05.12.2018 – Ud at køre med de skøre

Frem med kaffen og småkagerne for det er en lang Dagbog i dag !

20181126_104512 (Large)

 

 

Det var rart at kunne køre i land på Samal efter en lidt længere færgetur end normalt på grund af blæsten der var strid så den lille skude måtte kæmpe mere end normalt, men vi kom da frem og fik set den her skude jeg desværre kun fik taget billeder af med tlf og lovede mig selv at kameraet skulle pakkes ud på hjemturen. For det er det første spion skib jeg nogensinde har set og var nysgerrig og ville zoome helt ind på de her stueantenner  :), men desværre var skibet væk så har kun disse dårlige tlf billeder.

Med mig i front kørte vi stille og roligt mod nord der lyder flot nu der kun er 5 km til spidsen af øen mens vi fik set os omkring og holdt inde ved Montfort cave for at se på flagermusene jeg har vist jer før og fortsatte så efter jeg havde sagt til Macca at han ikke behøvede at køre bag mig. Der fandt jeg ud af hvordan han er som kører på den hårde måde, han drejede hanen i bund og slap den ikke før han klodsede biken op og tog hjem til Australien der gav anledning til et par irriterende episoder undervejs. Hans knallert er en dirtbike mens min er en street bike, altså forskellig han ikke helt har forstået og slet ikke forstod da asfalten forsvandt og vi befandt os på rigtig lorteveje, grus stier, dirt tracks og manglende veje !

20181126_132326 (Large)

Men det var fede omgivelser med regnskov omkring os der minder meget om Thailand som var hele besværet værd. Vi havde selvfølgelig valgt at køre hele øen rundt i stedet for en mere direkte vej så kom ud i noget rigtigt snavs undervejs og kom til steder de fleste turister aldrig får at se med voksne og børn der måbende så efter os mens vi fik støvet til at rejse sig. På grund af betingelserne tog det lang tid at komme frem og det blev hurtigt eftermiddag inden vi endelig fandt den rigtige vej hvor der stod 25 km til Langoy Langoy Beach Resort, 25 km er jo ingenting men tog mere end 2 1/2 time at forcere ad stier, igangværende vejarbejde og mudrede veje. Så jeg var den ondelynemig glad da vi endelig drejede ind af en lille havelåge til målet efter mere end 6 timers kørsel på Samal + den i Davao og glædede mig til at se havet og stranden 🙂

Billeder fra Samal

Men først skulle vi forhandle med mutter fit der smilede over hele hovedet og sagde 2.000 P vi dog fik ned til 1.500 P, her var ingenting forstået på den måde at stedet ikke kan tilbyde noget som helst, hverken mad eller drikke men kun et sted at sove der ikke lige var det vi havde regnet med, så vi fik forhandlet os frem til at hun købte og tilberedte Lapu Lapu fisk vi betalte 300 P pr kilo for samt en pose øl.

Vi smed vores ting ind på vores respektive værelser og satte os på stranden hvor vi fik serveret en høker bajer vi havde enormt brug for og så ud over havet og stranden der ikke var en sandstrand men koralstrand der gjorde nas at gå på, men det var en fantastisk udsigt og vi nød det mens vi fik snakket om dagens etape. Jeg forsøgte forgæves at forklare at min knallert altså ikke er bygget til at fræse over stok og sten og har det bedst på asfalt der var grunden til min fart han slet ikke forstod, samtidig har Honda været nærig og monteret nogle discount dæk der slet ikke dur hvis der bare ligger det mindst grus, så for mig havde det været en hård dag og var sgu brugt, men han forstod det ikke rigtigt så aftalte at han bare kunne køre og så ville jeg komme senere han tog imod med glæde da det for ham er vigtigt at bruge så lidt tid som muligt mellem punkt A og B i modsætning til mig der gerne vil se noget !

DSC_2598 (Large)

Vi havde valgt østkysten af Samal der slet ikke er udbygget eller klar til turister og blev enige om i løbet af aftenen at vi ville se om der var noget bedre på vestkysten næste dag, vores værelser her var måske gode nok for indfødte men langt fra hvad vi ‘hvide’ er vant til så måtte se langt efter bruser, håndvask og toilet sæde der var lidt træls. Så det var ikke svært at komme afsted næste morgen hvor vi igen kørte på forbandede dirt tracks hvor kortet ellers sagde at der var asfaltveje, men så fik vi da set det og prøvet det 😉

