09.09.2019 – På en dundrende våd fredag aften !

Hvor endnu en gang mere end 1000 personer blev evakueret i Davao på grund af ekstreme vandmængder og tv signalet var væk på grund af regnen, tog jeg endelig beslutningen om at gøre min plan til virkelighed og bestilte de krævede flybilletter så jeg kunne få fikset min nakke der er et mareridt at leve med. Det er nu så langt i forløbet at jeg næsten ikke kan bruge armene uden at få nogle helvedes lyn af smerter helt ned til hænderneder gør at jeg må sidde ned og tisse fordi jeg ikke kan løfte tunge ting, så endelig tog jeg mig sammen selv om jeg havde prøvet at skyde problemerne ud i fremtiden der jo ikke nytter noget, det går jo ikke i sig selv igen !

 

Så systemet vandt desværre over mig jeg er enormt ked af og bander de uretfærdige love og bestemmelser langt ned i helvede og kan ikke forstå lovgivningen der tager tykt pis på os gamle og syge, så hellere give en asylansøger en ny pose penge de kan sende hjem og på den måde langsomt dræne statskassen. Forvaltningen lader os i udlandet betale for en ydelse vi ikke har lov til at bruge, 7 % af vores skat går til sundhedssektoren der er lukket land for os farisærer der fandt et nyt hjem uden for EU og vi bliver opfordret til at tegne en forsikring der i mit og i mange andres tilfælde ikke kan lade sig gøre på grund af sygdom.

 

Så jeg har fundet fløjten frem, fløjtet kampen over og har hejst det hvide flag, min fremtid i Filippinerne er ikke realistisk mere og må desværre søge mod EU hvor jeg har valgt Kreta i Grækenland som mit ny hjem, for hjem og bo vil jeg ikke under nogle omstændigheder !

 

 

Min vanvittig gode nabo og ven Henry meldte sig på banen for at få solgt mine ting og sagde jeg ikke skulle tænke mere over det, få du hellere ordnet dine problemer sagde han og overfører penge efterhånden som han får solgt mine ejendele der går vældigt som jeg kan forstå det 🙂

 

Så mangler i en knallert har jeg 2 til salg 😉

 

Men inden jeg kunne forlade Filippinerne skulle jeg på Immigration for at lave et re entry visa der handler om at pelse os hvide, så det brugte jeg 3 1/2 time på ved at rende op og ned af trapper og ud at tage kopi efter kopi og måtte betale lidt over 3.000 P for den lille detalje, så næsten 400 kr for at rejse ud af landet. Da det så var tid til at rejse fandt de så på en ekstra ting ude i lufthavnen de kaldte skat der kostede godt 200 kr jeg eddermane blev gal over, men men men, det blev meget værre da jeg efter lang tid også der med at rende frem og tilbage og endelig kunne bevæge mig mod gaten blev opkrævet 100 kr i lufhavns afgift, hold kæft de pelser os 🙁

 

Så jeg var glad da flyet endelig efter den værste landing i mit lange liv jeg og mange andre var overbevist om var vores sidste minutter, jeg var faktisk tæt på at tænde en smøg og tænkte fuck det, vi dør alligevel alle sammen 🙂 🙂 trillede ind mod Terminal 4 i Singapore.

 

Og hold nu kæft det var en stor oplevelse at stige ud af flyveren i et land hvor alting fungerer, biler og busser har normal udstødning og der holder ingen knallerter der sælger stegte bananer eller vaskepulver i små poser. Det var helt mærkeligt efter 10 år at bevæge sig rundt i et stille, rent og velholdt miljø og hvor rygtet om at den store blogger (mig) med hele 11 følgere ville ankomme til Singapore og skulle forkæles. Så der var i dagens anledning opstillet askebægre over det hele og med flot skiltning så jeg hurtigt kunne trække vejret gennem en smøg 😉

 

Vejen til Immigration og told var lang og for mig en stor oplevelse da en af mine mange interesser er lufthavne og især Shangi terminal 4 der er ud over det sædvanlige. Ægte kæmpestore palmer, træer og buske og endda et vandløb fik mig næsten til at gå i stå fordi jeg havde drømt om at se det her, men da jeg fik øje på de vanvittig store bevægelige uro der hænger ned fra loftet og er computer styret, gik det helt galt. Jeg kan ikke se op så gik baglæns for at få det hele med og var så benovet at Immigration til sidst kaldte på mig fordi jeg havde brugt lang tid på at se de her ting jeg er ked af jeg ikke tog billeder af, men jeg kan jo for fanden ikke se op !!

 

Alt det for mig herlige fortsatte da jeg var kommet igennem systemet og gik rundt for at få det hele med og fik endda også spist noget ordentlig mad med friske knasende grøntsager der sgu er svær at opstøve i Davao, så på den konto fik jeg 2 timer til at forsvinde og lovede mig selv at jeg ville undersøge om jeg kunne fikse en overnatning måske når jeg skal retur og aflevere huset, for det var en stor oplevelse jeg gerne vil have billeder af der bliver muligt når de har skiftet nogle pakninger i nakken og givet det lidt olie 😉

 

