';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

 
Blev lige så herlig som første første del af turen, vi havde jo god tid nu vi kun skulle til Chumpon der er 125 kilometer herfra, det udnyttede Thip til at overtale mig til at køre hende til Ranong Hotspring igen 😀
Klokken var kun 8 og vi havde snakket om at køre ved 10 eller 11 tiden, så hun satte sig ned i det kogende vand mens jeg nøjedes med kun at få kogt den nederste del af fødderne. Nogle Thaier spurgte nysgerrigt hvor vi kom fra og blev noget benovede da de hørte hvor langt vi havde kørt, dem sludrede vi lidt med indtil jeg havde fået nok og kun manglede at pille skallen af og salte lidt :-O
 
 

Vi fik pakket vores rygsække og havde kun et punkt på dagsordenen inden vi kørte, og det var at besøge det tempel jeg fortalte jer om dengang jeg blev vist rundt af mutter nede på Kiwi. Det ligger tilfældigvis på vejen til Chumpon små 5 kilometer uden for byen, så det var en kort første køretur inden vi, begge med lange bukser, jakker og styrthjelm og allerede godt varme, sjoskede op af den lange trappe.
 
Wat Wari Banphot er primært for Burmesere der gør at figurer og tegninger er lidt anderledes end de Thailandske, men flotte og interessante at se på, og det er tydeligt at templet får mange penge, for der blev bygget nyt alle vegne på området. Man havde ryddet en bjergskråning der fik Thip op i det røde felt, hun forstår at alt grønt er godt for naturen og menneskerne men forstod samtidig også at templet jo var nødt til at vise og bygge noget når de havde penge, så hun sludrede lidt om at lave et højhus så naturen kunne få lov at være i fred 😀
 
Sådan er hun, og det er jeg sindssyg glad for, for samtidig forstår hun at forurening ikke er godt, det har givet mig mange øjeblikke med positive tanker – og ønsker om at flere Thaier ville være som hun. På ture rundt i de mange byer vi snart har besøgt sammen, bukker hun sig ned og samler plastik og affald op og smider det i en skraldespand, ja selv i et tempel måtte jeg holde hende i benene så hun kunne nå noget plastik der flød i vandet der hvor man kunne fodre fisk. Selv hvis jeg ‘kom’ til at tabe et skod, bukkede hun sig ned og beklagede sig over mine fejl, ak ja det var gode tider :-O
Nå, det var et sidespring – tilbage til turen !!
Nu vi havde god tid kørte jeg langsomt så vi kunne glo som små nysgerrige aber på den smukke natur der er det halve af vejen, jeg blev banket mange gange på skulderen når hun så noget der var flot, ligeledes gjorde jeg hende opmærksom på noget jeg så, så det var igen en pragtfuld tur der endte med at vi holdt spise pause i Kraburi hvor hun straks forsvandt ind på det store marked ved busstationen for at finde noget nyt spændende mad til mig. Hun blev glad da hun fandt ud af at jeg er helt fjollet med Thaimad jeg ikke har smagt før og gjorde alt for at finde noget nyt og ikke gad æde den sædvanlige mad, nej jeg vil prøve egns retterne hvor jeg er, så da hun havde fundet noget nyt kaldte hun på mig så vi kunne spise.
 
Det var dælme skønt at blive mæt igen, der var ikke noget mad i Ranong vi gad spise og var sultne efter et par dage kun med nudler, så maden der gjorde os sløve udsatte så lige resten af turen en times tid. Men vi kom da afsted igen og fortsatte i langsomt tempo, i den brændende sol indtil vi endelig nåede Chumpon og den heftige trafik der forvirrede mig lidt, eller rettere meget.
Det betød så at jeg holdt ind til siden både for at komme i skygge, men også for at spørge om vej, og her fik den unge dame også topkarakterer !!
En ting er at Thaier spørger om vej, en anden ting er at huske det 2 minutter efter, eller blot at forstå det, men hun kom tilbage som før og kunne uden problemer pege i hvilken retning vi skulle, og hvor vi skulle dreje. Så der gik kun et par minutter før vi var ved togstationen hvor jeg igen kunne genkende området, derfra var det ikke noget problem at huske hvilken vej vi skulle, jeg havde trods alt stået bag på en songthaew hele vejen til Thung Wua Laen for 4 år siden 😀
 