https://goo.gl/maps/WWUgFdCs41L2

Vi fandt mange steder på vores vej op ad vestkysten men brød os ikke om priserne så holdt et krisemøde undervejs hvor vi havde en fantastisk udsigt til en privat ø med Davao i baggrunden hvor vi blev enige om at øen var urealistisk dyr alt taget i betragtning og at vi ville køre hjem samme dag. Samtidig besluttede vi os for at køre en tur nord på til Butuan for at hente mit kørekort og så videre til Surigao, ned langs østkysten tilbage igen med et stop med afgang næste morgen, og som sædvanligt forsvandt Macca som en raket på vej til færgen efter mødet hvor jeg tog det roligt og nød landskabet der var fantastisk og fulgte de snørklede veje op og ned af de små bjerge og fik set mange af de resort jeg har hørt om fra naboerne og hyggede mig. Mac holdt selvfølgelig nede ved færgen og forsvarede sig med at han ikke kunne køre langsomt og jeg begyndte at få mine tvivl om han ville komme tilbage næste år !

DSC_2637 (Large) (2)

Vi kom afsted igen næste morgen med kurs mod Butuan hvor jeg ville hente mit kørekort så jeg er fri for det stykke papir jeg har der ikke holder evigt, turen går op gennem bjerge der var en befrielse efter at have kørt gennem Davao der tog over 1 time inden det endelig tyndede ud i trafikken og jeg kunne slappe af og nyde turen alene og uden stres fra Mac der selvfølgelig var over alle bjerge. Jeg havde forsøgt at montere mit GoPro der desværre glippede på grund af rystelserne der ærgrer mig for ville gerne kunne vise og gense den fantastiske udsigt oppe på toppen med udsigt over enorme områder med bjerge og dale jeg aldrig får nok af 😉

Blandede billeder fra turen

Vi mødtes i San Francisco hvor vi gnavede noget føde inden det sidste stykke til Butuan der tog længere end beregnet på grund af regn hvor vi måtte søge ly i et par timer i alt så vi først kom frem ved firetiden. Vi styrede direkte mod LTO for at hente kørekortet og slog hovedet mod en mur fordi jeg blev nægtet adgang på grund af mine sandaler !!!

Vagten slog med sin pegepind mod en plakat hvor der stod at man skulle have sko på, jamen det her er sko fordi der er bagklap forklarede jeg til døve ører. Jeg kunne komme igen næste morgen klokken 7 iført lange bukser, langærmet skjorte og sko fik jeg at vide, jeg forsøgte selvfølgelig at bestikke dem der var lige ved at lykkes men blev afbrudt igen af vagten der slog på plakaten med sin pegepind og sagde det var deres politik og kunne ikke forklare hvorfor jeg kunne gå ind og ud af LTO i Davao uden problemer, kvajpande……

Nå, vi fandt et hotel og fandt et sted at spise inden Mac havde et møde med en kvinde og inviterede mig med fordi hans date havde taget en veninde med jeg afslog, jeg ville slappe af og hvile ryggen og faldt i en dyb søvn allerede klokken 8 og vågnede nogenlunde frisk næste morgen klokken 5 igen, når jeg skriver nogenlunde var det fordi jeg var på penicillin for at fjerne noget der føltes som en lungebetændelse og havde lidt problemer med hoste og så videre, men jeg var da oppe 😉 Og nu mit liv ikke er til lange bukser, langærmet skjorte og sko ville jeg ikke bruge tid på at hente kørekortet, papiret jeg har er gyldigt indtil 2021 så vil laminere det for holdbarhedens skyld og så køre på det så var klar til at køre videre men måtte vente et par timer på Mac der ville bruge et par timer på sin dame 😉

https://goo.gl/maps/oLU5c4KyLht

Vi kom endelig afsted mod Surigao der ‘kun’ er ca 121 km fra Butuan men tager over 4 timer at køre på grund af vejarbejde og de sædvanlige klaphatte der kører ud foran én der sker uafbrudt, det betyder at selv om man holder sig på på 70 km i timen vil alle de afbrydelser betyde at man holder en gennemsnitshastighed på 50, så det tager lang tid at komme rundt her !

20181129_135918 (Large)

Men vi kom frem efter i mine øjne en smuk tur der også her går op i bjerge og langs en enorm sø, ” Lake Mainit is the fourth largest lake in the Philippines, having a surface area of 173.40 square kilometres. The lake is also the deepest lake in the country with maximum depth reaching 223 metres. Wikipedia”

Den sø morede mig fordi Mac der sidder klistret til skærmen på sin tlf for at finde ruter og alt andet slet ikke vidste den var der, så han fik lige et par stikpiller da vi holdt en pause ved en lille købmand hvor vi fik lov til at sidde i deres ‘have’ han slet ikke brød sig om, der kan du se hvad du går glip af når du bare ræser gennem landskabet hånede jeg ham, den var sgu sjov fordi han tror han har kontrollen 😉

https://www.agoda.com/en-gb/surigao-tourist-inn/hotel/surigao-city-ph.html?cid=-187

