Kategorier
Dagbog

01.02.2010 – På sygebesøg

Godmorgen Dagbog.

Så blev det den første februar, og pengene ‘vælter’ ind på kontoen igen

God fornemmelse syns jeg, og lidt spændende hvad min landlady er kommet frem til?? Vores forhandlinger omkring huslejen, har kørt et stykke tid nu med tårer og til tider trusler

Hun er altså kold som jordbæris den her dame, der skal kugler i kassen her, og gerne mange af slagsen. Men jeg har en fornemmelse af, at hun giver mig et nedslag, for hun er glad for at have mig boende.

Jeg har jo mine dage, hvor aktiviteterne ikke er de største på grund af ryggen. Men for bare at lave lidt, har jeg kastet mig over de Thailandske blomster, det kan jeg sgu da klare   Samtidig klipper og beskærer jeg træer og buske rundt omkring her i vores have, og det er hun altså også rigtig rigtig glad for. Jeg har noget at lave i den lette ende af skalaen, og får savet noget af junglen ned så man kan se havet?? Det ved hun ikke jeg tænker på, og det morer mig lidt

Nå, som planlagt, kørte jeg på sygebesøg i går. Peter nabo, den polske knaldhætte var jo indlagt efter en motorbike ulykke.

Nu var det ikke sådan her ulykken skete for ham, men det er hvad man gør når vejen synker sammen!!

Han påstod at han ikke kan huske noget, han kan huske selve dagen, og at han tog nogle penge i lommen, og kørte til Lamai for at købe mad. Og her skete ulykken jo, en sån der knallert med sidevogn smadrede hans bike til ukendelighed, og Peter endte med et hul i hovedet (ingen hjelm vel, man er vel sej ?? ) Værre er det dog med hans venstre ben, en nerve er kappet over og alle tæerne er brækket.

Så lægerne har opereret ham, de har hevet i den anden ende af den overskårne nerve, og har sat den sammen på en eller anden måde. Og en skinne af en eller anden slags sidder under fodballen så hans tæer ikke kan bevæge sig, Peter sagde at de kunne brække den anden vej, hvad det så end betyder??

Men han var sengeliggende til stor irritation for Peter, han har 22 mennesker på vej til Thailand fra Polen som strandede i Zurich på grund af vejret. Så da jeg kom, havde han travlt med sin laptop og telefon.

Hoteller 3 forskellige steder i Thailand, Borneo og Cambodja skulle kontaktes, og datoer ændres på grund af polakkernes forsinkede ankomst, så han var lidt småstresset. Men jeg tror han var glad for besøget, og lidt forundret kunne jeg se da jeg kom. Men det var hyggelige 20 minutter, jeg tilbød ham selvfølgelig al den hjælp han kunne få brug for, og prøvede at få hans humør lidt i vejret!!

Han var så ‘heldig’ at han lå på en 6 mands stue, meget meget bedre end den 20 mands stue han startede med at ligge på, og her kunne han arbejde lidt. Han fortalte mig, at han havde en forsikring, men den dækkede ikke på hospitalet her!! så han betalte kolde kontanter hver dag. Operationen kostede 22.000 Bht fortalte han??

Lægerne, ville ikke lade ham flytte over til Samui Bangkok Hospital af en eller anden grund. Men det er nok penge, penge, mon ikke ??

Nå, nok om ham. Men alligevel ikke, for vi kom til at snakke om Khao Sok. Og sjovt nok bruger han samme sted som jeg boede på, og hans gæster elsker det, med en undtagelse ??

Vi snakkede om fiskeri i søen, og han fortalte om en episode han havde der med 6 polakker. da de ankom til Pleanplai som stedet hedder, var nogle Thai lige ankommet med en fisk af monster størrelse. De findes jo i vægtklassen 100 kilo + her. Nå men den her fisk var så stor, at de var nødt til at partere den på gulvet !!

Peter viste med hænderne omkredsen af hovedet på den her fætter, og det var omkring 40 – 50 Cm, hvilket jeg ikke betvivler, og fortalte meget malende om blodet og indvoldende som jo også var større end normalt. Og denne her monster fisk blev tilberedt på 50 forskellige måder sagde han, og alle spiste og spiste og spiste. for hulen en stor fisk :-O

Aftenen blev brugt på ægte polsk máner fortalte han !! Der blev drukket whisky til den store polske guldmedalje, og alle var kamp stive. Næste morgen vågnede Peter tidligt sagde han, og det må have været tidligt, for han kunne ikke finde sine kunder?? Alle hytterne hvor de burde sove trygt, var tomme.