Det er ikke for at blære mig, men jeg nyder sgu at have en så god hukommelse at jeg kun behøver at køre en gang på en vej, så glemmer jeg den aldrig igen og behøver ikke kort som jeg heller ikke havde med på turen. Så vi kørte direkte ned til stranden hvor jeg drejede ind det første og bedste sted, her fik Thip forhandlet sig frem til en rigtig god pris der betød at jeg sparede 500 Bht, men det havde en pris !!
Thip ville spare på mine penge og kan bo hvor som helst, rent faktisk vil hun hellere bo i en almindelig bolig uden alt det falang halløj, så nu vi havde boet i et flot værelse i Ranong var det på tide at bo i noget mindre pænt sagde hun. Jeg tjekkede sengen og var tilfreds med både den og værelset, så jeg betalte og vi kørte ned til værelset der lå bagerst på grunden, og jeg blev mere varm på hende end jeg havde været før og ønskede mig straks en magen til 😀
For grunden til rabatten var at værelset manglede rengøring som Thip uden at tøve sagde at det skulle hun nok klare, det var jeg ikke klar over før nu og fik sgu dårlig samvittighed, men det kunne jeg godt glemme alt om sagde hun og bad mig om at sætte mig ned på stranden, drikke en øl og ikke komme tilbage før der var gået en time !!!
 
Okay, jeg trængte til at komme i skygge og slappe lidt af, men ligefrem at få at vide at jeg skulle smutte, sætte mig ned og slappe af og nyde en kølig var overraskende for mig, hun havde jo siddet bagpå og var lige så brugt som jeg (ja hun faldt faktisk i søvn en gang mens vi kørte 🙁 ), så jeg havde dårlig samvittighed selv om jeg nød at kigge ud over havet, nyde den friske luft og drømme om at bade 😀
 
Nå, timen gik og jeg dryssede tilbage til værelset hvor hun ikke kun havde gjort rent, næh hun havde såmænd også vasket mit snavsetøj og lå og læste i et blad da jeg kom helt ubekymret og glad, her kan jeg godt lide at bo sagde hun, det minder om mit rum. Havde i set hvordan hun boede havde i nok rynket på næsen, men hun var tilfreds med det og var nervøs første gang jeg så det, hun troede jeg ville løbe skrigende væk, men nu er det ikke min opgave at bestemme eller afgøre hvordan andre skal bo, så jeg lod som ingenting, der var okay rent som er det vigtigste for mig og hyggede mig siddende i det lille udendørs køkken mens hun lavede mad.
Endnu et sidespring, men det overlever i nok, for nu bliver det spændende 😀
Jeg så en del sorte myrer kravle ud under sengen og spurgte hende om hun havde set dem, ja sagde hun men ville vente på mig inden hun gjorde noget. Det gjorde vi så nu hvor vi løftede madrassen af og stillede den udenfor da vi så i tusindvis af myrer overalt, sådan noget kan jeg sgu ikke sove i der fik Thip til at gå op til receptionen for at få noget gift. Vinduerne blev lukket og jeg sprøjtede helt vildt inden jeg med smertende lunger måtte løbe ud igen inden jeg faldt død om, her sad vi så en lille halv time inden vi forsigtigt åbnede døren ind til en massakre af de helt store !!
 
Flere tusinde myrer og andre insekter lå overalt og dryssede stadig ned fra mellemrummet mellem loft og væg, på gulvet og på sengen lå der såmænd også to skorpioner stendøde gudskelov der var chokerende at se, hvad kunne de dog ikke have fundet på mens vi sov L
Det lille problem ordnede den lille tornado i løbet af et øjeblik og alt så igen normalt ud lynhurtigt, det havde jeg godt nok ikke gidet hvis jeg havde været alene !!
 
Derefter var det rent råhygge, samme aften havde vi været ude og spise og var vendt tidligt tilbage for at sidde udenfor som ikke kun jeg er glad for. At sidde udenfor og høre naturen er for mig eksistentielt og noget jeg gør hver aften når muligheden byder sig, og Thip der er en meget stille person og lige så glad for naturen som mig, opholder sig mest i sit rum alene uden at kede sig. Så vi sad og hyggede da jeg pludselig svagt hørte en guitar spille blues i det fjerne, kan det blive mere perfekt J
Der kom andre instrumenter til og det blev bedre og bedre, så meget at jeg simpelthen måtte se hvad det mon var for noget, jeg ville se hvad det var og spurgte om hun ville med eller om hun ville sove, om hun var bange for at sove alene eller om hun ville savne mit dårlige Thai ved jeg ikke, men vi gik hen imod lyden der viste sig at komme fra en bluesbar der hedder Blue Jasmin og ligger direkte på stranden.
Den aften sad vi i sandet lyttende til musikken og delte en kølig, de resterende 4 dage nøjedes vi med at sidde hjemme og lytte da det gik op for os at de var de samme numre de spillede hver aften, men hyggeligt var det 😀
 
