';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

20180924_123823 (Large)

Så jeg iførte mig den ny støvmaske og overtræks armbeskyttere og kørte ud i det blå i forsøget på at finde forskellige ting.

 

 
Den nye erstatnings nummerplade jeg fik lavet i forgårs i en lille fortovs biks downtown mangler et par bolte og møtrikker inden den kan skrues på så det ser ordentligt ud ! Som alle andre fik jeg ingen nummerplade fordi de simpelthen ikke findes og læste et sted af fabrikken (ejes af en politiker !) er 6 år bagud og har købt en maskine mere i kampen om at følge med, så jeg har kørt rundt med et hvidt stykke plastik hvor nummeret var tegnet med en tuschpen der dårligt kunne ses mere.


I den lille biks hvor jeg ikke måtte tage et billede kom jeg i snak med en anden kunde hvis nevø opholdt sig i Holland gift med en hollænder, da han hørte hvor jeg var fra begyndte han med det samme og snakke om hvor rent og stille der var i Europa, det kunne jeg kun give ham ret i mens jeg forsøgte ikke at brække mig fordi vi var nød til at råbe til hinanden på grund af trafikken og smoggen, og så begyndte han at brokke sig over den alt for høje skat han måtte betale. Hele 7% han var dybt forarget over indtil jeg fortalte hvad jeg betaler i skat der gjorde ham helt rolig mens tallene langsomt gik op for ham og igen spurgte for en sikkerheds skyld om han havde hørt rigtigt inden han hovedrystende gik sin vej 😉

 
Det er så nemt at komme i snak her der er så herligt og nyder det når jeg kører rundt, men jeg fik dog ikke snakket særlig meget i Chinatown jeg kørte til efter nummerpladen var færdig der kostede 150 Peso (17 kr) og fik ingen regning og var grunden til at jeg ikke måtte fotografere !

20180924_123753 (Large)
Chinatown er nok ens i hele verden hvor alt det plastik lort man ikke har brug for er stablet til loftet til billige penge jeg let og elefant sprang over, men jeg fik da købt de støvmasker der er et must her på vejene, 3 for 100 P (12 kr) der blev brugt i dag da jeg utålmodig og med ild i røven var vågnet 03.30, åndssvag ide for måtte lige til opladning allerede klokken 9 hvor jeg snuppede en halv time på ryggen.

20180924_124414 (Large)
Og så gik det ellers derud af (jeg kører ikke mere end 50 – 60 kilometer i timen men lyder godt 🙂 ) mens jeg på grund af trafikken der var led i dag tænkte på dem der kommer herud for turen til Manila, hold kæft et chok de får når de ser alle de galninge her og vejforholdende. Macca er hærdet mens det ser værre ud med Frank jeg er nødt til at lære op, han kommer i Thailand der ligner en køreprøve i Legoland som sammenligning trafikmæssigt, så jeg brugte tid på at udtænke en måde at lære ham om trafikken mens jeg selv var midt i den og synes at den var usædvanligt tumbet i dag så satte farten ned og lod de andre om at slås om pladserne.

20180925_104851 (Large)
Jeg fandt ikke boltene til nummerpladen i går og var også på jagt efter nogle tomme rissække til mit haveaffald og en machete til at rydde underskoven, så jeg holdt lidt øje med forretninger på vejen der gik mod syd i dag små 50 kilometer til Santa Cruz hvor jeg vendte om hvor det begyndte at være usundt for helbredet at køre alene som hvid, overraskende at der så tæt på Davao er så mange muslimer, jeg så faktisk kun muslimer og deres mosker så havde ikke noget imod at vende om hvor jeg tog en beslutning om at spise frokost et sted jeg havde set på vejen hvor jeg kunne sidde og spise i en lille sala ved strandkanten.

 

20180925_124121 (Large)
Jeg ved godt billederne er kedelige men er taget med min tlf, hold kæft der var kedeligt at sidde der i vinden der kom fra havet med en iskold vand mens jeg ventede på den fisk jeg havde bestilt ud fra et billede på væggen, det var det eneste jeg kunne for at undgå deres normale mad jeg for alt i verden ville undgå. Det var en dampet fisk stod der på menuen og tænkte mit da hun tog den op af fryseren stiv som – ja den må i selv regne ud, hvordan hulen kunne den nå at blive dampet inden jeg skal på Immigrationen igen om 2 måneder var mig en stor gåde og ventede spændt mens jeg afviste 5 forskellige ‘perle’ sælgere og kedede mig over udsigten 😉

