';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂



Det lykkedes mig ikke at finde noget at bo i, men jeg fandt et sted hvor jeg oprindeligt henvendte mig på grund af et skilt med hus til leje, har tænkt mig at leje et stort værelse til 4.500 Bht pr måned hos en ældre dame på 72 år der snakker flot engelsk, hun inviterede straks på kaffe og pludrede løs om sin familie der bor og arbejder i Kanchanaburi inden for retsvæsen. Mens vi sad der og pludrede fortalte hun pludselig at det hus hun reklamerede med som var optaget, måske bliver ledigt til December og kan lejes til 5.000 Bht pr måned !!

Hvis jeg lejer et værelse der i stedet for det vanlige hotel til 5.000 Bht pr måned, er alt inkluderet i prisen der gør det interessant, selv internet er der så jeg har noget at spilde tiden med når ryggen som nu har opdaget at jeg har brugt for mange timer på at gå og røre mig og virkelig får mig til at sidde stille, og selvfølgelig med mit sædvanlige held har hospitalet udsolgt af morfinen som de siger, så det går vældigt !!





Men jeg fik da kørt på så godt som alle vejene dernede og fandt ud af at der faktisk kun er den strand her, mange kilometer i begge retninger langs med kysten afslørede kun klippefyldte strækninger undtagen et sted hvor jeg kørte gennem en plantage og havnede på en totalt øde strand. De eneste huse jeg så på vejen derned var arbejderhuse hvor folk nysgerrigt kiggede på mig da jeg passerede, og nu jeg var der kunne jeg jo lige så godt lede efter skaller som er en pragtfuld hobby.

Så det gik der 3 timer med inden jeg var nødt til at overgive mig og flygte i dækning for den brændende sol, men pragtfuldt igen at kunne soppe i det lave vand og lede som jeg brugte meget tid på da jeg boede på Samui, men der var ikke så meget gevinst at det gjorde noget, men for hulen da et dejligt tidsfordriv 😀



Ud over det brugte jeg også mange timer på en lille mole hvor jeg enten bare kiggede på havet, eller nysgerrigt fulgte med i fiskeriet. Folk dernede hilste venligt på mig og beundrede den skønne som de fortalte mig var meget flot i rød, så jeg hyggede mig gevaldigt og blev mere og mere overbevist om at det er det jeg skal, ud til havet igen med det herlige liv det medfølger, og den friske luft jeg siddende her nu savner enormt. Mine problemer kom hurtigt tilbage så jeg nu igen hoster og hoster, har ondt i lungerne og kan mærke når jeg kører, trætheden på grund af den manglende ilt, så jeg håber at jeg kan få lejet lejligheden her ud hurtigst muligt.

Nå, jeg spillede helt og kørte hjem i et træk der tog 6 1/2 time hvor jeg forsøgte at holde en hastighed på 100 kilometer i timen, det lykkedes selvfølgelig ikke hele tiden på grund af vejen der er ekstremt dårlig og meget hullet så godt som hele vejen, men hjem kom jeg da godt brugt og træt efter at have startet ud klokken 6 morgen. 

Blev jeg overrasket da jeg kom hjem, næh ikke rigtigt !!

Byggeriet af nabohuset man forsøger at bygge iført en teske er selvfølgelig ikke færdigt, så selv om jeg gjorde hele hytten ren inden jeg tog afsted og lukkede samtlige døre og vinduer, var der sort af støv over det hele. Udover det var man i gang med at bygge en overdækning udenfor så vi ikke drukner helt når regntiden engang kommer, jeg havde fået at vide at de var gået igang mens jeg var væk og brugte meget lang tid med at larme mest muligt og så ellers lave så lidt som muligt, så det tog dem 2 uger på nær 2 dage at lave det her.


Bare det at få den skønne trillet ind var et problem, der var affald over det hele og de var ikke færdige med at svejse stativet, men ind skulle knallerten uanset hvad selv om de halvsovende arbejdere gloede olmt på mig da de var nødt til at afkorte siestaen og flytte alt skramlet. 

