23.06.2018 Regn og atter regn !

DSC_1869 (Medium)
Fik beskåret træet for 150 Peso = 18 Kr

Lidt træls nu jeg skal have gravet de her blomster ned så der kan komme liv i haven og jeg kan lokke sommerfuglene til og tage billeder af dem, jeg havde de samme blomster i Thailand så ved at de elsker dem 🙂


Jeg fik også købt en kamp høj bambus der skal skærme for morgensolen der er led og står direkte ind af hoveddøren og varmer huset op hurtigt og var så heldig at sælgeren selv tilbød at grave den ned for mig, så for alle de blomster i kan se, 2 sække muldjord og for den 3 meter høje pink bambus måtte jeg grave dybt i lommerne og betale hele 1.850 Peso = 222 Kr

En af min naboer kom over af nysgerrighed og vi begyndte at snakke der gav mig en fantastisk historie jeg kender lidt til på grund af min nysgerrighed, nemlig Japanernes skjulte skatte fra anden verdenskrig i kan læse meget mere om på nettet hvis i har lyst.

Nå men vi kom som sagt i snak og var mange steder i Filippinernes historie indtil vi endte med at snakke længe om skattene og kunne sgu ikke lade være med at smile efterhånden som vi snakkede, for Jin som naboen hedder fortalte hvor smarte japanerne er og hvordan de får fat i dem. Det er forbudt ved lov at grave efter dem og er kun en uge siden at 2 japanere blev fængslet for at have lavet en tunnel ind i et bjerg ved brug af lufthammer og andet udstyr i jagten på guldet !

DSC_1870 (Medium)
Jin der mangler mange ord på engelsk fik tiden til at gå inden han fik forklaret hvorfor Japan bygger så mange gratis hospitaler, bygninger, broer og så videre her i landet. For da japanerne forlod Filippinerne plantede soldaterne specielle planter på de steder hvor de havde gravet guld ned som en ledetråd til senere brug, det kunne være en særlig mango sort eller en speciel banan type der bliver udnyttet den dag i dag hvor Filippinerne helt gratis er blevet tilbudt et spritnyt forbrændingsanlæg her i Davao som man selvfølgelig har takket ja til, til den historier kommer at anlægget skal opføres – i en bananplantage 🙂

Hvis Japanerne gør som de har gjort alle de andre steder hvor de ‘gratis’ har opført bygninger eller broer, bliver hele området spærret af og der bliver gravet dybt med store maskiner i døgndrift overvåget af en masse Japanere. Normalt bruges der lokal arbejdskraft, men ikke før man har gravet dybt nok eller har fundet hvad man kom for, der forsvinder alle Japanerne undtagen dem der er nødvendig for byggeriet og de lokale får lov at komme ind på området så byggeriet kan starte. Det er en offentlig hemmelighed som Jin siger der har arbejdet på den lokale avis i 20 år og trækker på skulderen, det er okay de tager guldet for de bygger jo ‘gratis’ for os vi ikke selv har råd til !!

Jeg elsker historier som disse og følger nysgerrigt en anden der er i omløb for tiden der drejer sig om 1.2 millioner kubikmeter guldbarrer der angiveligt har været udlånt til Vatikanet af en eller anden grund, blev returneret til Filippinerne og opbevaret i Nationalbanken. Guldet blev senere sejlet til Thailand og dukkede op igen indsat i en Schweizisk bank hvor de står den dag i dag.

Der er dokumentation for guldet og forhenværende George W Bush blev engang spurgt hvilket land der var det rigeste, Filippinerne svarede han uden tøven ! Spændende historie..

DSC_1872 (Medium)
Man kan læse om det på FB og der findes utallige videoer på Youtube.

https://www.facebook.com/notes/kuya-pio/philippines-is-the-wealthtiest-nation-on-earth/957184330964806/
https://www.youtube.com/watch?v=G8y4k4yuiRk

Nå det var lidt lørdag morgen sludder og skal videre i dagens tekst, skal have købt noget mad og mere muldjord til planterne så jeg kan blive færdig på et eller andet tidspunkt, der går nok 2 – 3 dage vil tro inden det er overstået, så god lørdag til jer 🙂

Pen.

 

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.