19.05.2014 Puha for en rengøring 🙁

 
Samtidig er her ekstremt varmt, på min telefon stod der i går formiddags 38 grader og føles som 45, smart feature må man sige. Og med det nye halvtag udenfor er det gået helt galt fordi det blokerer for vinden og på samme tid får varmen til at stråle nedad, for hulen hvor ville det være rart med noget regntid.
 
Men jeg blev da færdig med at gøre rent og satte bagefter et stort stykke plastik op ind til nabohuset for at stoppe støvet lidt, og det har hjulpet kan jeg se. Det hjælper også på alle de mærkelige ting der sker når de arbejder derinde, dagen efter jeg selvfølgelig også havde vasket den skønne, pjaskede de med vand blandet med beton støv der lagde sig som et lag på den skinnende knallert så jeg måtte vaske den en gang til 🙁

 
Den skulle selvfølgelig også forkæles og blev kørt til Honda for et service eftersyn nu den har kørt 8.000 Kilometer, nyt tændrør, olieskift og et komplet eftersyn jeg betalte 365 Bht for, mekanikeren fik 50 Bht for at sikre at jeg får en god behandling når jeg kommer, det var billigt syntes jeg !!
 
 
 
Desværre går det meget trægt med at finde en der vil overtage lejligheden, en enkelt franskmand er den eneste der har været her, ham og hans dame er jeg blevet venner med og har allerede haft en skøn dag sammen med dem, så det er da positivt selv om han ikke ville leje. Der skulle ifølge Jim min nabo, sidst på måneden komme en gut der ellers var flyttet til phillipinerne, han leder efter en møbleret lejlighed og kommer og kigger, det ville dælme være optimalt hvis den går igennem, for jeg er sikker på at det koster spidsen af en jetjager at flytte alle møblerne så langt, så jeg krydser fingre 😀
Og så har her været drama i skrigegaden, en politimand blev skudt i brystet en sen nat af to unge fyre på knallert, ham der kørte har de fanget ved at kigge på cctv fra nabo restauranten, men ham der skød kan de ikke rigtig finde selv om de ved hvem han er, så her sker altid noget enten godt eller skidt. Også nede på stranden hvor jeg var nede og hilse på nogle Thaivenner var der blevet skudt en fyr to dage tidligere, det var noget med Yaba fik jeg at vide, så det går vældigt her i landsbyen.
 
 
 
Men det er sgu ikke så vældigt at min ven i søndags rejste til Sverige, det har været nogle sjove måneder hvor jeg til min store overraskelse pludselig lærte Thai i ekspres fart. Af en eller anden årsag var hun god til at lære mig en masse ord som jeg kunne huske, det er der ikke rigtig nogen der har været i stand til før, så det er edder ærgeligt. Hun lærte mig også en masse om kulturen, hvad man må og ikke må gøre jeg er glad for, meget kan man læse sig til, men aldrig nok, så tak for det Thip.
 
Hun blev også en del af oplevelserne der ventede mig da jeg kørte på tur, hun havde spurgt hvornår jeg kørte som jeg ikke tænkte nærmere over, vi var jo venner og snakkede om alt. Så jeg blev sgu overrasket da hun dukkede op mandag morgen klokken halv otte med en rygsæk og proklamerede at jeg ikke kunne snyde hende for de oplevelser jeg glad havde snakket om ventede mig og ville med !!
 
Det kunne jo være sjovt, ingen tvivl om det, men jeg havde ikke råd til at leje et værelse til hende også som jeg sagde til hende, ingen problemer sagde hun, hun ville sove på gulvet !!
Det tænkte jeg over mens jeg drak den sidste kop kaffe og var nervøs for at venskabet kunne ende af enten den ene eller anden grund, vi havde været venner på det tidspunkt i 3 måneder uden nogen som helst problemer indbyrdes fordi vi vidste hvor vi stod, så det var sgu svært. Men jeg nåede frem til at vi kunne prøve og sagde til hende at hvis vi fik problemer, ville jeg sende hende hjem i en bus hvilket hun indvilligede i og sprang glad op bagpå, og afsted det gik 😀
 
Det blev starten på en 1.300 kilometer fantastisk sjov og skøn tur, jeg havde mine betænkeligheder nu jeg ved at blot en kilometer kan være alt for meget for en Thai i solskin, men ikke et kny overhovedet. Selv ikke da jeg på et tidspunkt i nogle bjerge standsede og spurgte om jeg kørte for stærkt, nej for hulen sagde hun smilende, det er skide sjovt, så perfekt.
 