Nu jeg før har været bagud og tabt stort, tog jeg det helt roligt og sjoskede til købmand for at handle lidt velsmagende humle, jeg satte mig ned og slog alt svineriet ud af hovedet og nød de kølige dråbers vej ned gennem systemet, fik lige nuppet lidt medicin og sad så ellers der og sad og savnede allerede Chumpon og den friske luft og den fantastiske stilhed, mig ku de sgu ikke slå ud af kurs :-O



Det tog mig 5 timer næste dag at gøre rent, alt skulle vaskes af igen. Jeg lyttede til lidt god musik og tog det roligt selv om jeg ville af med alt støvet så hurtigt som muligt, det knasede mellem tænderne og var rigt repræsenteret i både ører næse og mund, dælme irriterende.

Men færdig blev jeg da og var stolt over det udførte arbejde, samtidig blev de færdige udenfor og roen bredte sig atter i den lille enklave. Meget omhyggeligt tørrede jeg fødderne af når jeg gik ud eller og når jeg kom ind igen, lejligheden skinnede som en vis ting og jeg var glad. Den glæde holdt hele dagen hvor jeg også fik klaret mit visarun ud til immigration, blev klippet og endda havde overskud til at køre ned til floden for at se om gutterne fangede noget, en herlig dag :-O

Og så var det lige at jeg måtte rykke tilbage til start igen, landlorden kom anstigende med to mand og ville fikse problemet med vandskaden fra badeværelset ovenpå, jeg havde vist ham hvad jeg mente var problemet, nemlig de manglende furer der var meget dårligt lavet, så det var jo en lille operation mente jeg !!



Men nej, de huggede alle fliserne op og ødelagde mine 5 timers arbejde lynhurtigt så der nu igen ligger et tykt lag støv over det hele, alt er smurt ind i støv inklusiv inde i skabe og så videre, så jeg opbruger mange kvoter af tålmodighed for tiden. Jeg blev lovet at det ville tage to dage, men nu har jeg lige fået at vide at det ikke holder stik, der går nok en dag eller to mere hvor jeg er nødt til at sidde hjemme 🙁

Men nu skal det jo ikke være negativt det hele, mit besøg på hospitalet viste at jeg havde tabt mig 5 kilo på grund af al den aktivitet jeg har udøvet nede på stranden, så det var meget positivt. Med til historien hører også at maden dernede ikke er noget at råbe hurra for, den smager faktisk ikke af noget og er slet ikke stærk som jeg elsker. Kun inde i Chumpon hvor min ven og jeg spiste på markedet, var vi tilfredse med både smag og pris, sølle 55 Bht kom vi af med for to retter meget velsmagende mad inklusiv ris. Samme marked er iøvrigt det største jeg har set i Thailand hvor man kan købe alt mellem himmel og jord til en meget billig penge fik jeg at vide, så det skal i opleve hvis i kommer derned.

Fame som jeg boede på for 4 år siden har fået en gevaldig ansigtsløftning der har kostet den hyggelige stemning der herskede der, nu er det tip top moderne og med madpriser der er helt ude i hampen, det gjorde mig lidt ked af at se fordi jeg havde hygget mig så meget sidste gang, men det er jo udviklingen !!

Nu må jeg hellere holde for denne gang og begynde at arbejde med billederne fra turen, alt går langsomt fordi jeg efter sidste tur måtte geninstallere Windows, af en eller anden grund nægtede den at starte op, så der var kun den hårde vej ud af det problem der tager et hav af timer med alle de opdateringer, men nu skulle den være okay igen 😀

Pen.








Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 2 comments on this post
  1. Anonym
    maj 13, 2014, 2:49 pm

    Ja der var ganske fredeligt da vi var der, og en lang øde strand med lidt groft sand, og der var en bølge der væltede mig så min smøg gik ud. det var medens vi stadig røg at vi var der. Men lyder spændende så håber det lykkedes. MVH Ove

  2. maj 13, 2014, 7:05 am

    Ja billederne er derfra Ove, billederne fra Thung Wualaen lå på den anden computer, men jeg vender frygtelig tilbage 😀

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.