20181129_212612 (Large)

Så han for afsted efter pausen og jeg så ham først igen på Surigao Tourist Inn hvor vi havde fundet en pris på 800 P vi godt kunne lide, men man skal ikke glemme at man får hvad man betaler for så havde ingen problemer med det skod rum vi fik tildelt midt i slummen der dog var interessant både for mig og de omkringboede der gloede som gale på os da vi sad på hjørnet og nød en kølig oven på dagens strabadser. Mac tog sig en lur mens jeg sad og så på livet der er en hobby for mig fordi jeg ser så mange ting og oplever så meget, købmanden troede åbenbart jeg kedede mig og satte en Youtube video med boksning på og gav mig et askebæger nu jeg var blevet stamkunde 😉 så blev hængende et par timer indtil Mac ringede og spurgte om vi skulle spise sammen vi fik klaret nede ved havnen på et spisested med levende musik, vi daskede lidt rundt og så på de her både inden det var tid til at få en lur så tog en tricykel taxi hjem hvor jeg straks faldt omkuld som et træ i skoven.

20181129_192757_001 (Large)

Miner https://youtu.be/VEJTAGi0Oh8

20181130_103433 (Large)

Næste morgen pissede det ned og var vågnet ved 4 tiden på grund af det, så vi kom lidt sent afsted på den smukkeste strækning jeg nogensinde har set og glæder mig allerede til næste år hvor jeg vil give mig tiden og tage mange flere billeder. Vi kom gennem store flade sletter med ris, vi kørte gennem regnskov og vi fulgte vejen ned langs kysten med så mange fantastiske view af det azurblå hav, så smukt og vildt og helt klart ikke udnyttet turistmæssigt gudskelov. Bjerge kom vi også gennem hvor der lå store miner med adgang til havet og det var bare så overvældende fantastiskt smukt at jeg dårligt har ord for det. Selv Mac lod sig betage og glemte helt at suse afsted som han plejer men stoppede og tog billeder og holdt rygepauser konstant for at nyde hvad han så, så du kan godt glæde dig Frank 🙂

https://goo.gl/maps/HTWSR77zCU62

Kursen var sat imod Mac Arthurs Place https://www.facebook.com/imokandi/ der er en del af turen næste år og så fedt ud og nåede endelig dertil efter et ufrivilligt stop da jeg punkterede på baghjulet der blev fikset i en lille shop, så da vi passerede Tandag mente vi at vi havde fortjent en kølig siddende i en lille shop med udsigt over havet hvor nærmeste land er Palau der er lidt uvirkeligt at tænke på, så jeg havde en god tid der stirrende ud over havet 🙂 🙂

Vi kom frem fredag eftermiddag og betalte 1.400 P for et AC rum vi senere fandt ud af var heldigt, for det var helligdag og der var massive mængder af folk alle vegne. Et fedt sted med en flot solnedgang vi næste år gerne skulle bruge et par dage på for at slappe sådan lidt af og for at skåne røven der virkelig er øm efter så lang tid på knallerten. 7 timer havde det taget os at komme frem og den længste strækning jeg gør kortere næste år for er alt for lang tid at køre, jeg ændre den første opdatering og gør de daglige strækninger kortere så vi kan holde mere end en uge og øger dermed turens varighed. Så sidder der nogen derude klar til en på opleveren er det bare at melde sig under fanerne 😉

Vi havde en hyggelig aften der siddende på terassen sammen med et par kølige og kom lidt sent til køjs men var oppe igen klokken 5 som sædvanligt, det pissede ned så havde god tid til at komme ind i kampen igen og kom også her sent afsted og nåede kun til Bislig hvor vi måtte søge ly for den voldsomme regn der varede 2 timer og gav over 10mm regn. Røv kedeligt at stå der i så lang tid men hellere det end at ramme et hul i vejen der er skjult af vand så okay for sikkerhedens skyld og fik så også spist lidt.

 

Endelig ved middagstid kunne vi køre forsigtigt igen, der var stadig masser af vand alle vegne og med mine blanke dæk var der dømt nøl så tog det roligt og vi nærmede os San Fransisco hvor jeg pludselig fik det mega dårligt og kunne ikke få luft, jeg satte farten ned og åbnede hjelmen så jeg kunne få mere luft der dog ikke hjalp særligt meget, så da vi holdt inde ved Mcdonald’s måtte jeg sgu hejse det hvide flag og sige til Mac at jeg ville se en læge. Jeg hyperventilerede og svedte som et svin og kunne bare ikke få luft nok og blev lidt betænkelig så ville have ilt et eller andet sted der blev det lokale hospital.

