Kategorier
Dagbog

10.10.2018 – Livet er sgu da skønt :)

[vc_row][vc_column][vc_custom_heading source=”post_title” font_container=”tag:h2|font_size:28|text_align:center|color:%232d2d2d” use_theme_fonts=”yes” css_animation=”fadeInUpBig”][vc_column_text]

20181007_171119 (Large)
Kogt torsk med sennepssovs 🙂

Så her sidder man med en halvvejs okay nakke og nyklippede negle på hænder og fødder og drikker morgenkaffe, solen banker allerede ned fra en skyfri himmel og ser ud til at blive endnu en varm dag igen i dag.

 

Det var jo i går at jeg skulle have en ekstra omgang hos kiropraktoren så troppede op klokken ni som aftalt til trods for mine problemer med at finde en plads til knallerten der er et stort problem her men dog ikke som i downtown hvor det er helt umuligt og betjenten står klar til at beslaglægge vidunderet så snart man slår støttebenet ned, men det lykkedes selv om ejeren af grunden så mærkeligt på mig 😉

Igen fik jeg to timers afstraffelse af den lille spirrevip der er meget snaksagelig og som fortalte at hun hed Jen og var 29 år, så tiden gik hurtigt med alt det sjov vi fik lavet inden jeg betalte de 900 P (100 Kr) det kostede denne gang og løb ud for at ryge en smøg jeg virkelig savnede inden jeg kørte hjem. Og jeg havde lige sat knallerten i skyggen da endnu en ung pige dukkede op, hun tilbyder manicure og pedicure og kommer på vejen fast hver uge, hun skulle gøre noget ved mine nedgroede negle der gør herre nas og er meget ømme.

Det gik der så lige en time med inden hun forlangte 160 P (19 Kr) for det store arbejde hun havde udført, hun fik virkelig gravet sig ned i tæerne for at fjerne de sylespidse neglekanter der sad dybt inde i tæerne der føles som nåle og er vanvittigt smertefuldt, hun smilede stolt og viste mig de lange syle hun gravede ud mens hun stoppede blodet der også kom ud med nogle vat totter. Hun fik også fjernet det sidste stykke døde negl fra mit uheld i Butuan så den tå nu ser fornuftig ud, sådan et resultat kan man da kun være tilfreds med så gav hende 200 P (25 Kr) og sagde no change og fik at vide at hun vil komme tilbage hver uge for at følge op på de nedgroede negle jeg selvfølgelig indvilligede i, for er der noget der gør ondt er det når negle graver sig ind i tåen og man ikke selv kan gøre noget ved det.

20181010_084314 (Large)

Alt den mishandling krævede sgu en morfar der gik så godt at den varede 1 1/2 time og ikke som planlagt en time og var helt rundt på gulvet da jeg vågnede så jeg fik lavet noget lort ved Tv boksen til satellitten så jeg nu kun har 10 kanaler imod de 130 jeg plejer at have. Internettet gav ingen gode råd så tog boksen med hen til en lille biks der forhandler Cignal som udbyder hedder og brugte en halv time på at forklare ham problemet han fattede totalt minus af og til sidst efter at have trykket og trykket på de forskellige knapper i lang tid, indrømmede at det var hans bror der vidste hvordan man gjorde – og han var ikke i byen !

Så jeg skal på jagt efter en butik eller værksted i dag så jeg kan se noget Tv selvom 90 % er helt op til 10 år gamle programmer jeg selvfølgelig har set for år siden, men så går der tid med det og kan komme væk fra huset og de 39 – 40 grader indendørs 🙂

I dag er det præcist et år siden at jeg sad dødssyg i Kampot, Cambodia og måtte have hjælp af Blue til at sælge alle de spritnye ting jeg lige havde købt til det hus jeg lige havde lejet og hvor jeg havde store planer udi Hydroponisk dyrkning. Men sådan skulle det ikke gå så forsøgte at få så meget som muligt for mine ting inden jeg flyttede hertil, så jeg sad og hang og havde det fandme træls og kunne intet da Frank og Yuris kom forbi for at sige tillykke med en flaske sprut, og der mistede jeg to venner !

Jeg havde været syg i en uge tror jeg og havde spurgt dem om de ville hjælpe mig som jeg havde hjulpet dem med mange forskellige ting det sidste år i Thailand, på vejen til Kampot og da de kom til Kampot, jeg havde stået på hovedet for dem og havde også lånt dem en del penge jeg dog har fået tilbage i små afdrag, men de havde ikke tid til at hjælpe fik jeg at vide !

Og nu sad de så her med blanke øjne kanon skæve af et eller andet narko og var så langt væk fra virkeligheden hvor det gik op for mig at jeg slet ikke kendte de her to personer der sad overfor mig og ønskede bare at de forsvandt i bar skuffelse over deres opførsel og erkendte at jeg igen havde satset på de forkerte, men de havde ikke travlt og skulle jo forsøge at tømme den flaske de var kommet med, så det var sgu en sørgelig 60 års fødselsdag.

Men det var før det var nu og er nu her og nyder at være væk fra Cambodia hvor intet var nemt at finde i forhold til her hvor alt er til salg der har en forfærdelig virkning på mig, jeg tager sgu alt for meget på og har lidt svært ved at tage mig sammen til at komme i form igen jeg må gøre noget ved der må være mit nytårsønske 🙂

Opdatering !

Naboen Jun der mistede sit barnebarn kom forbi i går og undskyldt for hans manglende tilstedeværelse på grund af samme. Han kunne fortælle at politiet havde fundet sæd på pigens tøj der betød at hun var blevet voldtaget inden hun blev dræbt, en 6 årig pige for fanden i luften da osse og ikke en voksen kvinde, hvad fanden sker der for folk ?

Gerningsmanden har fået sin straf og har forhåbentlig en hård tid nu i helvede hvor kan kom til da de fandt ud af at hun var blevet voldtaget, han fik halsen skåret over sagde Jun og smilede !

Pen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Leave a Reply