Thip fandt hurtigt ud af at når der var en strand i nærheden var jeg tidligt ude og ville være væk i mange timer, så hun gik med mig hver morgen klokken seks på den lange flotte og brede strand hvor solopgangen gjorde det hele meget mere hyggeligt, og endte med at bade som afslutning der virkelig var godt for mit slidte højre knæ, mange timer blev brugt på den konto inden sulten tvang os til at komme op af vandet for at få et bad og finde noget mad, fantastisk herligt liv.
Vi brugte også mange timer omkring 7Eleven i Saphi der ligger et par kilometer herfra hvor de lokale sælger mad og andre ting, edder billigt og mere velmagende end det de sælger henne på stranden, og så gør det jo heller ikke noget at der ligger en mole hvor vi kiggede på fiskeriet og på alle de synlige fisk der svømmede i vandet. Jeg ved nok lidt mere end hende om fisk og fik forklaret en hel masse hun lykkeligt slugte, meget videbegærlig ung dame 😀
 
Men alting har jo en ende og turen hjem ventede, men det var meget sørgmodigt at vende snuden hjemad, vi havde begge nydt opholdet og freden og var nedtrykte da vi startede klokken 8 morgen, men endnu engang ventede et nyt eventyr på os !!
For den skønne skal jo have noget at drikke, hun kører omkring 40 kilometer på literen uanset om jeg kører alene eller vi er to og kører 200 kilometer fuldt tanket, så vi kørte ind på en tank. Men så var det lige at der ingen strøm var i flere kilometers radius fik vi at vide, men hvor mange kunne vi ikke få at vide, men vi fik da at vide at vi ikke kunne tanke. Jeg vidste vi havde lidt over 500 kilometer hjem og ville ikke bare sætte mig ned og vente, det er trods alt Thailand, så vi trillede langsomt mod nord og forsøgte alle vegne med samme nedslående svar, ingen strøm så ingen benzin 🙁
Men vi fik tigget os til et par liter undervejs og kunne endnu mere langsomt køre videre, men da lampen der fortæller at nu er der altså alvorligt lidt væde i tanken, holdt vi ind på en stor rasteplads for både at spise og måske være heldige at strømmen ville vende tilbage. En time senere gad jeg ikke vente længere og kørte videre nu mere langsomt end før som viste sig at være en god ide, for på de tankstationer hvor vi spurgte om hvor langt der var til næste tank, fortalte de kun om hvor langt der var til deres firmas tank, så 6 kilometer senere kunne jeg endelig tanke igen.
 
Det havde taget alt for lang tid og ville betyde at jeg skulle køre om aftenen, og det er ikke så spændende mere efter min grå stær, så jeg holdt ind et sted og kiggede Thip dybt i øjnene og sagde jeg havde ændret planer. Hun troede hun havde gjort et eller andet forkert fordi jeg tilfældigvis holdt inde ved siden af en busstation og så nervøs ud og skævede over til busserne, men da jeg fortalte at vi i stedet for at køre hjem ville overnatte ved det flydende marked Damnoen Saduak, åndede hun lettet ud og gav mig et stort pragtfuldt smil, det ville hun meget gerne se sagde hun og fortalte at hun aldrig havde været der selv om hun er født her i Kanchanaburi 😀
 
