Godmorgen Dagbog og rigtig godt nytår.

Tak for jeres ord, og jeg skal gøre hvad jeg kan for at underholde jer og give jer svar.

Til Islander kan jeg kun sige at kun DU bestemmer hvilken størrelse bike du vil leje, som udgangspunkt bør du vide at udlejerne lejer hvad som helst ud, uden skrupler. Og du behøver ikke være så nervøs for om politiet vil stoppe dig, det længste de kan gå de stakler i de stramme støvler :-O er de velkendte og hjemlige steder. Altså ‘kun’ de 2 steder jeg har fortalt om, og en sjælden gang i Chaweng. Og de vil sgu ikke se dit pas, de vil se Baht og intet andet hvis du bliver stoppet uden hjelm 🙂 Så bare tag det roligt.

Og så har jeg en bøn til dig Islander, når du laver et indlæg behøver du ikke citere hele det oprindelige indlæg, det gør siden langsommere fordi man nu skal hente de samme billeder flere gange!!

Og tak til Sank for de opmuntrende tilråb, kun få erkender det store og udmattende arbejde det kan være at arbejde i marken, udsat for alverdens farer, og svingende ølpriser. Vilde og farlige dyr er en del af jobbet, men de chok jeg får tit og ofte over øl priserne tærer på kræfterne, så tak for støtten..

Nå hurtigt videre

Lidt har også ret siger man, så jeg sleb og grundede motordelene en gang til i går. Nu syns jeg ikke det er sjovt at være turist mere, så jeg har besluttet at slutte min ‘ferie’ og stille og roligt komme videre med motoren. Så jeg fik maling over det hele igen, måske skulle jeg bruge rød maling så jeg kan bruge det som neglelak :-O

Min landlady overraskede mig ved at købe riven til mig, denne gang ventede jeg ‘kun’ en uge før hun købte den. Stakkels kvinde, jeg er sikker på hun har ligget søvnløs på grund af de 180 Baht. Så endelig kunne jeg rense stranden og få den tilbage til normal standard, det værste skulle være overstået nu, og til at holde ren forholdsvis nemt. Det er en god terapi at tusse rundt på stranden og lave noget fornuftigt samtidigt, så det brugte jeg et par timer på i bragende sol og 34 Grader :-O

Mine udskejelser på stranden var godt for ryggen, eller osse var det fordi solen bagte på den, men den fik det meget bedre stille og roligt. Så min opdagelsesrejse til bjergets top :-O er ikke et dårligt minde mere, men en voldsom oplevelse….

Det er meget kendetegnende for de gange jeg har været oppe i bjergene, anstrengende og bare masende. Selvfølgelig vil jeg da vide hvad der gemmer sig på øen, ikke kun ved kysten og stranden. Men over det hele, men det er altså ikke så nemt at krydse øen på bike(eller i noget andet køretøj) og når jeg har forsøgt at finde nye veje som jeg gør en gang imellem, syntes jeg det er skuffende at de ender så brat som mange af dem gør.

Så i stedet lurer jeg lidt på at lave en historie om skellet mellem rige og fattige, der er et meget grelt tilfælde oppe i Shaweng. Her fandt jeg en vej der skulle føre en hen til en bådshop, det gør den også til sidst. Men inden man når shoppen, kører man igennem junglen hvor de fattige her har slået nogle blikskure op, her lever de sammen med deres husdyr og børn der drøner rundt og leger. Store hænge bugsvin lunter rundt og roder i jorden sammen med hønsene, og hundene selvfølgelig som altid på jagt efter noget spiseligt,. Meget interessant at opleve, og tak for kaffe de er fattige de mennesker!!

Og her føler jeg at de bliver udstillet, for ‘rige’ falanger bruger hver dag denne vej forbi skurbyen, når de kører fra eller til deres nye luksushus, som er bygget for enden af vejen. Det skriger til himlen med de sociale rangstige forskelle her, og minder mig om billeder man ser fra Indien eller Pakistan. Hvordan kan man bo i sådan et luksushus, så tæt på elendighed at man kan lugte den. Er det dejligt at trække gardinerne fra og se elendigheden når man vågner, eller hvad sker der med folk!!
Den historie skal jeg nok lave en dag jeg er ude at køre.

Nu gik det altså galt igen :-O

Resten af dagen slappede jeg af og fik ryddet lidt op på terrassen, under al malingen og værktøjet fandt jeg sørme et par stole jeg ikke havde set i et stykke tid. Dem måtte jeg lige afprøve 🙂

Og aftenen blev brugt på Amity hos mine venner der, det er dem der driver Amity. Og de har ikke det fjerneste begreb om at køre sådan en butik, gudskelov!!

Så selv om der var nogle mennesker kiksede alt selvfølgelig for dem, det eneste man altid kan være sikker på er at maden altid er veltilberedt og smager pragtfuldt. Men alt andet kikser, lys blinker fordi tapen der holder ledningen sammen er våd, ledningerne til anlægget har fået samme tur. Og alle Thai kvinderne har deres egen ide om hvordan tingene skal gøres, så der er en palaver uden lige:-O og lyden fra anlægget kommer og går, og minder om min internetforbindelse :-O

Men hvor jeg elsker at være her, her er det ægte smil fra morgen til aften. Venlige mennesker der elsker deres job, og viser det åbenlyst. Det er da dejligt at opleve….

Og dagen sluttede for mit vedkommende da jeg kom hjem ved 9 tiden tror jeg, jeg vågnede i hvert fald i stolen året efter :-O

Nu vil jeg gå en tur ned til vandet og se hvorfor det er så skummelt i vejret i dag, overskyet men stadig varmt.

Og nu jeg ikke har været på ekspedition, har jeg fundet nogle billeder fra Ao Nang, Krabi i kan hygge jer med. Det er usorterede billeder af alt muligt, sjove ting på vejene, eller som gutten her der står i 10 meters højde på en bambus pind og maler!!

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.