';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂



Nå, det kommer jeg tilbage til senere, først må jeg hellere se og komme lige med begivenhederne der sker selv om jeg ikke får skrevet det, men bedre sent end aldrig.
Jeg er begyndt at bruge meget tid nede på stranden hvor det er fantastisk at kunne sidde og læse en god bog i en skyggefuld bambushytte i alle kender, 2 bænke og et bord i midten, og en gang imellem lade blikket glide ud over floden og falde endnu mere ned blot ved at betragte den evige strøm der klukker lige så stille, og jeg er ikke blevet snydt endnu med hensyn til springende fisk, så jeg hygger mig gevaldigt hver gang og ærgrer mig ikke en gang over ikke at fiske 😀

Jeg skal lige huske at fortælle at stranden er blevet udvidet i dybden med ti meter hvor der også er sat palmer, så det ligner sgu snart noget der nemt kunne blive overrendt af flommefede turister som mig selv. Men nu er det tilfældigvis sådan at jeg på grund af de ekstra fest kilo jeg fik raget til mig på grund af alle besøgende, helt har droppet at kunne nyde en enkelt om aftenen. Jeg taber mig ikke en skid og er alvorlig træt af det propfyldte klædeskab der kæmper med 3 forskellige størrelser tøj, det holder ikke og må justeres har jeg besluttet.
Den skønne får også en hel del opmærksomhed med lidt pynteting i en flot rød farve selvfølgelig, nye støddæmpere er også monteret og hjælper forhåbentlig lidt på hopperiet, så nu venter jeg kun på de sidste stumper der blev sendt fra Phuket i lørdags så jeg kan afslutte det projekt. Nu mangler jeg så kun min topboks der er lidt problematisk på grund af min adresse, ingen her i byen kan eller vil montere den for mig, og gøre det selv vil jeg ikke, så en af de sidste ting jeg tumler med er at køre til enten Cha Am eller Hua Hin hvor jeg ved der ligger mange forretninger, for den 3 mulighed der kræver at jeg kører til Bangkok, er fuldstændig udelukket, det tør jeg sgu ikke.
I mellemtiden er der så også sket det hmm…….. åndsvage, at Allan har taget sin ekskone tilbage, den har jeg godt nok svært ved at kapere og har ikke tiltalt hende endnu, hun er kun tilbage for den sum penge hun vidste Allan ville få udbetalt, så en gold digger der udnytter min ven der ikke helt selv kan styre pengene han har fået!!
Så da jeg ringede til ham i sidste uge blev det en meget kort samtale, jeg er i Robinson fortalte han og ville ringe tilbage når han havde overstået noget vigtig i Bangkok.
Og han havde selvfølgelig brændt over 400.000 Bht af på en WW til ekskonen og selvfølgelig i hendes navn sammen med en guldkæde, så det går vældigt for ham for tiden han påstår han har helt styr på, men ikke som sidste gang siger han, nu er han forberedt og på vagt !!
Nå, ham om det og de problemer der følger med når ekskonen føder det barn hun venter med sin elsker, det blev produceret mens hun boede sammen med Allan der nok bliver nok en klods om benet på Allan der også har købt en ny knallert og vil ud og overnatte i junglen. For hulen da osse, jeg kan slet ikke overskue de problemer han uvilkårligt vil løbe ind i, han har jo for fanden svært ved at finde ud af Tesco og har ikke let ved at finde sin knallert, så jeg er alvorligt bange for at det bliver noget rod hvis han gør alvor af det !!
Gudskelov sker der også noget positivt omkring mig der kan fjerne opmærksomheden fra alt det negative, min ven som jeg fik da Jørgen og Ying var her, er en pragfuld guide og viser mig gladelig en masse spændende ting der interesserer mig meget, nemlig Thailand ??
Hun viser mig kun Thai ting som jeg har bedt om, for jeg har sgu set turist ting nok syntes jeg, samtidig bliver jeg hevet rundt på spisesteder eller madvogne og ned af små sideveje og gyder jeg aldrig kunne drømme om selv at forsøge mig med, vi spiser på små ydmyge steder hun siger er de bedste her i byen, og jeg må nok give hende ret, det er pragtfuld velsmagende mad til billige penge der virkelig bliver nydt nu jeg ikke selv har kunne tyde alle de skilte der kun taler Thai, så det er virkelig en skøn oplevelse 😀
Nu sidder der nogle og tænker ved jeg, nå nu er han på den igen den grisebasse. Men nej det er han ikke, hun er afsat til anden side og er meget dydig, og sådan en rører man ikke ved i mit liv !! 
Så vi er lige med en kort afbrydelse på to uger, blevet rigtig gode venner der har brugt mange timer på at snakke både om det land hun skal til på et eller andet tidspunkt, men også om det Thailand jeg aldrig bliver færdig med at være nysgerrig omkring, så det er den ene hånd der vasker den anden hvilket passer mig ganske udmærket nu det ikke kan være anderledes.
Det giver mig så samtidig en del nye venner både Thaier og falanger der IKKE bor i skrigegaden, så nogenlunde normale mænd der er hyggelige at snakke med. En af dem en Australier Jeff, spurgte mig pludselig en dag om jeg ville med på sådan en flydende diskobåd, alarmlamper, advarselshorn og kredsløb der langsomt begyndte at smelte fik mig til pænt at afslå selv om det var gratis, en anden Australier var faldet pladask for en pige og ville hellere end gerne betale for os alle sammen, bare han kunne være sammen med hende og hendes familie 😀
