';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

20180704_131151 (Large) (2).jpg

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at forlade Facebook efter at have været negativ i lang tid over den kedelige udvikling der er spild af tid, ja jeg har mange venner der jeg så må undvære at være i tæt kontakt med, deres opdateringer om nye kaffekopper eller hvor mange gange græsset i haven er blevet slået den sidste måned !

 

Forstå mig ret og opfat det venligst ikke negativt men er altså kedeligt i længden at læse om, om folk ikke oplever andet eller deler andet ved jeg ikke da min Facebook konto har levet sit eget liv i lang tid der giver mig ingen eller op til 3 dage gamle opslag fra venner, sjovt nok er nyheder fra de mange grupper jeg følger dugfriske der undrer mig noget men godt da de næsten er de eneste nye opslag jeg kan se. Så i morgen tidlig sletter jeg kontoen og går tilbage til før hvor jeg ikke havde FB og ikke led under manglen af samme og håber i vil komme og sige hej her eller på mail  pensionisten@gmail.com 😉

 

 

 

 

Det giver mig måske mere tid til at være lidt mere flittig med Dagbogen der for mig også er mere interessant da det giver mig chancen for at lære mere om mit nye hjem og omegn på de forhåbentlig mange småture der venter når vejret tillader det, efter sidste tur til Samal har det ikke rigtigt været vejr til ekspeditioner og har kun været på farten 1 gang.

 

DSC_1606 (Large)

 

 

Og det var da jeg skulle på Immigration for en forlængelse hvor jeg håbede lidt på en 6 måneders forlængelse som jeg fik i Butuan i stedet for de 2 måneder jeg hørte er almindeligt her, men der var desværre ikke noget at gøre så fik kun 2 måneder der kostede mig 2.930 Peso (351 Dkr). De kunne jo godt se at jeg havde et 6 måneders visa i passet men kom med en søforklaring om at jeg kun havde fået det fordi jeg var turist i Butuan, jamen det er jeg jo også her prøvede jeg men kunne godt se i deres øjne at det var for uoverskueligt at forstå for dem og jeg stoppede med en føler hvor jeg sagde at det så kunne være jeg skulle køre til Butuan næste gang for at få et 6 mdrs visa, ja sagde pigen, det kan du sagtens gøre og smilede mens hun sagde det så er noget jeg vil prøve så jeg slipper for at køre på Immi hver 2 mdr 😉

 

 

Det var forøvrigt noget af et helvede rent trafikmæssigt at komme dertil, det kan ikke blive mere centrum end der og trafikken var vild, samtidig stoppede politiet de mange Jeepney og skrev bøder ud i lange baner der blokerede trafikken der ikke gjorde den nemmere, men jeg fik vendt knallerten i den rigtige retning kun for at finde ud af at man ikke måtte parkere på Immigration’s område der var lidt træls for holdt så der midt i opsamlingsstedet for Jeepney med en million mennesker omkring mig for at finde en udvej der kom da jeg kom i tanke om at jeg havde været i en lille gyde tæt på hvor jeg parkerede og fik klaret mine sager.

 

20180719_113412 (Large)

 

Så med et 2 mdr visa i lommen fortsatte jeg mod S&M Lanang der er et kamp stort shoppingcenter desværre i den modsatte ende af byen for at se priser på køleskab jeg er nødt til at købe så jeg har plads til mine ting der er et must da jeg laver mad hver dag nu jeg ikke gider den lokale mad, den tur tog godt nok lang tid og brugte meget tid på at holde i kø på vej derud så er ikke en vej jeg vil bruge igen, de 2 andre veje jeg kender dertil er meget mindre befærdede og er hurtigere. Solen var meget nærgående selv om jeg havde en sportsjakke på, solen bankede ret igennem stoffet og jeg svedte som en gris da jeg endelig kom frem og kunne gå rundt i aircon i det store center i kan se her.

 

20180719_113422 (Large)

 

Det er i 2 etager og er pissedyrt at handle der, jeg er der kun for at se prisen på køleskabet i S&M Appliance der har ‘normale’ priser og tit har gode tilbud, i centret findes også et stort supermarked a la Bilka hvor jeg nogen gange er heldig at finde noget godt men køber hverken kød eller grøntsager der. Grøntsagerne er langt over sidste salgsdag og dyre, kartofler er 2 x prisen på markedet hvor jeg bor og meget pænere så snuser kun rundt i håbet om en dag at finde en god gammel 45 + ost fra Danmark men ved godt det er utopi til trods for at de store mejerier hjemme har flere oste og mælkeprodukter på hylderne, men der er kun Havarti i 8 skiver til over 20 kroner der er alt for meget for det tørre lort !

 

Så det blev et hurtigt besøg og fortsatte til et andet stort supermarked for at købe kød der i S&M kæden (der har 2 malls i Davao) har en metallisk bismag der er ubehagelig, deres kyllingekød er så pumpet med vand at de næsten kalkun størrelser kyllingerne svinder ind til kød mellem tænderne når man koger eller steger det, så det var jeg på jagt efter det næste sted, selv deres æg har samme metalliske smag så må stamme fra foderet !!

 

DSC_1579 (Large)

 

Men for fanden i luften trafikken var umulig og irriterende og jeg blev hostende hurtigt varmet op til kogepunktet i den stille forurenede luft mens trafikken sneglede sig afsted, og jeg prøvede at regne ud hvor meget tid jeg brugte på det her cirkus jeg ikke fandt ud af før jeg var hjemme igen efter et rigtig godt togt i jagten på godt kød det sidste sted hvor jeg også var så heldig at finde Béchamel sovs til en god gang brade koteletter og kartofler, sgu ikke noget at sige til mine ekstra kilo har svært ved at forlade kroppen 🙂 🙂

 

Den omgang tog 4 timer (Immigration 30 min) og resten af tiden i trafikken mere eller mindre, byen Davao er næsten på størrelse med Fyn og trafikken er sindssyg men meget hurtigere at klare på knallert i forhold til bil så må bare bide galskaben i mig når der skal handles. Jeg skrev tidligere at knallerten skulle sælges og har gjort et par forsøg men ser ud til at være svært her, de vil gerne sælge men ikke købe desværre. Jeg prøvede ellers at foreslå en byttehandel hos en Honda forhandler hvor min Click nu koster 91.900 Peso, at bytte med en Honda TMX 150 til 72.500 Peso de afslog så må rundt og se om jeg kan finde en køber så jeg ikke har 2 knallerter stående, nå den tid den glæde 🙂 🙂

 

NB. Min hjemmelavede remoulade 2.0 blev en kæmpe succes 😉 😉

 

20180714_141225 (Large)

Pen.

Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 2 comments on this post
  1. Pen i Filippinerne
    juli 24, 2018, 7:57 am

    Herligt nogen læser hvad jeg skriver, takker 🙂

  2. Frank Pedersen
    juli 23, 2018, 4:22 pm

    Taak for en god beretning 🙂 læser den “gamle” dagbog for fuld tryk 🙂 herlig læsning 🙂

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.