20180925_114752 (Large)
Men hun kunne sgu trylle hende mutter fit, for inden længe kom en tjener med fisken med et ildesmagende lag ‘sovs’ ovenpå og jeg gik i gang med fisken og risen. Fisken var sgu god og ærgrer mig over ikke at huske navnet for vil passe fortrinligt med den fiskesennep Erik har været så venlig at formidle, men jeg vil prøve at se om jeg kan kende den når jeg ser den og så dampe den i grillen til nye små kartofler jeg er så heldig at finde hver gang jeg går på markedet, jeg skal køre lidt rundt for at finde det bedste men har så også det absolut bedste af det bedste der bestemt ikke får mig til at tabe mig 🙂 🙂

 

20180925_114745 (Large)
Jeg var blevet lidt sløv af maden der kostede mig 310 Peso (36 Kr) så blev siddende lidt og hyggede mig med en smøg og bestemte at jeg vil tage mine gæster med herud både for turens skyld der som i kan se næsten går gennem junglen men også følger vandkanten, der er tung trafik og der står elmaster midt i vejen men er ikke så slemt på de rigtige tidspunkter der er fra 11 – 13 hvor alle sætter sig ned og æder, så der skal vi slå til skal vi 😉

20180925_111747 (Large)
Her er så skønheden Frank

På vejen tilbage lavede jeg et spædt forsøg på at finde boltene uden held og ville bare væk fra den by jeg forsøgte mig i og kender fra tidligere, Den hedder Toril og ligger på vejen til Davao og har en sindssyg trafik på grund af alle deres tricykler og i dag havde de så valgt at det skulle være dagen hvor de skulle genere en uskyldig turist – mig. Så jeg skyndte mig langsomt over på den anden side af hovedvejen mod Mount Opo så jeg kunne tage bagvejen hjem der er meget mere rolig ad mindre veje og meget mindre trafik.

20180925_111718 (Large)
Og her fandt jeg dælme både machete og sække til affaldet hos flinke folk der ikke tog røven på mig fordi jeg var hvid, vi sludrede og lavede sjov og det får mig bare i så god stemning at møde mennesker der er fair uanset hvem du er. Gammel mutti sad og sov på en taburet da jeg gik ind for at spørge efter en machete og havde det sgu skidt over at vække hende da jeg fandt ud af at hun ikke havde den, men hun smilede over hele femøren, gik med mig og viste mig vejen til en biks der havde den mens hun pludrede løs.

 
Ham der så havde macheten var i lige så godt humør og havde priser på sine knive jeg er stor tilhænger af, så jeg købte en drabelig fætter til 300 Peso (36 Kr) han blev glad for. Ham spurgte jeg så hvor jeg kunne købe sækkene der fik ham på benene mens han fulgte mig tilbage til muttis biks og fortalte hvad jeg ville have, hold kaje hvor er det bare positivt og hun blev så glad over de 20 Peso jeg betalte for de 3 sække og ville give mig 5 Peso tilbage jeg sagde hun kunne beholde og så give mig en gratis sæk næste gang hun smilende sagde ja til og luntede ud til sælgeren af et eller andet spiseligt der stod uden for biksen og brugte de 5 Peso mens jeg pakkede knallerten, tænk sig at kunne gøre mennesker glade for 2.40 Kr, er det ikke utroligt ?

20180925_105935_001 (Large)
Således i et fantastisk humør oven på alle de positive oplevelser kom jeg hjem til et kamp varmt hus hvor det er normalt at der er 39 grader indenfor der var slemt efter køreturen med forholdsvis frisk luft, normalt generer det mig ikke men besluttede at bruge nogle af mine millioner i dag, lukkede døre og vinduer og startede aircon i et tilstødende værelse, satte noget godt bluesmusik på til et glas semulje og hyggede mig mens jeg lidt bekymret tænkte på hvad tid jeg dog vågnede i dag, lad det i det mindste være lyst håbede jeg for vil på tur igen i dag.

 
Hvorfor dog købe boltene henne om hjørnet når jeg kan finde dem i den anden ende af byen 40 kilometer væk er mit motto, og så får jeg også oplevet noget nyt og møder nye mennesker 🙂

 
Pen.

Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 2 comments on this post
  1. Frank Pedersen
    september 26, 2018, 7:29 am

    LOOOOOOL : Macca er hærdet mens det ser værre ud med Frank jeg er nødt til at lære op, han kommer i Thailand der ligner en køreprøve i Legoland som sammenligning trafikmæssigt…
    Nu er jeg helt tryg 🙂 vi kan oz sætte bumber på siden ligesom radiobiler 🙂
    Tak for en skæg og go beretning 🙂

    • Pen i Filippinerne
      september 26, 2018, 3:59 pm

      Nå du er blevet ædru din drønnert, jeg vil finde ud af hvordan jeg kan sætte mit Gopro fast og så lave en film kun for dig, når du ser den vælger du nok også skridtbeskytter og tandbeskytter 🙂 🙂

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.