Nu jeg godt kan lide burgere fra Burger King, valgte jeg at køre en lille omvej så vi efter små 4 timer kunne sætte os ind i skyggen og mæske os i burgere i Hua Hin hvor vi var før med Jeff. Om det var fordi maden var god eller den kølige luft var behagelig ved jeg ikke, men vi blev siddende i små 2 timer snakkende om alt muligt inden jeg gik ud på toilettet og monterede træningsbukser i stedet for shorts der havde givet mig en dyb mørkerød farve på lårene. Vi besluttede os for at køre ned til Prachuab Khiri Khan hvor vi nåede ned til ved 4 tiden om eftermiddagen, heldet ville at vi faktisk kom helt op til døren på turistinformationen der gav os en utrolig venlig behandling. Vi fik udleveret en farvestrålende brochure over hele distriktet samt et kort over byen hvor hoteller og andre overnatningsmuligheder var markeret, vældig flot service 😀
 
 
100 meter henne af strandvejen kørte vi ind på Suksant Hotel og spurgte om de havde ledige værelser, masser lød svaret og gav os nøglen til et værelse på 4 sal til 420 Bht med en fantastisk smuk udsigt ud over bugten. Et forfriskende koldt bad vaskede trætheden af og det var pragtfuldt at kunne sætte sig ud på balkonen med en kølig og kigge på omgivelserne mens vi snakkede om alt det vi havde set undervejs, det var måske ikke en så tosset ide alligevel at tage hende med ??
 
Turen derned havde været okay når man først forstår at man ikke kan tillade sig at kigge sig alt for meget omkring, store huller i vejen dukkede pludselig op og gjorde det noget masende i forsøget på at køre udenom dem. Så der blev kørt slalom hele vejen, det ene øjeblik helt inde i vejsiden for det næste sekund at befinde sig helt ud i rabatten i overhalingsbanen, så tungen blev holdt lige i munden for ikke at styrte.
 
 
 
Jo længere sydpå man kommer, jo mere frodigt bliver der. Store plantager med palmeolie og de sædvanlige banan og kokos palmer følger vejen og er utroligt smukt med de mange nuancer grønt det giver, så jeg havde hygget mig undervejs og ærgrede mig lidt over at Thip ikke kørte så jeg kunne tage billeder 😀
 
Vi blev i Prachuab Khiri Khan i 2 en halv dag, den første dag gik med at slappe af for at komme mig over turen der gav problemer i ryggen, så vi kørte kun meget lidt og brugte meget tid på at sidde og kigge ud over havet. Jeg vil betegne byen som en soveby der endnu ikke er opdaget af masseturismen, få turister der som os nyder stilheden skiller sig ikke så meget ud. Den lange strandpromenade har restauranter og et par få købmænd hvor folk om aftenen køber deres drikkevarer og sætter sig på den lange betonmur der følger hele stranden og nyder aftenen, virkelig et fredeligt sted jeg varmt kan anbefale.
 
Næste dag gik ikke så meget anderledes, vi kørte helt ud for enden til venstre hvor vi fandt en hyggelig lille Thai restaurant hvor vi tilbragte flere timer med at nyde livet og snakke. Her kom Thip til at fortælle at hun godt kunne tænke sig at køre til Ranong hvor hun for mange år siden havde besøgt nogle varme kilder, det var nu ikke med i mine planer, men jeg tænkte hvorfor ikke – så der kører vi hen i morgen sagde jeg til hende hun blev meget glad for og takkede mange gange :-O
 
 
 
Og det gjorde vi så, vi drejede ind i landet ved Chumpon og havde kun 125 kilometer til Ranong, og hvilken pragtfuld smuk oplevelse det blev. De første 60 kilometer er kedelige, men så skal jeg love for at det ændrer sig. Efter Kraburi der ligger godt halvvejs begynder bjergene og junglen at komme nærmere, ekstremt smukke syn dukker op efter hvert sving som der er 545 af læste jeg senere, (det var her jeg spurgte hende om jeg kørte for stærkt). Endnu engang ærgrede jeg mig over det manglende videokamera, for hulen der var smukt sådan at køre op og ned i bjergene.
 
Som om alle de her smukke oplevelser ikke var nok, blev vi pludselig præsenteret for en enorm stor og prægtig flot elefant der med sin mahout på ryggen langsomt gik i den modsatte retning. Om det var chokket over at se en elefant gå på vejen ved jeg ikke, men hverken Thip eller jeg tænkte over at tage et par hundrede billeder som vi snakkede om senere, hvor er det dog ærgeligt man ikke bare stopper op, vi skulle jo ikke nå noget, hvor ville det være fantastisk at kunne vise billeder af det flotte dyr med de enorme stødtænder !!
 
 
 
Måske var oplevelsen så massiv og grunden til at vi satte os i en lille sala på toppen af et bjerg og bare var stille, Thip der jo er Thailænder og altid har mad gemt et eller andet sted, tilbød æbler og nødder og hvad ved jeg – hvor fanden har hun det fra tænkte jeg, det har jeg da ikke set og gnavede villigt de småsure æbler. Jeg tror vi sad der et par timer og bare slappede af mens vi kiggede på bilerne der kæmpede for at komme op på toppen af bjerget, men vi skulle jo videre og fik endelig taget os sammen til de sidste kilometer ind til byen.
 
