';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

 
Jeg er her skam stadig men bliver lovet internet der udebliver, men nu er den her – altså Dagbogen lidt forsinket 🙂
———————————————————————————————
 
Jeg skal jo lave et eller andet nu regnen der har varet i to dage har bremset aktiviteterne noget, så jeg vil fortælle hvad der er sket siden sidst.
 
Jeg tog et ’hurtigt’ tog tilbage til Chumpon der tog 5 timer i stedet for de 10 med det andet, så det var en lidt mere behagelig tur hjem end op gudskelov. Men undervejs skete der det tragiske at min telefon brød sammen, en Sony Z der ikke engang holdt et år 🙁
 

 
Så jeg købte en ny Samsung Galaxy S da jeg kom til Chumpon til 4.990 Bht, inkluderet i prisen er et års forbrug af taletid og Internet der passer mig fint nu her ikke er så meget Internet i området, den blev købt i Dtac der er min udbyder så jeg slap for at blive flået i en af de mange små butikker, og heldigvis for det nu de havde det gode tilbud der fås i øjeblikket med flere forskellige fabrikater.
 
Jeg havde to rygsække med denne gang og var alvorlig brugt efter en hektisk uge, så jeg så stort på prisen for en tuk tuk, 300 Bht og steg ombord og nød den nemme løsning selv om den er dyr, undervejs holdt han tilfældigvis ind ved en købmand så jeg kunne medicinere mig selv med en kølig på turen, flinker fyr 🙂
 
Da jeg kom frem sad madammen med sin søn udenfor og kommenterede straks de to rygsække og mig der krumbøjet fik låst min dør op uden at sige alt for meget, og nu kommer der noget jeg ikke forstår !!
 
Madammen og jeg kan snakke Thai sammen, så hvad der får hende til at rakke ned på mig højlydt aner jeg ikke, men jeg blev diskuteret ivrigt med sønnen der efter hvad jeg kunne dømme er lige så dum som sin mor 🙂
 
Men jeg lod som ingenting og blev holdt mig indenfor for at få den her nye tekniske ting til at virke, for der var gået nogle vigtige opkald i vasken jeg ville forsøge at genoptage, så jeg havde nok at se til syntes jeg selv. Det endte med at jeg måtte køre hen til en lille shop der hjalp mig med at få telefonen til at virke efter hensigten så jeg kunne ordne mine sager, og pudsigt nok var det lige ved siden af molen hvor jeg jo lige så godt kunne køre hen og hygge mig mens jeg fik ordnet mine sager. Der røg nummer to dagsration ned der endelig tog toppen der fik mig til at blive enig med mig selv om at det var en god ide at køre der hen !!
 
 
 
Men jeg kunne jo ikke blive der hele aftenen og kørte hjem igen hvor forholdet mellem mig og madammen blev yderliere testet, jeg var gal på hende fordi hun dagen i forvejen havde ringet og spurgt hvor jeg var, hvad jeg lavede, og hvornår jeg kom tilbage. Og det rager sgu ikke hende, jeg lejer et værelse af hende og ikke mere, vi er heller ikke i familie, så det irriterede mig. Nå, men hun kom og spurgte efter en ekstranøgle til værelset hvor jeg havde byttet hængelåsen ud med en af mine egne hængelåse, hvad skal du bruge den til spurgte jeg, jeg vil ikke have at du roder i mine ting når jeg ikke er her, så den får du ikke der fik hende til at traske skumlende tilbage!!
 
Samme scenario gentog sig nu med sønnen hvor de nu mente jeg var helt forkert på den, de snakkede højt og længe om sagen, ja madammen ringede endda til en ven for at få et godt råd, så der tog jeg beslutningen om at finde noget andet hurtigst muligt.
 
Hun roder i mine affaldsposer, hendes røntgensyn scanner de poser jeg måtte have med tilbage når jeg har været ude og handle for at kende indholdet og selvfølgelig kommentere det. Hun kommer forbi værelset mange gange i timen for lige at minde mig om at slukke for blæseren, lukke for vandet (hvis der ellers er noget), men allermest irriterende er hun der som et søm når hun hører telefonen ringe, eller hvis hun hører mig tale i den. Uden på nogen måde at være genert, stiller hun sig op uden for værelset for at lytte med når samtalen er på engelsk, sidder jeg udenfor og ser hende komme og går ud i den lille carport, følger hun efter. Selv om jeg vender mig om og kigger på hende, stopper hun bare op og fortsætter med at følge efter når jeg går videre, ja selv når jeg vender mig om og spørger, hvad er der, vinder nysgerrigheden over hende og hun trasker videre i hælene på mig. Så jeg er begyndt at gå ud af indkørslen der irriterer hende, for når jeg ser hende komme gående, går jeg hen ad vejen der får hende til at gå tilbage og sidde og glo olmt på mig 🙂
 
Så mit ophold hos hende slutter i dag hvor jeg flytter tilbage til et sted jeg var før hvor jeg kan være i fred, samme pris men et lidt mindre værelse der ikke generer mig, og der behøver jeg ikke at spørge om lov til at vaske op, børste tænder eller tage et bad, så det skal nok blive godt 🙂
 
Det går lidt langsomt med at kigge på hus, både på grund af ryggen der fik en over nakken i Kanchanaburi, og så på grund af regntiden der gør det umuligt at køre når det er helt galt, men jeg har stadig næste måned med, så det går lige så fint.
 
