20.11.2018 – Jeg er her skam endnu !

smartcapture

Men havde selvfølgelig igen ikke noget internet fordi de klaphatte i PLDT ikke aner hvad de laver og slukkede for min forbindelse, det skete selvfølgelig sent fredag og kunne intet gøre før mandag morgen hvor jeg i en næsten blodrus over den tåbelige håndtering af deres selskab kørte ind til kontoret 8.30 hvor jeg naivt troede jeg ville være den eneste og tog grueligt fejl for spenderede den næste time med at vente på at det blev min tur.

Jo de kunne godt se jeg havde overført pengene men var fanget af forrige måneds betaling de endnu ikke havde fundet i deres system og det hele endte med at jeg måtte betale 153 P selvom de skylder mig 1.400 P, hold kæft jeg er træt af dem 🙁

Nå, men Macca kom onsdag sidste uge 3.5 time forsinket fra Clark Airport, Luzon og hentede ham selvfølgelig i lufthavnen fordi jeg havde lovet ham en kølig når han kom, og jeg holder ord selv om det gik ud over min normale søvn rytme. Så jeg var komplet smadret da han endelig kom ud til taxien 20.30 der er den tid jeg plejer at sove på og vi fik hilst og turen gik mod byen hvor trafikken var total kaos så turen tog alt for lang tid men så tid nok til at skylle den kølige ned mens snakken gik nu det var over et år siden vi sidst sås. Han smed sin køjesæk på værelset og vi kørte til Swiss Deli hvor vi fik noget god mad mens vi fik opdateret hinanden med sladder. Så først klokken 22.00 kørte jeg mod min seng der var længe ventet og sov som en sten og vågnede med hold i nakken fordi jeg sov så tungt !

20181118_125630 (Large)

Men der var ingen kære mor fordi vi skulle på jagt efter en motorcykel til ham jeg havde planlagt så lod som om jeg var frisk næste morgen hvor vi fulgte en rute med mange stop for at give ham så mange muligheder som muligt, hold kaje vi fik set knallerter og scootere så røven stod ud i en trut og måtte hejse det hvide flag og forlange en frokost oppe på Jack’s Ridge for at få pusten igen. Vi havde kørt rundt i byen i mere end 3 timer og mit system krævede noget frisk luft frem for den smog og os vi havde tumlet os i, så vi nød begge den friske luft højt hævet over byen hvor vi snakkede om hvad så – havde han fundet noget han ville investere i eller hvad ?

Han havde besluttet sig til en 150 cc dirtbike vi aftalte at købe næste dag i mit navn fordi det kræver en adresse i Filippinerne at købe en knallert han af gode grunde ikke har, med det på plads var det rart at sidde og slappe af med en pragtfuld udsigt over byen og Samal Island indtil vi blev bedt om at forlade stedet så personalet kunne få deres pause inden det blev aften, gudskelov havde vi nået på de to timer vi var der at drikke 2 øl så blodsukkeret i det mindste var oppe i det grønne felt og vi godtog deres undskyldninger og fes af igen.

Nu er Maccca ikke den der hviler på laubærene og ville nu købe en styrthjelm vi fandt i et shoppingcenter, men selv om han bestemt ikke mangler noget og er selv pensioneret ville han godt tænke lidt over prisen på 4000 P og ville købe næste dag, men jeg tror nu han havde mere lyst til at sidde og se på duer – kropsduer forstås han fik set mange af da vi sad endnu engang for at nyde en kølig og slappe af, jeg kunne se på ham at han var lige så træt som mig, altså som et helt alderdomshjem og havde brug for at hvile lidt og lige så meget pleje sin skade fra foråret hvor han væltede på sin motorcykel i Vietnam og fik en knæskade der stadig forfølger ham og får ham til at halte lidt. Så han var glad for at sidde ned som mig der slet ikke var vant til så meget aktivitet og sagtens kunne mærke at jeg levede med av næsten over det hele der fik mig til at savne min gyngestol, majspiben og hækletøjet. Hold kæft jeg var brugt men lod som ingenting haltende bagefter den her store mand med de forbandede lange ben der på to skridt får mig til at ligne en efternøler så jeg må småløbe for at holde trit, puha…..

Og han havde været træt fik jeg at vide næste morgen, han ville lige tage en lur da han kom tilbage til værelset og faldt om som et træ i skoven og sov 5 timer så han vågnede klokken 23 og kunne ikke sove igen før 5 morgen, så han var smadret var han 🙂 Men vi fortsatte det vilde ræs og vendte tilbage til butikken med styrthjelmen hvor jeg kom til at købe en topboks til den nye knallert jeg også kom til at købe senere, Mac fik købt sin hjelm og et cover til den nye knallert der jo skal stå hos mig indtil han kommer tilbage næste år og vi kunne endelig efter han fik vekslet lidt penge, sætte kursen mod Honda hvor vi brugte de næste par timer i venten på vores nye knallerter.

