';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

Jeg kom som jeg skrev godt herned, det tog knap 7 timer at køre de 563 kilometer med en fuldpakket knallert, 2 rygsække og rummet under sædet totalt proppet.
Gudskelov slap jeg for regn undtagen små 100 kilometer herfra hvor det begyndte at dryppe lidt, men heller ikke mere gudskelov, først i dag har det regnet lidt mere alvorligt der er et behageligt afbræk fra den tunge hede luft i Kanchanaburi, hvor jeg dagen inden jeg kørte var oppe på 35.8 grader indenfor L

Jeg holdt ind hos købmanden og købte to kølige der blev mikset med noget medicin da jeg kom frem for at tage det værste, hold kaje ryggen havde fået tæv undervejs, måske var det den ekstra rygsæk jeg havde på ryggen der gjorde udslaget selv om jeg havde pakket den meget let, jeg ved det ikke – men det var meget lidt sjovt at være migL
 
Så jeg satte mig ned på bænken udenfor i nok en time inden jeg mente at jeg kunne tømme den skønne og stille og roligt få lagt tingene på plads, samtidig fik jeg jaget landladyen væk fordi hun havde travlt med aktivere mig med alt muligt ligegyldigt, det gik helt galt da hun sagde jeg skulle gøre et eller andet, der var jeg på kogepunktet og svarede, nej det skal jeg ikke, jeg har lige fortalt dig at jeg har ondt af helvede til og har vist dig mit ar på ryggen, så det jeg skal nu er at sidde stille og roligt og komme til hægterne med mine kølige og min medicin, der skred madammen J
 
Hun er 72 år og er enke, og så er hun meget snaksagelig. Hun er så ivrig for at kunne tale at hun hver gang vi har snakket sammen, ringer til en eller anden og fortæller det hele, ja selv en Thai der kom i aftes for en overnatning, fik skam fortalt hele min historie, han fik at vide hvem jeg var og hvor jeg kom fra, han fik at vide hvad jeg drikker og spiser, jo jo – han er dælme godt opdateret J
 
