';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂


Så må det være tid til en Dagbog igen og beklager den lange ventetid, men der har simpelthen ikke været noget at skrive om, jeg lever jo et almindeligt liv uden de store udsving og oplever ikke så forbandet meget i hverdagen.

Monsunen gør også sit til at der ikke er så mange oplevelser med sin silende regn på alle tider af døgnet og ellers overskyet vejr, så vi var heldige at vores ferie var overstået da den startede, for den giver somme tider utroligt meget vand der selvfølgelig har medført jordskred og oversvømmelser mange steder. Et par tyfoner er også drevet forbi her hvor den seneste er Dana der rammer Kina i disse dage med op til 400 mm regn, så gudskelov for os her i Davao glider de næsten altid forbi ude over vandet og giver kun noget regn.

Der har dog været 2 spændende oplevelser hvor den ene var synet af Filippinernes mindste slange da jeg fejede udenfor, Udto Udto på Filippinsk hedder den og bliver maks 6.7 centimeter lang og lever af myre larver, den er dødelig hvis den får haget sig fast selv om den er så lille 🙁

Den anden var af en helt anderledes slags der skete mens jeg gik udenfor, der lød et enormt brag jeg ikke kunne placere indtil jeg udenfor køkkendøren så et stykke plastik jeg ikke kunne placere indtil jeg ved et tilfælde kiggede på min solcelle lampe. Det genopladelige batteri var spunget i luften og havde revet siden op der var det stykke plastik jeg fandt, gud ved hvad der var sket hvis jeg havde stået dér ?

Helbredet tog lige en tur nedaf igen da vi kom hjem hvor jeg opdagede noget interessant om mig selv, for noget der lignede en lungebetændelse begyndte igen at give mig kraftige hosteanfald og søvnløse nætter. Men så var det lige at da jeg var ude at handle mine gryder og pander, var forbi S&R der er en engro forretning der til tider har nogle gode europæiske ting jeg hygger mig med at kigge på. Nå, der købte jeg min sædvanlige Mango nektar der er ren mango jeg bare elsker, 2 styks af dem og 3 liter mango juice røg ned i vognen uvidende om at de ville redde mit liv (næsten 😉 ).

I ville elske smagen som jeg gør af ren mango så begyndte straks da jeg kom hjem at bælle den her gudedrik samtidig med juicen for at spare lidt på nektaren der er lidt kostbar og opdagede til min overraskelse efter et par dage at min hoste forsvandt stille og roligt jeg ikke helt kunne finde ud af da jeg ikke havde taget noget medicin for det. Efter et par dage mere med en masse juice og nektar var hosten helt væk og jeg kunne endelig sove en hel nat igen (på grund af hosten !) Der kom jeg frem til at jeg måtte have vitaminmangel juicen og nektaren havde rådet bod på, så der lærte jeg noget nyt men var egentlig ikke overrasket fordi jeg altid har været en skovl til at spise. Jeg har så længe jeg kan huske ikke haft lyst til at spise og slet ikke når jeg er alene hvor madlavning hænger mig ud af halsen, det er røvkedeligt at lave alt det arbejde der tager 10 minutter at spise for så at skulle kæmpe med opvasken jeg sgu heller ikke er gode venner med, så jeg er også begyndt at spise noget mere og håber det får has på alt det min krop mangler 😉

Så rart at finde ud af det fordi jeg har brugt de sidste par år på at hoste og være syg konstant, den del har jeg nu styr på og skal så bare lige have ordnet mit ‘nye’ problem der dukkede op i lørdags da jeg besøgte en ny kiropraktor her i byen i stedet for den anden klinik hvor jeg ikke blev bedre af alle de mærkelige oldnordiske behandlinger jeg blev udsat for, så jeg ville prøve noget nyt og håbede at tyskeren her havde mere styr på tingene !

Flinker fyr der vidste hvad han snakkede om der først sendte mig til røntgen inden han ville fortsætte med at behadle min ømme nakke der er slem og en af årsagerne til at jeg har sparet på Dagbogen, for jeg har pisse ondt og æder 650 Mg Paracetamol som bolcher og fiser rundt med halstørklæde på svimmel som efter en uges druk. Nå, først skulle jeg ned til en gut der skrev noget på en seddel jeg skulle give personalet i røntgen, det gjorde jeg selvfølgelig og blev anvist en stol hvor jeg kun nåede at sidde et par sekunder inden jeg fik stukket sedlen i hånden igen og fortalt hvor jeg så skulle gå hen. Denne gang til en luge hvor en dame stak sedlen i en printer og skrev en hel masse der endte på 950 Peso, da det var overstået og hun havde printet 3 nye sedler blev jeg så sendt hen for at betale i en anden luge der lå langt væk og hvor jeg startede den her rundtur inden jeg kunne returnere til røntgen afdelingen der i dagens anledning havde ødelagt aircon der fik mig til at sved som et svin rent ud sagt.

Billederne blev taget og jeg returnerede til Wolfgang som lægen hedder, han tog røntgenbillederne ud af kuverten, brugte et par sekunder på at se dem igennem inden han smed et billede på skrivbebordet og sagde, her har du dit problem som i kan se under her hvor jeg har tegnet en pil.

Disken mellem 2 og 3 hvirvel er slidt helt væk så det er knogle mod knogle som han sagde hvor nerverne kommer i klemme, over og under kan i se disken mellem de andre led ( mørke områder), så tror da helvede jeg har ondt 🙁 🙁

Det havde min læge advaret mig om for 20 år siden ville ske !

Nu er jeg jo udenlandsdansker der betyder at jeg har fået taget mit personnummer fra mig sammen med samtlige rettigheder til at bruge det danske sundhedsvæsen jeg ellers har stort brug for nu. Reglerne er lavet så stramme at hvis jeg tager hjem skal jeg først skafffe en bopæl der betyder at jeg mister min status som udenlandsdansker og ikke kan tage hjem igen (Filippinerne !), finde en læge der så skal anvise mig til et hospital der kan tage lang tid.


Tager det mere end de 3 måneder jeg må opholde mig i DK inden de også her tager udenlandsdansker statussen fra mig der betyder at jeg max må opholde mig uden for Danmark 6 måneder om året der er hvad pensionister hjemme også lever med, de skal endda i visse tilfælde op på borgerservice og fortælle når de rejser ud og så pænt stille samme sted når de kommer hjem igen, bliver de væk mere end 6 måneder bliver pensionen taget fra dem !

Så hvor fanden er det frie Danmark henne, jeg har sgu ikke valgt at være syg og betaler stadig skat af min pension hvoraf 7 % går til sundhedssektoren jeg ikke må bruge !!!!!!!

Så jeg skal på jagt efter en billig knogle smed der kan hjælpe mig så hverdagen kan blive lidt mere normal end nu hvor jeg i lang tid har måtte lægge mig midt på dagen for at rette nakken ud, nakken gør også at jeg ikke kommer så meget ud fordi jeg er svimmel og er bange for at dratte omkuld, så jeg er igang med processen og håber ikke det bliver for dyrt, For herude tager de så høje overpriser at selv præsidenten brokker sig og vil have ens priser enten man er hvid eller rød, og det kræver så at der skal spares kraftigt der så skubber min Appel langt ud i fremtiden der ellers kunne give mig noget at lave nu jeg alligevel sidder her og sidder 🙂

Men livet går videre og jeg bruger stadig meget tid på bloggen der ikke vil som jeg vil, så hvis i opdager nogle fejl må i gerne fortælle mig det da min overbelastede hjerne nok har overset det 🙂 🙂

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
Leave a reply

You must be logged in to post a comment.