkert, for alt inventar er 30 år gammel og lugter også sådan. Så jeg tyede til FB hvor en flink dansker tilbød at jeg da kunne stille kufferten hos hende vi så har aftalt skal ske på lørdag, livet er sgu da herligt og jeg takker mange gange for venligheden 🙂 🙂

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.