Nå, jeg fik klaret det og tog et herligt bad inden jeg kørte til 7 hvor jeg købte endnu en kølig og kørte ud på molen for ligesom at falde ned og reparere mere, på det tidspunkt havde jeg gnavet 2 dagsrationer og nægtede mig selv at æde mere af det snavs. Og det hjalp ligesom på det hele, de mange fiskerbåde der lå fortøjet i dag, havde travlt med at få is om bord mens andre fik leveret reservedele og mad af nogle tykke madammer der fjernede opmærksomheden fra mine problemer, jeg nød gevaldigt at se på det hele, alle de underlige ting der skete og alle de glade mennesker der grinede og morede sig mens de knoklede løs mens skipper stille og roligt i et venligt tonefald fortale dem hvad de skulle gøre, så det var en pragtfuld tid med alt det der foregik omkring mig og fik mig helt ned på jorden igen, og jeg følte mig hjemme igen !!
Sådan lidt lykkelig kørte jeg så tilbage til madammen der inden jeg var steget af den skønne, havde stukket regningen for værelset op i hovedet på mig, hun fik sine penge og jeg gik ind på værelset inden hun begyndte at snakke igen, en fyraftens ting røg ned og jeg gik tidligt til køjs.
Men desværre havde jeg taget den dårlige vane med mig at vågne hostende mellem 2 og 3 om natten, så det blev en lang morgen inden jeg kunne genoptage min strandtur klokken 6, men jeg brugte tiden på at tænke på det positive det var at have udsigt til træer og buske, og ikke cementvægge som hjemme i Kan, og endelig blev klokken 5.45 så jeg kunne komme på stranden.
Og her kommer forklaringen på overskriften Nam Sia !!
Allerede inden jeg havde stillet den skønne på den sædvanlige plads syntes jeg der var noget galt, flere hundrede mennesker gik i vandet eller strandkanten, det har jeg aldrig set før og undrede mig, for normalt der kun omkring 10 mennesker på den tid af dagen, så der måtte være noget specielt i dag. Og det skal jeg love for at der var, for da jeg kom ned til strandkanten var jeg vadet igennem et tykt lag af døde fisk af alle arter, der var muræner, ottearmede blæksprutter, rejer, sardiner, fladfisk og pufferfisk samt det største udvalg af tropiske utroligt smukke fisk jeg i hele mit liv har set. I vandkanten svømmede der lige så mange som der lå på stranden og fulgte med bølgerne uden at gøre andet, mange steder da jeg gik min tur var vandet sort af fisk i alle størrelser der ikke foretog sig andet end at følge med havets rytme, og det fattede jeg ikke en dyt af !!
Da jeg således havde passeret millioner af døde og halvdøde fisk og ikke forstod hvad årsagen var, stoppede jeg en gut med pandelampe og et stort fyldt net og spurgte hvorfor så mange fisk var døde, og hvorfor folk kunne gå inde under land og næsten tage nogle tilsyneladende apatiske fisk med hænderne, Nam Sia sagde han bare og puttede flere fisk i nettet og gik videre. Godt nok kan jeg lidt Thai, men det her gik over mit hoved, så det besluttede jeg mig til at spøge madammen hjemme om når jeg var færdig med turen der blev en meget brutalt oplevelse for mig som dyreven med stort D.
Efter turen hvor jeg afstod fra at svømme som jeg ellers plejer på grund af alle de døde fisk der lå på bunden og rullede kraftløst rundt over den bølgede havbund, kørte jeg så hjem og fik fat i snakke maskinen, og der fik jeg forklaringen som jeg nu giver videre til jer.
Det betyder sagde hun, at fiskene ikke kan få luft. Det har regnet utroligt meget sydpå helt ned til Nakhon Si Thammarat, alt det vand der så løber ud i havet på grund af det, er fyldt med sedimenter der lukker gællerne på de stakkels fisk der så dør af iltmangel, og hun fortalte at hun på Tv havde set at der hele vejen ned til Nakhon Si Thammarat, lå døde fisk i samme mængder som her på vores lille strand, det sker en gang om året fortalte hun videre og fortalte samtidig at regeringen nu havde beordret fiskerne til i tre måneder, IKKE at bruge småmaskede net for at skåne den nu decimerede bestand hvilket jeg næste dag ude på molen, så at det havde de vist ikke hørt noget om !!!!!!
Jeg lyder måske som en pjevs der går i nederdel og blomstrede underbukser når jeg kalder det for en frygtelig oplevelse, ja nærmest en massakre i mine øjne, men det var en meget barsk oplevelse for en naturven som mig, så meget liv der går til spilde helt uden grund er ufatteligt at fatte. De mest pragtfulde farverige smukke fisk der normalt svømmer omkring koraller jeg selv har beundret på Koh Samui, de store utroligt smukke Discus og de smukke fede Grouper fisk blev revet væk uden nogen mulighed for at flygte og spolerede den glæde jeg havde følt da jeg kørte ned til stranden og igen skulle have en god oplevelse og noget tiltrængt kvalitetstid.
Den her oplevelse vil jeg aldrig glemme, først og fremmest på grund af mængden af forskellige fiskearter jeg aldrig har set før, men også på grund af den kendsgerning, at det sker igen næste år, og næste år igen og så videre, tragisk !!
Med de tanker i hovedet kørte jeg ind til Chumpon for at handle og for at købe Internet, madammen brillerede dagen i forvejen ved at stå med åben mund og pludselig uden det engelske sprog hun ellers bestrider ganske godt da jeg bad om password til det lovede Internet. Der var selvfølgelig intet Internet der irriterede mig voldsomt som jeg gjorde hende høfligt opmærksom på da jeg fortalte hende, at hvis jeg havde vidst det, havde jeg fundet et andet sted at bo, så jeg kørte ind til Dtac der ligger i en lille sidegade.
Der købte jeg en måneds ’ubegrænset’ Internet med en grænse på 500 Mb til 199 Bht til telefonen, hos 3BB købte jeg ligeledes en måneds adgang til deres Hotspot for 220 Bht så jeg kan få Dagbogen ud i cyberspace til jer, derefter kørte jeg ud i Big C for at handle lidt og fik slingrende klaret turen hjem med den skønne fuldt lastet, jeg havde købt en lille riskoger til 229 Bht og en stor pakke lokumspapir + alt det andet så jeg ikke behøver at spise den meget smagsløse mad der laves her, så der blev brugt penge så jeg kan spare 😀
Det var alt for nu, men jeg har da oplevet meget allerede syntes jeg på de 3 dage jeg nu har været her, jeg er ikke alt for seriøs og slapper gevaldigt af, jeg får kørt rundt i omegnen og er nok for flink til at køre ud på molen hvor jeg nysgerrigt følger med i det hele, selv en middagslur bliver det til en gang imellem for at give ryggen en tiltrængt pause. Samtidig er mine flinke naboer hjemme rigtig dygtige til at sælge mine ting, så det er jo fint, og jeg er sikker på der kommer flere oplevelser når jeg skal ud og se på huse til 3.200 Bht min nabo har fortalt mig om og vil vise mig en af dagene, så på gensyn 😀
Pen.
N.B. Jeg fik et uventet problem der gør at jeg ikke kan uploade billeder, så der mangler et par billeder til sidst, men vi i redaktionen arbejder hårdt  for at løse problemet.
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 13 comments on this post
  1. Anonym
    juni 18, 2014, 1:31 am

    Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

  2. Anonym
    juni 13, 2014, 6:31 am

    Giver dig fuldstændig ret… Fortiden læger ingen sår, når nu skaden er sket… Har du prøvet mine piller… Jeg er ved at få det meget mærkbart bedre med dette slim fra lungerne… Troede ikke nu og før, at man faktisk kan have så meget i lungerne, men pyt, og som du siger det er nu fortid på et par dage, og jeg får det bare bedre og bedre som jeg altid gør, når nu uheldet er ude med dette KOL…

    Jytte vær nu sød ved denne storrygende mand… Vi må da alle håbe, at fornuften sejre i den sidste ende, for stopper man ikke rygningen ved konstatering af KOL, så bliver det vel i bund og grund en langsom pinefuld død… undskyld pensionisten men det er bare fakta…

  3. Anonym
    juni 12, 2014, 6:10 pm

    Hvis du nu (bliver i samme venlige tone som ovenfor) havde gjort det for flere årtier siden, ja så havde du næppe haft KOL nu.

  4. juni 11, 2014, 2:21 am

    Sikke dog et vældigt humør her fra morgenstunden 😉

    Men nu du skriver så pænt kan jeg da godt fortælle at det er måneder siden jeg desværre måtte opgive dem.

    Pen

  5. Anonym
    juni 10, 2014, 10:43 pm

    Hvis du nu skrottede de der giftpinde du kalder Cami… something, så ville du måske få det lidt bedre med din KOL? Fatter du sammenhængen?

  6. Anonym
    juni 10, 2014, 10:17 am

    Så så venner, ro på. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan Jytte har beskyttet mig, og imod hvad, for er der nogen der har ville forkorte mit liv, er det hende og Ove!!

    Jeg husker tydeligt da jeg en dag sad udenfor og blev kaldt af et postbud der råbte : hej you (det betyder i virkeligheden, goddag Hr, jeg er fra postvæsenet og har en pakke til Mr. X, det skulle vel ikke være dem!!). Men han havde vel travlt og gav mig hans version. Derefter modtog jeg en pakke proppet med lakrids, lakridskonfekt og Caminante, og det var ikke engang jul 😀

    Herlige venner jeg har der 🙂

    Pen.

  7. Anonym
    juni 10, 2014, 7:16 am

    Her er et link for lidt bedre beskrivelse af effekten.

    http://www.reviewstream.com/reviews/?p=123027

  8. Anonym
    juni 10, 2014, 7:13 am

    Jeg bed lige mærke i, at din KOL hoste nu er ved at blive lidt værre nu.. Jeg startede for 14 dage siden med seriøse anfald.. Før i tiden lod jeg mig altid indlægge 5 dage på hospitalet, hvor jeg gennemgik den store tur.. En mediciner sagde da jeg sidst var der for 5 år siden, at hun ville give mig det råd, at hvis jeg fik flere anfald, så skulle jeg SOLMAX Capsule i 14 dage.. Det gjorde jeg for 2. år siden med succes, og det gør jeg nu og har indtil nu gjort det 1. uge og har det bare så meget bedre, men skal holde det ud de 14 dage. Det gode ved disse piller er, at de også er billige..

    Bare et foreslag som jeg mener du som jeg, kan få stor glæde af, og som jeg når næste uge er færdig er klar til lange cykelture igen…

  9. Anonym
    juni 09, 2014, 4:58 pm

    jeg ved ikke hvem du er men, det er i orden .

  10. Anonym
    juni 09, 2014, 3:38 pm

    Beklager virkelig, for det jeg har skrevet Jytte. Det var ment meget meget positiv, ked af at det kan misforstås. Beklager

  11. Anonym
    juni 09, 2014, 12:32 pm

    Ja trist med alle de fisk, men har også hørt om det andre steder, men ellers lyder det til at være et godt og spændene sted du har fundet. og når bare der er fiskekuttere så er der altid noget at se på. MVH Ove

  12. Anonym
    juni 09, 2014, 12:19 pm

    Hej
    Det var rart at du har fået de bedre. En eller anden har åbenbart lidt ondt i bagdelen over , at vi har et godt venskab.. Men det er jo deres problem. Jeg står stadigvæk her som en god ven og vi har mange gange snakket i timevis og er på bølgelængde. Nå misundelsens brød skal jo også spises. Kan se du har kald mig men har ikke været hjemme. Knus Jytte

  13. Anonym
    juni 09, 2014, 7:54 am

    Op på hesten gamle dreng… Dette fænomen med fiskene findes alle steder i verden, og det gør det selvfølgelig ikke rigtigt, at du nu har set det i Thailand, men men tor jeg har set det mere end 100 gange de sidste 10 år…

    Glæd du dig bare over dit nye sted… hygge dig med din nye ven på 72 år, som sikkert er en hyggelig madam, når du kommer til at lære hende at kende… Men du er jo en farang og nu bor du hos hende…. Hun vil beskytte dig som Jytte altid har gjort…… Kan du have det godt….

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.