Alt gik op i en højere enhed med møblerne hjemme i Kanchanaburi der forsvandt i hurtigt tempo, det var jeg selvfølgelig superglad for, men på samme tid lidt knotten over !!
 
For jeg havde ikke pakket en dyt da de begyndte at købe, og de havde slet ikke tid til at vente de par timer jeg sagde det ville tage. Tirsdag morgen købte jeg nogle plastkasser og store bæreposer så jeg kunne begynde at pakke, og da jeg kom tilbage sad de og ventede udenfor for at købe flere møbler, vi fik forhandlet os frem til en pris jeg var tilfreds med og alt var fryd og gammen lige indtil jeg sagde at de vel nok kunne se at jeg var nødt til at pakke det hele ned før de kunne tage møblerne og sagde de kunne komme tilbage et par timer senere, men det ville de som sagt ikke.
 
 
 
Så de sad utålmodigt på gulvet og ventede mens jeg pakkede så godt jeg nu kunne, de her flinke mennesker havde ellers givet mig et rigtigt flot tilbud om at de kunne stable det hele midt på gulvet, men der sagde jeg sgu stop !!
Så da klokken var 2 om eftermiddagen var alt væk og alt var næsten pakket, jeg smed mig ned i den eneste ting der var at sidde på, kontorstolen, og var færdig, helt færdig. Så færdig at jeg ikke lavede mere den dag og hvor jeg som jeg fortalte sov som en sten i 3 timer, jeg vågnede op ved 6 tiden hvor jeg tog et bad og lejede et værelse på Blue Star hvor jeg igen sov velfortjent som en sten i otte timer inden rengøringen af hele hytten ventede næste morgen 🙁
 
Det gik selvfølgelig som det skulle selv om jeg led alvorligt meget på grund af støvet, jeg havde ansigtsmaske på der dog ikke hjalp synderligt meget, så det tog lang tid med mange pauser undervejs, men endelig kunne jeg sætte mig udenfor der betød at det sidste gulv, stuegulvet nu var vasket. Hvilken herlig følelse at vide at der nu kun manglede transporten af mine ting til hvor jeg nu end flytter hen, det havde dæleme været hårdt men det hele værd.
 
Og der er altså noget med det støv i Kanchanaburi, jeg kan lugte og smage det så snart jeg kommer tilbage der fik mig til at brække mig da jeg en time efter jeg var kommet hjem sad og snakkede med Jytte, så jeg er ved at komme i alvorlig tvivl om hvad det er der irriterer mig og mit system. Jeg forsøger så godt som muligt at tage de Solmax men har haft et par smuttere fordi jeg fik at vide at det var vigtigt at jeg havde spist meget inden jeg indtog dem, og det glemte jeg i kampens hede i Kanchanaburi, og jeg lyder slet ikke som naboen Norbert der bliver behandlet for KOL.
 
Han lyder som om han hoster og trækker vejret gennem en vandpibe og trækker vejret meget tungt, sådan er mit problem slet ikke. Jeg hoster lidt og har noget slim, men i forhold til naboen har jeg en let forkølelse. Det er blevet meget bedre syntes og jeg hoster mindre dagligt dog med tilbagefald der typisk starter om natten der bliver klaret med Berodual, i løbet af dagen suger jeg så i en Ventolin der også hjælper mig, men slet ikke så meget som før.
 
Men det går alvorligt galt når jeg bevæger mig i trafikken – uden undtagelse.
 
Jeg får opkastningsfornemmelse lige med det samme når jeg kan lugte udstødning der er no go for mig, så hvad i himmelens navn det er ved jeg ikke, og har lovet mig selv at jeg kører ind på det store hospital der ligger her i byen hvor naboen fik god behandling når der er kommet mere ro på i mit liv, indtil da tager jeg det stille og roligt og får indhentet noget søvn og læst nogle bøger og ikke mindst får givet ryggen noget ro.
 
Så det vil jeg bruge lidt tid på og vende tilbage når det er overstået.
 
Pen.

 

 
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 3 comments on this post
  1. Anonym
    juni 30, 2014, 6:34 pm

    Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

  2. Anonym
    juni 26, 2014, 7:16 pm

    Du gør vist ikke lykke hos ældre kvinder, men det bliver sikkert bedre nu du er kommet tæt på havet igen, og finder dig et roligt sted med en ung køn husvært. Så held og lykke med dit nye sted. MVH Ove

  3. Anonym
    juni 26, 2014, 3:08 pm

    Hej Pen det er det fugtige vejr og alt deres afbrænding der genere dine bronkier. Vi håber det bliver bedre når der falder ro på det hele, det er jeg sikker på. men det er jo regntid lige nu. Knus jytte

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.