Men Peter fandt dem igen, og her grinede jeg så tårene rendte ned af kinderne. Samtlige polakker befandt sig i restauranten, hvor de havde sovet på bordene

De havde ‘set’ og hørt en stor fisk ude i vandet, og var blevet så bange, fordi de jo havde en fornemmelse af størrelsen fra fisken de så dagen forinden. Så de havde vækket folkene der, og havde meget usædvanligt fået tændt generatoren, så de kunne ligge og sove på bordene med fuldt lys

Jeg ville have givet meget for at opleve det her, og jeg tror på historien fordi jeg ved hvor store fiskene kan blive her, se det er humor

Og så fik jeg overrakt 7.000 Bht af hans dame, jeg havde jo lånt hende til billetten hjem til søsterens bryllup. Puha en lettelse, folk herude har forskellige oplevelser med at enten blive snydt, eller aldrig at få penge tilbage til dem der har lånt, og fortæller gladeligt om det. Så det var rigtig rart, også fordi jeg blev bekræftet i at kunne kende forskel på gode og dårlige piger. Nu er det ikke fordi jeg skal til at låne penge ud, men derfor kan man da godt hjælpe en i nød ikk !!

Desværre gik dagen ikke som jeg havde forventet. Efter sygebesøget, kørte jeg til Nathon.

Her sad jeg en halv times tid og kiggede på alt det liv der er i, og omkring vandet. Dejlig beroligende og køligt og noget jeg holder utroligt meget af foretage mig. Læg iøvrigt mærke til motoren på båden, samme fabrikat som på den nye båd!!Og her planlagde jeg dagens videre forløb, det endte med at jeg besluttede først at spise en kombineret morgenmad og frokost.

Hvor jeg har været nogle gange, det ligger lige uden for Nathon mod Mae Nam, og ligger som i kan se næsten i vandkanten. god billig mad og en pragtfuld udsigt helt gratis. Jeg har taget nogle billeder her som i kan se, og jeg må med det samme sige, at jeg ikke ved hvorfor den her pige går med en øl i hånden, meget mystisk

Forløbelige undersøgelser peger i retning af forkert fremkaldervæske !!!

Og her gik dagen i vasken, mit kamera fik et anfald af fugt i fareklasse 8!!

Det er ulempen ved at bo i vandkanten, ALT bliver bajet til i den saltholdige klamme luft, og nu var turen så kommet til kameraet. Men hvordan fugten har sneget sig ind i selve kameraet og memory kortet, har jeg ikke styr på. Men det holdt op med at fungere, og undertegnede blev stresset og meget nervøs. Kameraet er mine øjne, og jeg kan simpelthen ikke leve uden, så jeg vendte biken, og kørte hjem for at gøre det rent, og få det til at virke igen!!

En kasse vatpinde, en kasse bløde servietter, og en masse bønner til min ven Buddha senere, fik jeg kameraet til at virke igen 🙂 gudskelov. Mit andet kamera er jo på vej til Bali på en special mission, og pengene er ikke store nok til at købe et andet. Så jeg blev meget lettet over mit held………

Måske var det meget godt at det skete, for det har været godt at hvile lidt. Faktisk så meget, at jeg her klokken 5 morgen, er lidt irriteret over den tunge dyne af mørke skyer som hænger over Samui. nu havde jeg lige bestemt at jeg skulle slibe lidt på båden. Men så går jeg i gang med motoren i stedet så jeg kan blive færdig.

Tænk nu hvis jeg fik besøg, og ikke havde tid til det 🙂 det går slet ikke. Hvis ikke Manse står og fumler med støttebenet til biken, er han jo på øen lynhurtigt i løbet af en måneds tid, så jeg har travlt

Fortæl mig hvis mit forsøg med billeder i Dagbogen ikke er godt((2((

Og så vil jeg gerne til sidst slå fast med 7 tommer søm, at jeg IKKE på nogen måde, bruger Dagbogen til at eksponere min dårlige ryg. Når jeg fortæller at jeg har ondt, skal det IKKE opfattes som ynk eller beklagelse, Dagbogen fortæller om min hverdag og det der sker i hverdagen. Og min dårlige ryg følger mig hvert eneste split sekund i døgnet, så selvfølgelig fortæller jeg om den som jeg fortæller om Bambi  den frækkert.

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Leave a Reply