Alt det her gjorde at jeg næsten måtte løbe for at nå det næste fly der ville tage mig til Athen, en dame i informationen så forskrækket på mig og sagde at der skulle fart på hvis jeg skulle nå det, så nåede i løb bussen til terminal 2 der ligger i en anden kommune, 8 minutter tog det at køre fra terminal 4 til terminal 2. Der blev jeg endnu en gang imponeret over hvor perfekt alting fungerer og klarede tjek ind på et par minutter, alt elektronisk og meget nemt og overskueligt så jeg i ro og mag kunne gå rundt og se på de 100vis af forretninger der ligger der der sælger alt det jeg ikke skal bruge. Tykt gulvtæppe overalt sørgede for at tusindvis af bagage vogne ikke larmede og her var også der ægte træer og buske og selvfølgelig også rygerum til undertegnede :)(

 

Jeg skulle flyve med Scoot der var det billigste selskab der fløj med en stor Boing maskine med 3 rækker sæder men med elendige sæder der endte med at give mig den værste nat nogensinde med mine problemer, hold kæft et mareridt jeg sent glemmer og var totalt bustet da vi endelig efter 12 timer næsten umærkeligt landede i Athen. Jeg kunne dårligt gå efter så mange timer i en stol og var lang tid om at komme ud af lufthavnen hvor mit næste projekt ventede mig, toget til Piræus !

 

Jeg brugte Google til at finde den billigste billet men kunne ikke finde et selskab der fløj til Kreta med over 7 kilo baggage. Og smart som jeg jo er (læs dum !) med mine problemer, havde jeg omhyggeligt pakket 20 + 10 kilo håndbaggage der virkelig var en udfordring for mig. Så jeg ville tage færgen fra Piræus til Chania der varer 7 timer og skulle altså med toget. Men det var næsten for nemt fordi toget holdt 50 meter fra lufthavnen og ligner vores s -tog, jeg betalte 70 kr for en billet og kom da også frem efter et togskifte et eller andet sted i ikke får mig til at gentage, for jeg aner overhovedet ikke hvad der stod på skiltet 🙂 🙂

 

Alt det strømlignede information der havde fulgt mig fra Singapore forsvandt i Piræus og jeg var lost sammen med en hel masse andre der heller ikke kunne finde færgen men efter en times tid i varmen slæbende på alt mit lort hvor jeg var ved at give op, fortalte en venlig person at der skam kørte en gratis bus til Terminal 2 hvor færgen skulle være. Og puha for en befrielse at stå der i aircon og få pusten igen mens bussen kørte og kørte til den anden ende af havnen hvor jeg næsten død fik slæbt mig op af de mange trapper inde i skibet og endelig kunne stille mine ting og finde en stol at sidde i.

 

Der begyndte kroppen at give efter og jeg var ved at falde om af træthed efter den lange rejse, jeg prøvede at holde mig oprejst men indså at jeg ikke kunne holde mig vågen i de 7 timer turen ville tage og var sgu ærgelig fordi jeg elsker at sejle og stirre ud over havet. Jeg gik 2 etager ned til receptionen og lejede simpelthen en kahyt selv om den kostede 59 €, jeg var nødt til at ligge ned og kunne ikke holde mig oppe mere, så et hurtigt bad og så under dynen i maks 2 minutter er jeg sikker på før jeg blev vækket igen og havde 1 1/2 time inden ankomst til at hælde en gallon kaffe ned og vågne lidt der lykkedes langsomt men sikkert.

 

Nu lidt mere frisk slæbte jeg mit habengut ud af skibet og tog en taxi ind til den gamle havn hvor jeg havde bestilt 5 dage på et lille hotel med udsigt over havnen og det liv der er der og brugte den næste dag på at omstille mig til tiden og har brugt meget tid på at bare komme tilbage til livet efter den tur siddende ude på den lille balkon hvor planer bliver lagt jeg håber bliver til noget, et sted at bo skal findes så jeg kan melde flytning og så ellers flyve hjem og se hvordan jeg kan få opereret den skide nakke, har nogen af jer (alle 11 🙂 ) gode råd til hvordan man gør sådan noget må i meget gerne fortælle om jeres erfaring eller viden !

 

Det var bare det jeg ville sige.

 

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There are 2 comments on this post
  1. Frank Pedersen
    september 10, 2019, 1:01 am

    Hold da kæft Skipper…sikke da en omgang du er ude i nu…og sikke en omvæltning…har desværer ikke nogen fiduser til den slags..men hååååber sq du får heldet med dig og hurtig får fixet den skide nakke..
    op med snuden og frem ad stille og rolig så skal det nok gå..
    Vildt nok at du gjorde det 🙂 men du kan for fanden heller ikke ha det sådan mere…held og lykke med det hele og tak for alle de gode og sjove stunder du har brugt på mig og mit ophold der !!!!!
    hygge og pas godt på Skipper 🙂

    Vapsen aka splinten

    • Pen i Filippinerne
      september 14, 2019, 12:44 am

      Bedre sent end aldrig !! Ja det må du sgu nok sige men klarer den fint, især temperaturen er jeg glad for selv om jeg i dag har haft trøje på hele dagen, både på grund af nakken men også et hujende stormvejr der frisker godt 🙂 🙂

      Nu går det jo til dk på mandag og håber sgu da de vil skære i mig nu det er mig, får fikset nakken og så afsted til Davao igen for at lukke den del af mit liv og så tilbage til Kreta, men hvis det bliver for meget går jeg sgu ned til købmanden og køber lidt tjald der ligger frit fremme sammen med cbd olie der skal prøves, så noget at glæder sig til 😉

      Hygge på kvisten……

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.