Ved et tilfælde kom vi hen til det hotel hvor Thip havde været før, men jeg havde svært ved at se det roste hotel for mig jeg var blevet fortalt om. En meget brugt bygning hvor alt hang og dinglede fik mig ikke til at juble af glæde, og slet ikke da Thip – der var inde for at høre priser, kom ud og fortalte at det kostede 900 Bht pr nat. Det gør jeg simpelthen ikke sagde jeg til hende, jeg er ked af det, men jeg gør det ikke, selv hendes forsøg på at betale det halve afslog jeg. Så vi kørte over på den anden side af gaden og lejede et meget flot værelse med hvad dertil hører for 500 Bht pr nat, det fik hende i godt humør igen da hun så hvor flot det var, så alt godt igen 😀
 
Men for hulen der stinker af skidtfisk i byen, alt er gennemsyret af en tung stank der gør det knap så hyggeligt at spise ude, og bortset fra det, er det en underlig by syntes jeg. Jeg har jo været der før på visarun og kunne godt huske at den var underlig med ondt skulende Burmesere allevegne, det gav Thip en anderledes oplevelse efter hun fik besøgt den varme kilde der lå 200 meter fra værelset.
 
 
 
Et meget stort og nybygget anlæg så det ud som uden alt for mange mennesker med bjerge der omkransede stedet, en grumset flod løb ved siden af der ikke så så pænt ud, men hun fik da badet den unge dame mens jeg gik omkring for at kigge. Jeg købte en kop kaffe og studerede de mennesker der kom og gik, der var overtal af muslimer der gik rundt med deres drivvåde lagener og kun 4 hvide mennesker så jeg de 2 gange vi var der, så stille og roligt.
 
 
 
Thip er en meget nysgerrig dame og er interesseret i at vide så meget som muligt, så jeg tog hende ned til Immigration hvor jeg ville vise hende hvordan folk levede her. Og her kom der en smutter da hun krampagtigt holdt mig i hånden og klamrede sig til mig, jeg er bange sagde hun, det havde hun nu ikke behøvet fortælle mig, hun rystede af skræk. Det var deres øjne hun var bange for sagde hun, de kigger så ondt på mig. Og det gør de også dernede, ud over det filmer de alt hvad man har på sig og håber vel på en chance for at stjæle noget fra en, så det blev en speciel oplevelse for hende hun takkede mig for inden hun rejste. Hun var godt klar over at der findes mange fattige mennesker i Thailand, men hun havde ikke forestilet sig den fattigdom vi så her og det svineri der var overalt, så hun var meget glad da vi kørte igen !!
 
 
 
Selv om jeg ikke bryder mig om byen, blev vi der en dag mere nu vi var kørt så langt, vi fik set den her park og fik besøgt endnu en varm kilde hvor hun kom op at skændes med personalet der så stort på mit Thai kørekort og bongede mig som falang, sådan havde jeg ikke set hende før og morede mig sgu noget. Hun var harm over at jeg skulle betale 100 Bht mod hendes 40 og ville ikke give op, og bedre gik det ikke da vi så hvad det var jeg havde betalt hele 100 Bht for !!
 
 
 
De farvestrålende billeder vi havde set inde i byen og mindede lidt om Disneyland i Florida, viste sig at være det værste junk jeg endnu har set her i landet. Der var ikke de kulørte badehuse og omgivelser vi var blevet lovet, der var 3 nedslidte utætte uhumske bassiner, så efter 5 minutter hvor hun sad og stampede arrigt i jorden, ville hun ud igen. Jeg prøvede at muntre hende lidt op så det ikke blev til en dårlig oplevelse, men det hjalp ikke fandt jeg ud af da vi passerede personalet hun havde diskuteret med før, de fik lige en svada med på vejen der fik mig til at grine højt, jeg har aldrig hørt hende hæve stemmen før og tænkte over at det da vist var godt det ikke var 200 Bht jeg betalte :-O
 
Og nu tror jeg jeg stopper for denne gang, resten af turen kommer om et par dage, jeg er nødt til at arbejde med billeder inde i varmen, her uden for sidder jeg og kamp sveder i 36.6 grader – og stiger, men det er trods alt mindre end de 38 grader vi havde i går 😀
 
Pen.
 
 
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There is 1 comment on this post
  1. Anonym
    maj 19, 2014, 1:12 pm

    Ja det har da været en hærlig tur, synd at rejsemakkeren har forladt dig, Er de frække aber stadig rundt og på bjerget i Prachuab ? og når du siger til venstre var det så over broen, der var mange gode thai steder dengang vi var der, og jeg vil nu kalde det en mindre provinsby, men den er sikkert vokset, vi boede 1 nat på hotel Hadthong fordi at der hvor vi boede var forudbestilt, men vores vært betalte da. men det må jo være tæt på hvor du boede såvidt jeg kan se på molen. Mvh Ove

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.