http://sfdoctorshospital.com/

Det gik selvfølgelig lidt op i hat og briller og blev gal da en receptionist spurgte om jeg ville aftale tid til en læge, det her er emergency ikke spurgte jeg ham og fik hvisket at jeg ville have ilt jeg vidste jeg havde brug for. Det fik dem endelig op af stolene og jeg fik stukket ilt op gennem næsen jeg var rigtig glad for og kunne mærke at det var hvad jeg manglede, så jeg sugede alt det til mig jeg kunne men svedte stadig men kunne mærke at det blev lidt bedre så tog det roligt lige indtil lægen kom. En kvinde der snakkede godt engelsk så jeg kunne forklare hende at jeg mente det var min ‘lungebetændelse’ der var årsagen til min iltmangel.

smartcapture

 

Jeg fik stukket en nål i hånden med sukkervand og fik taget blodprøver og fik det bedre og bedre, lægen kom tilbage med maskinen jeg blev tilsluttet der fik hende ‘lægen’ til at overvåge mig i en time mens jeg fik sprøjtet noget beroligende ind til hjertet der slog 187 slag i minuttet og kun langsomt faldt, det billede i så er efter 1 1/2 time der slet ikke gjorde lægen tilfreds der ville indlægge mig jeg sgu ikke var stolt over men et eller andet sted godt kunne se var fornuftigt så accepterede og håbede det ikke blev for dyrt. Så jeg blev installeret på det her luksusværelse hvor mere lort blev sprøjtet ind i slangerne der hjalp utroligt meget og jeg kunne slappe af og forberede min flugt fra det her private AC room til 2.290.00 P, hold nu kæft et lorte sted !

20181202_072700 (Large)

Ingen spurgte om jeg ville have vand eller mad, toilettet som i kan se lignede lort og jeg var sgu ikke tilfreds og ville bare hjem jeg faktisk var tvunget til, der skulle betales husleje og strøm så udskrev mig selv under protest fra lægen der ville overvåge mig et par dage endnu. Men gudskelov fik jeg sat en stopper for det og var chokeret over regningen der lød på 17.000 P og sikkert kun så høj fordi jeg er hvid. Jeg måtte ringe til Mac og låne penge af ham da deres ATM ikke virkede, så han kom med pengene så jeg kunne komme ud og hjem. Jeg havde fået antibiotika siden jeg kom og kunne igen trække vejret men slet ikke 100 % så tog det roligt på vejen hjem der tog 4 timer for skide 108 km 🙁

20181202_075657 (Large)

Men jeg kom helt hjem og er i bedring som man siger, jeg har droppet hjerte medicinen efter at have læst på nettet om bivirkninger jeg reddede mig et par stykker at og planlægger at besøge en læge her i byen for et check up for har alt for travlt til at være syg. Macca kommer tilbage 4 januar og jeg skal planlægge turen + alt det andet og har virkelig ikke tid til at ligge på langs, så jeg vil se om jeg kan finde noget medicin på nettet der ikke koster en bondegård så hjertet slår normalt igen 🙂

Billeder fra hospitalet

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There are 2 comments on this post
  1. Pen i Filippinerne
    december 05, 2018, 8:00 pm

    Ja den var sgu ikke sjov men er heldigvis over det værste nu og gnaver antibiotika så r…. står ud i en trut så jeg kan blive helt frisk igen 😉

    Macca ved godt at hans måde at køre på slet ikke er min og har aftalt med ham at vi mødes et eller andet sted på turen næste år, så bare tag det roligt Vapse, hvis han vil ræse 100 i timen så fred være med det for kan ikke bringe mit pis i kog. Vi skal nok opleve kan jeg love dig men er nok nødt til at tage en snak med dig om ankomst og afgang fordi jeg er nødt til at lave turen om så den bliver til at holde ud, men den tager vi på mail gør vi din skide kommunist, brunkål med det hele, ja tak for det sir jeg bare 🙂 🙂

  2. Frank Pedersen
    december 05, 2018, 5:49 pm

    Hold nu kæft ..der fik du da en på opleveren..håber sq du hurtig kan komme på dupperne igen..det var da en grim en du lige skulle prøve der…han har da lidt travlt ham macca 🙂 meeen vi skruer lidt på hans maskine næste gang han kommer…så han ikke kan køre mere end 30km så kan han sq lære det 🙂
    ellers en rigtig go beretning med masser af oplevelser…ja for dælen jeg er klar 🙂
    men vil altså aldrig ræse afsted som macca…vi ska sq nyde og opleve…ikke noget ved at lade det hele fare forbi med 120 km i timen..
    så jeg skal nok følges med dig og lege skildpadde klub 🙂
    ta den nu lidt med ro et par dage og kom frisk igen!!
    Vapsen…<- ham der ikke må stresse 🙂

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.