';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

DSC_2089 (Large)

Puh hvor er her skide koldt……………..

 

God gammel sang jeg kom i tanke om da jeg kørte op mod målet af små veje træt af at sidde hjemme, jeg havde overvejet en tur søndag men aflyste da weekenden altid betyder en milliard mennesker på udflugtssteder jeg ikke havde lyst til, så jeg skubbede afgangen til mandag hvor jeg efter at have tjekket vejrudsigten og på ægte Voldborg manér havde stukket en våd finger op i luften der betød afgang 🙂 🙂

 

 

Således udstyret med godt humør, min kamera rygsæk og en fuld tank, kørte jeg mod Eden der ligger syd for Davao og prøvede endnu en ny vej i stedet for den tungt trafikerede hovedvej. Så jeg fik set lidt landliv og tog tiden til det i højt solskinsvejr og hyggede mig ved tanken om alle de billeder jeg skulle tage af stedet, sommerfuglene, fuglene, ziplinerne og så videre, så humøret var i top mens jeg prøvede at se så meget som muligt af omgivelserne og menneskerne der boede langs med vejen. Fattigdom og rigdom side om side jeg aldrig har brudt mig om at se og en masse beskidte børn næsten nøgne der legede på vejen med det mest primitive legetøj man kan tænke sig men som så ud til at more dem, så det var i det mindste positivt !

 

Jeg ramte hovedvejen hvor jeg ledte efter den vej jeg skulle følge jeg havde set på Google, men jeg måtte opgive da der ingen skilte var og spurgte en gut om vej der pegede 100 m i den retning jeg var kommet fra og sagde jeg skulle følge den vej og så spørge om vej når jeg kom længere ind i landet der dog viste sig senere ikke at være nødvendigt. Og det var sgu en fornøjelse at komme væk fra hovedvejen, trafikken og larmen og de mange container trækkere der buldrer afsted med Mærsk containere.

 

DSC_2094 (Large)

 

Hurtigt var jeg ‘næsten’ alene på vejen der snoede sig gennem palmelunde og plantager med bambushytter langs med vejen hvor folk ordnede deres daglige gøremål mellem det kulørte vasketøj der hang til tørre mellem palmerne, så fremmed men samtidig så spændende at se på med et stik i hjertet over den fattigdom der var udbredt her der tit får mig til at skamme mig på mine ture over den rigdom jeg besidder i forhold til dem, den er jo enorm og ufattelig at forstå når man ved at de lever for langt under 1 $ om dagen !!

 

Jeg kan ikke ændre på det så fortsætter hurtigt til et venstresving jeg kunne huske hvor min medfødte Indiana Jones kom frem i mig, et skilt fortalte nemlig at der var 11 km til målet i et meget mere øde område end før hvor vejen snoede sig ret op i himlen (sådan føltes det ) og temperaturen faldt hurtigt til et herligt niveau og mit hoved kørte rundt som et blinklys på en ambulance for at få det hele med. Ufattelige flotte syn af dybe dale og slugter på min højre hånd og korte glimt af havet og Davao på min venstre side, desværre var det ikke muligt at få et ordentligt billede da det var glimt mellem palmer og træer, men virkeligt flot og elsker billeder taget sådan lidt fra oven 😉

 

DSC_2091 (Large)

 

Det var blevet meget koldt inden jeg nåede parken og var glad for at holde stille og få varmen igen, indgangen kostede 280 Peso (33 Dkr) der var inkluderet snacks og frugt der var okay og fik parkeret dyret og kunne endelig se mig omkring. Parken er på 80 Hektar og har en masse forskellige forlystelser som swimmingpool, dyrepark, blomsterhave, hiking trail, legeplads, sommerfuglehus, hydroponisk drivhuse og meget mere i kan læse mere om her Eden

 

Og så begyndte den vilde jagt på perfekte billeder mens jeg prøvede at tyde kortet og de hieroglyffer uden briller der ikke gik så godt så besluttede at hente brillerne der lå i knallerten og fik endelig nærstuderet kortet så jeg vidste hvor jeg var og var så klar 🙂

DSC_2095 (Large)

Men så sluttede det hele inden det næsten var begyndt, for her 10 minutter efter ankomst begyndte det at dryppe der fik mig til at søge dækning og drikke noget vand ( ja i læste rigtigt 😉 ) mens jeg ventede på at det skulle stoppe med at dryppe der aldrig skete, for det blev meget værre og udviklede sig til et regulært monster regnvejr jeg ventede på skulle stoppe i 1 1/2 time hvor det så småt blev til dryp jeg havde besluttet skulle være signalet til at forsvinde igen da lyset ikke var brugbart til billeder og himlen var meget mørk.

 

DSC_2101 (Large)

Så da det dryppede minimalt startede jeg op og nåede efter 2 minutter ud til hovedporten hvor det virkelig begyndte at regne igen lige som jeg kom ud på vejen, hvad skulle jeg gøre tænkte jeg og brugte igen mine Voldborg evner der sagde at det tit regner i bjergene men fortager sig jo længere ned man kommer. Jeg stolede på mine evner og fortsatte ned mod tørvejret mens regnen tog til så jeg var gennemblødt efter 100 meter iført shorts, en tynd vindjakke og flip flopper, hold kæft det var koldt, mega koldt og jeg frøs som en lille hund men fortsatte ufortrødent nu jeg alligevel var gennemblødt og måtte forsigtigt køre uden om alt det vandet skyllede ud på vejen og så på et tidspunkt nogle mennesker der akavet flyttede sig som fangede mine øjne og så en syndflod af brunt vand samt plastik baljer, spande og meget andet vælte ud på vejen, så jo det regnede !

 

DSC_2098 (Large)

Jeg fik gudskelov ret i af regnen aftog jo længere ned jeg kom og kørte ind i solskin omkring 10 kilometer nede og nød varmen og den varme sol, folk gloede åndssvagt på mig dyngvåd mens de stod under paraplyer for at skærme mod solen der var lidt sjovt at se, for vandet rendte både ned af mig og knallerten i højt solskin folk virkelig ikke forstod 🙂 🙂

 

Alt det her gav mig en straksdom for fik ondt i halsen allerede på nedturen i regn der blev værre jo længere jeg kørte hvor jeg skiftevis frøs og svedte, men så kan jeg sgu lære det kan jeg for har brugt frasen om at ‘rigtige mænd’ ikke har regntøj der straffede mig hårdt. Vel hjemme igen fik jeg skiftet tøj og fik endelig den rette kropstemperatur efter at have gnavet en gang stærk chilli suppe der gjorde mig træt som et alderdomshjem oven på alle de fysiske strabadser, så jeg tænkte at jeg lige ville snuppe en time så jeg var frisk igen og forberedte mig lige indtil strømmen røg der holdt i 3 timer 🙁

 

DSC_2085 (Large)

Så ingen middagslur til mig uden air eller fan med nu vildt ondt i halsen og måtte vente med at sove indtil aften, og det blev selvfølgelig en lortenat med ondt i halsen, feber og en dårlig søvn der har holdt i 2 dage nu hvor jeg også er blevet storforbruger af lokumspapir til al den snot der kommer, hvornår fanden lærer jeg det dog !!

 

Og vejrudsigten….

2018-08-01 08_17_28-Windy_ Davao City weather forecast – Google Chrome

 

Pen.

Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
Leave a reply

You must be logged in to post a comment.

%d bloggers like this: