20.06.2018 En helt ny Dagbog !

Toppen af den gamle losseplads der nu er hovedvej
Toppen af den gamle losseplads (smokey mountain) der nu er hovedvej

 

 

 

 

 

 

 

 

Som i kan se har jeg lavet en helt ny Dagbog jeg håber både i og jeg bliver tilfredse med, den vil blive min eneste kontakt med jer venner da jeg forlader Facebook og håber i vil tjekke ind og se om der er noget nyt. I kan også vælge at følge Dagbogen i side kolonnen så i automatisk får besked når der er nyt, en nemmere løsning for de dovne 🙂

Jeg er nu faldet til her i Davao og nyder bare så meget stilheden og roen her i forhold til Butuan der var meget larmende, naboerne er flinke og råber god morgen når de ser mig og vi får en sludder ude på gaden når vi går og fejer blade sammen eller hvis en af os står under et af træerne for at få skygge for solen. Her er også meget renere og sikkert end ovre i Butuan og jeg savner slet ikke den basketball bane 4 meter fra min havelåge hvor der fra 5.30 til 22.00 blev dunket bold der var ved at gøre mig vanvittig, så Butuan der nok mangler 10 til 20 år før byen er værd at spilde sin tid på er slet ikke en by jeg kan anbefale hvis i er på rejse herud.

Jeg kører rundt (på min knallert) for at opdage og har flere gange været ved Bago stranden der er 10 minutter herfra og er et stille sted hvor karaoke maskinen gudskelov ikke virker, bortset fra det har regeringen forbudt de larmende maskiner på strandene men mangler stadig at nogle arbejdsomme betjente begynder at håndhæve loven. Der sidder jeg og kigger ud over havet og nyder en kølig i skyggen og hygger mig med at se børnene lege i vandkanten og de store skibe der langsomt sejler ind til havnen, de lokale fiskere der kommer forbi og faldbyder deres varer, de kommer tit hen og prøver at snakke engelsk der er sjovt fordi de kun kan sige ordene men ikke forstår hvad de betyder, så der bliver grinet og alle er glade selv om jeg ikke køber noget.

20180606_162614[1]
Her vokser bambus hurtigt, de 2 skud er 10 dage gamle !
Når der skal handles foregår det på knallerten nu jeg er blevet vant til kørestilen (eller mangel på samme 🙂 ) For den eneste respekt folk har er lyskryds og færdselsbetjente hvor man utålmodigt venter mens man giver gas så de modificerede udstødningsrør producerer en fed hørm nu filteret er pillet ud der er et af mine største problemer i trafikken nu jeg har astma og bronkitis, for selv om jeg har en støvmaske på giver alt det udstødning problemer resten af dagen !

Men der er som sagt ingen regler og alle gør hvad de har lyst til, skal man ud på en vej uanset om det er fra en ejendom eller anden vej spilder man ikke tid på at tjekke om der er fri bane, man kører bare ud uden at sænke farten og trafikken går i stå igen. Så man kan ikke holde en jævn fart selv på de store veje da også lastbiler uden at sænke farten kører ud foran en og sætter tempoet med 7 kilometer i timen 🙂 🙂

Når det er lært er det nemt at komme rundt jeg gør når jeg mangler noget, jeg fiser ind til de store shopping mall der er nogle stykker af i byen og finder det jeg mangler og finder næsten altid noget jeg ikke troede var muligt herude jeg bruger når jeg laver mad. Så der er blevet syltet agurker, rødbeder og lavet rødkål selv om man kan købe det og andre spændende ting, men det er tysk der har en smag jeg ikke bryder mig om og hygger mig med at være aktiv i køkkenet.

20180614_173926[1]
Brændende kærlighed med hjemmelavede rødbeder 🙂
Desværre er vejret underligt her, den første tirsdag i April da jeg var her for at lede efter et hus blev erklæret første sommerdag af regeringen der bare glemte at snakke med vejrguderne der siden har givet vildt meget vand og ikke så meget sol, så jeg har ikke fået taget billeder jeg ellers gerne ville men venter tålmodigt på solskin der er god garanti for gode billeder der må komme senere når vejret tillader det.

Nu vil jeg køre på markedet og købe grøntsager der er bedre end dem i de store malls inde i byen, kartoflerne er også meget pænere og så sparer jeg ved at købe dem lokalt og får sludret med folk når jeg sætter mig et sted og drikker vand der er nødvendigt i varmen, jeg lærer sproget og deres nysgerrighed bliver mættet, feeeeeedt 🙂 🙂

Pen.

 

 

 

 

 

 

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There are 2 comments on this post
  1. Pen i Filippinerne
    juni 28, 2018, 7:27 am

    Tak for testen vapse og mange tak for rosen, fedt at nogen læser hvad jeg skriver en gang i mellem 😉

  2. juni 27, 2018, 11:09 pm

    Tester lige engang 🙂 og på samme tid vil jeg sq godt ROSE din fede side med alle de herlige beretninger..dælme go og spænnende læsning blandet med go humor…TAK fordi jeg må læse med 🙂 .. pas godt på dig selv 🙂

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.