20181118_114853 (Large)

Nu er Filippinere ikke havnens hurtigste knallerter der gav lidt bump på vejen til købene der fik tiden til at gå meget hurtigt (læs langsomt !) For de fattede ikke at jeg købte 2 knallerter på en gang og havde mange samtaler indbyrdes om det mens de lavede papirarbejdet, imens Mac gjorde alt hvad han kunne for at distrahere de her smukke tøser ved at spørge dem: how are you tomorrow der ikke rigtigt fes ind før han selv fortalte hvad han spurgte dem om 🙂 Jeg fik mit eget grin da en pige begyndte at tælle de penge jeg havde givet hende, hun talte tålmodigt indtil jeg sagde på engelsk : 5, 7, 3, 11, 16, 8 på samme tid som hun på sit eget sprog talte højt indtil hun skrub grinende måtte give op og starte forfra mens alle skreg af grin mens den stakkels pige blev mere og mere rød i hovedet, herlig måde at få tiden til at gå på 🙂

Endelig var det møjsomme papirarbejde overstået og Mac og jeg kunne sætte os op på vores nye hjul og glide ud i trafikken mod den nærmeste tank fordi vi kun havde fået en sjat hver i vores tanke, det blev overstået med lidt undren fra de unge mennesker på tankstationen fordi vi sagde fuld tank de slet ikke er vant til, folk tanker normalt kun for 100 P (2 L) og ikke som os der tankede omkring 20 liter sammenlagt der gerne skulle betyde at vi kan køre henholdsvis 550 Km og 600 Km på en tank.

Første stop var et sted jeg kender hvor man kan få lavet en nummerplade indtil vi får papirer om en måneds tid der viser hvilken plade vi får !

Lyder totalt åndssvagt men er virkelighed her, man køber en knallert men har kun lov til at køre den hjem for så at vente op til 1 1/2 måned indtil Honda ringer for at fortælle at de nu har papirarbejdet fra LTO, derefter skal man selv på LTO – betale for en nummerplade man så kan vente måneder på vi så ikke lige havde tid til. Så vi fik lavet et par flotte nummerplader til 150 P stykket der nu pynter gevaldigt og ser lovlige ud og ligner alle de andre !

Der er mangel på alt her som jer der bor i Thailand kender til, en politiker ejer den fabrik der trykker pladerne og bruger ikke særligt meget energi på at få det til at virke der betyder at LTO er 6 år bagud med nummerplader og 6 måneder med kørekort fordi man ikke har den plastik der kræves for at trykke et kreditkort stort kørekort, tju hej hvor det går 🙂

Nå, således udstyret med en næsten lovlig nummerplade var det en fryd at køre rundt i byen på en ny skinnende knallert og mig med en ny styrthjelm jeg var nødt til at købe for en uges tid siden fordi visiret faldt af på den 1 år gamle jeg havde, mange forsøg i lige så mange butikker var forgæves, man kan ikke købe stumper til alt det kineser lort der bliver solgt, så det var med lommetørklædet i hånden for at tørre øjnene da jeg modvilligt måtte betale for den anden hjelm på et år, udgifter udgifter konstant jeg er dyb modstander af men tvunget til, fandens osse…

20181118_123520 (Large)

Macca der er en hærdet kører der sidste år kørte 14.000 Km i usa inden han fik sin Harley fløjet til Holland hvor han lagde ud på en 3 måneders 7.000 Km tur rundt i Europa inden han kørte 4.000 Km rundt i Nord Thailand vi snakkede meget om fordi jeg selv har været der og mener er det absolut bedste i Asien at køre på motorcykel. Nu er han så her og kommer tilbage i marts er han kommet frem til efter en rundtur i Laos og endnu engang Thailand hvor han skal se noget bike ræs i Buriram, for så lige tage en tur rundt i nord Thailand igen inden han kommer her til turen til Manila, så han kan finde rundt hurtigt som mig selv og havde ingen problemer med at køre hjem selv efter vores første dag til trods for vi var nede i Chinatown og siden et par gange hvor han er kommet hjem til mig !

Så der er blevet kørt siden vi fik vores nye knallerter der desværre er blevet bremset af en tyfon der passerer langt ude til havs der giver regn her og ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu fordi der kommer endnu en tyfon forbi, vi havde ellers snakket om at køre en tur over på Samal Island østkyst hvor er skulle være nogle fede strande med hvidt sand der ser ud til ikke at blive til noget i denne omgang. Men han kommer tilbage og synes så meget om byen/landet at han allerede har været ude og se på lejlighed og siger at ‘this place has potentiale !’

Vi havde også snakket om en tur jeg var nødt til at tjekke op på for en sikkerheds skyld, ruten gik gennem et område hvor jeg havde hørt det ikke var så smart at køre i og fik da også den besked at hvis vi havde lange bukser og langærmet bluse ville det nok gå, så den tur droppede vi for ikke at falde i hænderne på terroristerne der gemmer sig i bjergene hvor øl ikke er en selvfølge, forfærdelig tanke, så lad der komme fred til Mindanao 😉

20181118_114853 (Large)

Jeg skal nok vende tilbage og fortælle om vores eskapader for er sikker på at vi finder på noget nu vi har hjul, vi har allerede været de 40 Km sydpå hvor jeg for et stykke tid siden holdt pause og frokost og ved det kilder i hans biker hænder for at se mere af området inden han tager hjem til Australien for at holde jul med sine børn. Interessant er at han fortalte at det er billigere for ham at leve det liv han gør turende rundt i verden med en halv base i Kampot , Cambodia end at leve i Australien hvor en pakke smøger koster 45 $ der svarer til 214 Dkr og øl er herre dyrt, så jeg klager ikke her hvor en pakke smøger koster 6 Dkr !

Det var bare det jeg ville sige….

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.