Og det var så det vi gjorde og kom frem ved 5 tiden om aftenen godt brugte efter mange timer på vejen, lidt ekstra tid var kommet på fordi nogle velmenende mennesker viste os i den forkerte retning nu skilte åbenbart er for dyre, så vi havde kartet lidt rundt inden jeg i arrigskab vendte om og fandt hovedvejen hvor jeg vidste der på et tidspunkt kom et skilt, men pyt med det, Thip forstod nu hvorfor jeg så godt som aldrig spørger om vej fordi sådan noget her sker, men forstår ikke hvorfor folk så ikke bare siger de ikke ved det, godt spørgsmål !!
Vi havde lige en lille uoverensstemmelse inden vi kom helt frem, jeg mærkede pludselig at Thip var faldet i søvn og var ved at falde af, det havde hun gjort 3 gange i alt som gjorde mig gal. For selv om jeg holder mange pauser fik hun at vide at hun bare skulle sige til hvis hun ville stoppe, men det ville hun åbenbart ikke, så for at give hende en lærestreg og mig en kølig sammen med en pille, stoppede jeg hårdt op og gav hende besked på at spise eller drikke noget med sukker i. Jeg var hunderæd for at hun skulle falde af mens vi kørte, og hvad fanden gør jeg lige der.
Den smule Thai jeg behersker er slet ikke nok til at kunne hjælpe hende eller finde et sygehus, så jeg var sgu lidt knotten og ville have hun skulle forstå alvoren i det og ikke bare sige at jeg kunne binde hende fast til mig !!
 
 
Nå, der dukkede et skilt op lige før det flydende marked, det var bungalows sagde Thip og viste mig vejen der endte med at vi endte i en banan og kokosplantage, en ældre mand dukkede op og Thip begyndte automatisk at forhandle om prisen, igen lykkedes det og vi fik en okay bungalow klods op af en kanal der var smadder hyggelig.
Vi var begge sultne men fik at vide at der var 5 – 6 kilometer at køre, og det gad vi ikke, så igen tænkte jeg, hvor fanden kom det der lige fra !!
 
For ud af sin rygsæk og plastikposer hev hun poser frem med frugter, nødder og andet vi blev enige om var godt nok, så der sad vi udenfor med fødderne næsten nede i kanalen og var på smalkost, flagermusene fløj lynhurtigt rundt om os og hyggede sig med at finde insekter ved en lygtepæl der at uforklarlige grunde stod i kokosplantagen på den anden side af den 3 meter brede kanal samtidig med at nattens dyr rørte på sig og begyndte at synge, kan det blive mere pragtfuldt 😀
 
Ja det kunne det faktisk, for næste morgen hvor Thip havde tigget morgenkaffe af udlejeren og endda havde tryllet en ekstra pose op fra gemmerne, sad vi igen udenfor og hørte pludselig en motorlarm jeg kun kender alt for godt. Og heldigt for mig var at jeg lynhurtigt startede kameraet op, for rundt om hjørnet i den lille kanal dukkede der pludselig en larmende båd op og passerede os i en vældig fart, sgu en spøjs oplevelse siddende der i en plantage 😀
Vi nåede at opleve en til inden vi tog et bad og kørte ind for at se markedet jeg har haft lyst til at se længe, der var kun et par kilometer der hurtigt var overstået og jeg kunne parkere knallerten. Som sædvanligt når der går for meget turist i den, blev jeg skuffet. Jeg havde en plan om at hyre en båd så jeg kunne hygge mig med at tage billeder, men der gik overdrevet falangpris i den der gjorde at jeg opgav den plan. Så vi dryssede rundt på gåben og kiggede som små børn i en slikbutik, sådan set i bakspejlet var det kun frugtbådende med de ældre damer jeg syntes der var interessant, alt andet var plastik til opskruede priser som vi falanger kender det. Det gjorde at jeg hurtigt mistede interessen og ville hjem igen, jeg havde set det jeg ville og var blevet lidt køretræt hvis i forstår, så vi kørte tilbage til bungalowen til et hurtigt bad, pakkede vores ting og kørte så mod Kanchanaburi.
 
Vi holdt ind i Ban Pong hvor hun boede hos sine bedsteforældre da hun var lille, hun havde lyst til at se den skole hun havde gået i, så der brugte vi et par timer på at spise og lede efter hendes skole der dog var lukket, men så fik hun da set den 😀
Og det var så slutningen på turen, en tur jeg vil huske i lang tid af mange årsager, fantastiske naturoplevelser, sjove oplevelser og lige så mange interessante oplevelser der giver mig lyst til at køre en tur igen, og den er på tegnebrættet alt afhængig af hvordan min boligsituation ser ud. Andaman kysten er ukendt for mig og ser interessant ud med de mange små øer, det skal undersøges hvis jeg bor dernede omkring, ellers lokker Mekong floden der kommer ind i Thailand for anden gang nord for Loi, den kunne jeg godt tænke mig at følge hele vejen indtil den forsvinder ind i Vietnam…..
Pen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
Leave a reply

You must be logged in to post a comment.