Der lærte jeg for øvrigt et Thai ordsprog der lyder som følger: Vælg den der elsker dig, og ikke den du elsker !!
Nå, jeg kom væk fra afslaget der langsomt udviklede sig til et løfte om at der IKKE ville blive spillet musik, det skulle jo være hyggeligt fik jeg at vide. Min ven havde også sat hælene i og ville ikke med når det larmede, men hun blev langsomt overtalt og fik så igen mig overtalt, det ville blive en hyggelig 3 timers tur på floden blev vi alle enige om :-O
Goddav min bare røv, efter selvfølgelig at være hentet et par timer for tidligt bare for at stå og vente i yderligere 2 timer, var humøret ikke helt i top da vi endelig blev vist ned på en raft. For lige som at dulme nerverne blev en medbragt kølig hurtigt åbnet mens kvinderne gik i gang med at stege og brase så det var en lyst mens de pludrede og grinede, så fremtiden begyndte ligesom at se lidt lysere ud der allerede 4 timer forsinket. Men det skulle blive meget værre da den gamle strømmaskine gik i udu og kostede en ekstra time inden vi endelig blev trukket ud i strømmen mens tusmørket sænkede sig.
Hele 20 centimeter nåede vi væk fra pieren inden en ung gut stolt hev et klæde væk fra nogle store højtalere, og så ellers i rask løb drønede ind i et lille skur hvor han startede larmen. Jeff’s isterninger smeltede og min dåseøl imploderede til de sindssygt høje hyl der skulle følge os i tre stive timer, for fanden hvor var vi alle naive at vi var hoppet på de forsikringer vi havde fået, så vi var sgu slukørede da vi stimlede sammen helt ude agter på den bagerste raft vi nu pludselig fik at vide vi skulle overnatte på !!!!!!!!!!!!!!!!!
Det havde vi selvfølelig heller ikke hørt noget om og nægtede begge pure at deltage i den leg, Peter, Australieren der betalte så heller ikke stolt ud men var nødt til at følge den eneste ene der allerede på det tidlige tidspunkt var begyndt at vakle faretruende når hun gik rundt, stakkels ham blev vi enige om og skålede i sympati med det skrækkelige han skulle udsættes for 😀
Herude hvor vi ’kun’ behøvede at skrige til hinanden, fortalte Jeff os at han havde en nødplan klar der gik ud på at vi kunne hvis vi ville, blive samlet op af en pickup der ville køre os hjem igen. Den geniale plan blev vedtaget enstemmigt og vi så frem til at kunne stikke af, og gruede for de næste par timer der ikke lovede så godt. Herude på fremmede og farefyldte vande uden et apotek rundt om hjørnet, var vi så nødt til at bedøve os på anden måde så vi ikke blev helt idioter af den høje musik, hvilket jeg så vidt jeg husker, lykkedes meget godt 😀
Og gudskelov for nødplanen, for endestationen var det rene vanvid !!
Her lå vel mellem 40 – 50 af de her helvedesmaskiner der selvfølgelig spillede hver deres trance eller noget andet syret, og det til trods for at de lå fortøjet side om side. Hver af dem var godt og vel fyldt til bristepunktet med branderter i forskellige stadier, hold kaje det var vanvittigt. De dansede, hoppede og væltede rundt som besatte og så ud til at more sig kosteligt, ja selv en raft med go go piger var der også, så der var fuld skrue på vi desværre måtte være vidner til i en time inden vi blev hentet og hvor vi kunne nyde stilheden siddende omme på ladet i den stille sorte nat der ligesom glattede ubehaget en anelse ud på tuen de 9 kilometer hjem, men så heller ikke mere.
Så jeg keder mig aldrig selv om ikke alle oplevelser er i top ti, men den ting som jeg ellers højtideligt havde lovet mig selv ALDRIG at prøve, var noget jeg skulle have holdt snotten væk fra og skulle have fulgt min første indskydelse, tro ikke på dem !!
Ellers fik jeg tiden til at gå med en tur til Ban Pong 60 kilometer herfra, det var dog lidt en fuser, for det var gadelivet jeg kørte efter, det ser man hver gang man kommer fra Bangkok lidt sent på dagen, et hav af boder og handlende der var selvfølgelig ikke eksisterende her om formiddagen, men det var nu en skøn tur alligevel lidt væk fra det vanlige.
Også en togtur til Nakon Phatom med min ven blev der tid til, der blev spist en masse herlig mad på steder der for mig er det rigtige Thailand og som ikke skuffede. Det eneste skuffende i byen var en for mig kendt variant af uvidenhed, der bevirkede at vi i stedet for en tur i konge parken, fik at vide at det var meget bedre at besøge et eller andet tempel der så gjorde at vi havnede yderligere 31 kilometer ind mod Bangkok. Parken var lukket fik min ven at vide, gu er den ikke lukket, men jeg ville ikke begynde at diskutere hvilket jeg har prøvet mange gange før fordi Thaierne i stedet for at sige at det ved de ikke, lukker en masse andet ud, men så fik jeg da set det tempel jeg ikke aner navnet på 😀
Nu fik jeg fortalt en hel masse uden at nærme mig indledningen der siger Si Sawat. Den er ellers mægtig spændende og farefuld, men jeg er ved at nå min egen grænse på 2.000 ord, så den får i næste gang om et par dage, jeg er for træt der er en af eftervirkningerne fra turen til at skrive indledningen om her klokken 23, så sådan må det blive !!
Pen.
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There is 1 comment on this post
  1. Anonym
    marts 13, 2014, 9:26 pm

    Dejligt at du hygger dig, det lyder godt, så god fornøjelse. MVH Ove

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.